Annonce

Ishøjs bykonge væltet af partifæller

Borgmester Ole Bjørstorp (S) taber afstemning om at blive genopstillet som borgmesterkandidat.
Ole Bjørstorp bliver ikke Socialdemokratiets spidskandidat i Ishøj Kommune ved kommunalvalget næste år.

Det står klart efter en afstemning blandt partiets lokale medlemmer.

Der var to kandidater til posten, udover Ole Bjørstorp stillede de to byrådsmedlemmer Merete Amdisen og Annelise Madsen.

Den nye spidskandidat hedder i stedet Merete Amdisen, som sejrede med 206 stemmer. Ole Bjørstorp fik 96. Annelise Madsen fik 67.

74-årige Ole Bjørstorp har været borgmester i den lille kommune på den københavnske Vestegn siden 2001, hvor han overtog posten fra Per Madsen. Per Madsen der i øvrigt er far til førnævnte Annelise.

Vil samle partiet

Merete Amdisen er 48 år gammel og har siddet i kommunalbestyrelsen i Ishøj siden 2005. Indtil 2019 var hun gruppeformand for partiet, men blev afsat som følge af striden om arvefølgen i partiet.

Om valget skriver den nyslåede spidskandidat.

"Det har været et forløb, der har strakt sig over næsten et år, og jeg er glad og lettet over, at det nu er afsluttet. Det betyder, at vi kan komme i gang med den vigtigste opgave, nemlig at sikre Socialdemokratiets flertal i Ishøj Byråd," står der blandt andet i et opslag på Facebook.

Min første opgave som borgmesterkandidat vil være, at tage initiativ til, at vi får genetableret en god og tillidsfuld samarbejdskultur

"Min første opgave som borgmesterkandidat vil være, at tage initiativ til, at vi får genetableret en god og tillidsfuld samarbejdskultur, hvor der er plads til alle, hvor alle kan føle sig velkomne, og hvor vi viser respekt for hinanden og de fælles beslutninger, vi når frem til."

Socialdemokratiet fik absolut flertal i Ishøj Kommune ved sidste valg og derfor er Merete Amdisen også storfavorit til at blive kommunens næste borgmester.

placeholder

 

Det er usædvanligt, at en borgmester der selv ønsker det, ikke bliver genopstillet af sine partifæller, men til næste års kommunalvalg er det faktisk allerede sket en gang. Borgmesteren i Tønder, Henrik Frandsen, tabte en afstemning om at blive genopstillet og han har efterfølgende dannet sin egen liste, Tønder-Listen, som han stiller op for.

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce