Intet nyt i krav om ordnede arbejdsforhold

Der er intet nyt i, at det offentlige stiller krav om ordnede løn- og arbejdsvilkår, når der handles ind. Sådan har det været i årtier, både fra rød og blå side.
I sidste uge bekendtgjorde Københavns overborgmester Frank Jensen, at kommunens 45.000 ansatte ikke skal flyve med Ryanair på tjenesterejser grundet løn- og arbejdsforholdene i firmaet.

Siden da har ikke kun Ryanair selv, men også en række af højrefløjens debattører stået på tæerne af hinanden for at forklare, hvordan Jensen ødelægger den danske model ved at blande sig i private firmaers forhold.

Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen skriver på Facebook, at ”Det er skandaløst at Frank Jensen på den måde (...) blander sig i drift af private virksomheder”. Og Børsens chefredaktør Anders Krap-Johansen harcelerede i en leder over politikere, der tror de ”skal styre det private arbejdsmarked og fælde moralsk dom over forholdene på landets arbejdspladser”.

Men både Seier Christensen og Krap-Johansen må have sovet gevaldigt i timen. For både den danske stat og en lang række kommuner – såvel socialdemokratiske kommuner som Venstre-kommuner – har i årtier stillet krav om, at private firmaer, der leverer ydelser til det offentlige, skal behandle deres medarbejdere på overenskomstlignende vilkår.

Staten har stillet krav om ordnede løn- og arbejdsforhold siden 1955
Det er så langt fra nogen nyhed, at det offentlige stiller krav om ordentlige løn og arbejdsvilkår, når det offentlige køber ind hos private firmaer. I 1955 ratificerede Danmark nemlig konvention nr. 94 fra den Internationale Arbejderorganisation (ILO).

I Artikel 2 hedder det, at ”Kontrakter, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres”.

ILO-konventionen gælder derfor for statslige kontakter med private firmaer. Kommuner og regioner er derimod i udgangspunktet ikke omfattet af konventionen. Det er derfor op til den enkelte kommune selv at beslutte, hvorvidt kommunen skal følge konventionen i forbindelse med sine offentlige indkøb.

Køb af flybilletter hos et flyselskab vil som udgangspunkt ikke være omfattet af ILO-konventionen, da der her er tale om et indkøb og ikke en kontrakt. Men selve princippet om, at det offentlige stiller krav om løn- og arbejdsvilkår i de private virksomheder, som det offentlige handler med, er der altså ikke noget nyt i.

Mange Venstre-kommuner stiller krav om arbejdsforhold
I løbet af de seneste år har en lang række kommuner og regioner valgt at indføre arbejdsklausuler. Ifølge to undersøgelser fra sidste år, en fra Dansk Byggeri og en fra 3F og analysefirmaet Advice, så har mere end 4 ud af 5 af landets kommuner indført arbejdsklausuler i større eller mindre grad.

Når det er ”i større eller mindre grad” skyldes det, at arbejdsklausulerne i nogle kommuner anvendes på alle områder, mens de i andre kommuner kun anvendes på enkelte områder.

Der er også forskel i, hvordan man opgør lønniveauet, ligesom der i nogle kommuner er indført mindstebeløb for, hvornår der skal bruges arbejdsklausuler. Det er især inden for bygge- og anlægsområdet der gøres brug af arbejdsklausuler, men det er også udbredte inden for rengøringsområdet, transportområdet og det grønne område.

Med så mange kommuner er det klart, at der også er mange konservativt og Venstre-dominerede kommuner blandt de kommuner, som har indført arbejdsklausuler. Det gælder eksempelvis den konservative højborg Frederiksberg, og det gælder Region Syddanmark, hvor Venstres Carl Holst er regionsformand.

Det er derfor en stor misforståelse, når meningsdannere på højrefløjen forsøger at fremstille beslutningen om ikke flyve med Ryanair som et ideologisk korstog mod en privat virksomhed. Tværtimod ligger det i klar forlængelse af den danske tradition om, at det offentlige stiller krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår i de virksomheder, der vil sælge sine ydelser til det offentlige.


Flere artikler om emnet

Annonce