Netavisen Pios podcast Zayt Gezunt åbner for fortællingen om Isi Grünbaum, ældste søn i anden generation af den legendariske politiske familie Grünbaum.

Ophavet til det politiske engagement var Bertha Grünbaum, som i 1905 indvandrede til Danmark.
Hun var på flugt fra det zaristiske Rusland, hvor en række voldsomme jødeforfølgelser brød ud i forbindelse med den fejlslagne russiske krig mod Japan 1904-05 og den ligeledes fejlslagne revolution mod zaren i 1905.

Bund ønskede ikke bare socialistiske reformer - partiet arbejdede også for en juridisk anerkendelse af jøder

Revolution ind med modermælken

Da hed hun stadig Beile Pelt og var dybt engageret i den jødiske arbejderbevægelse Bund. Bund var et socialistisk parti, der organiserede jøder i det jiddische sprog- og kulturområde i zarriget, og som strakte sig fra det nuværende Litauen over Letland, Polen, Rusland, Belarus og Ukraine.

Bund ønskede ikke bare socialistiske reformer - partiet arbejdede også for en juridisk anerkendelse af jøder som minoritet og havde jiddisch som arbejdssprog. Det var revolutionært i zarens øjne - og bundisterne blev forfulgt og måtte flygte.

Ved ankomsten til Danmark blev Beiles navn noteret som Bertha, og det bar hun officielt resten af livet. Kort efter ankomsten giftede hun sig med Moses Grünbaum. Sammen fik de fem børn.

De unge københavnske socialdemokrater forsøgte at missionere deres socialistiske budskab gennem praktisering af “arbejderkultur”

Utilfreds socialdemokrat

Isi Grünbaum arvede sin mors politiske engagement og blev som teenager aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU. Snart begyndte han dog at skubbe til rammerne.

DSU København var på det tidspunkt præget af “kulturbevægelsen”, hvilket ville sige at de unge københavnske socialdemokrater forsøgte at missionere deres socialistiske budskab gennem praktisering af “arbejderkultur”, manifesteret i folkedans, mandolinspil og talekor.

Isi Grünbaum og en række andre medlemmer synes, at det var tamt, upolitisk og åndløst. Derfor dannede de en forening i foreningen, der formelt hed DSU Diskussionsklub, men som aldrig blev kaldt andet end “De åndeligt hjemløse”.
Samtidigt satte han sig for at danne en socialdemokratisk studenterbevægelse.

Trods den begrænsede medlemsskare gik bølgerne højt

Aktiv kommunist

Isi Grünbaums idé med den studenterbevægelse som han ville opbygge, kan tydeligt ses i det navn han foreslog til den: “Legionen af Socialistiske Studenter”.

Partitoppen greb ind, og foreningen kom til både indlysende og kedeligt at hedde Socialdemokratiske Studenter (SDS). Kedeligt var det dog ikke i foreningen.

Trods den begrænsede medlemsskare gik bølgerne højt - og mange af medlemmerne forlod foreningen til fordel for trotskisme, nazisme eller som i Isi Grünbaums tilfælde: Moskvatro kommunisme.

I begyndelsen var det ikke Stalintidens Moskvalinje der tiltrak Isi. Det var derimod den meget stærke kommunistiske antinazisme.

Der var en politisk og aktivistisk energi i 1930’ernes Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der passede bedre til Isi, end de fornuftige, pragmatiske - og langsomme - socialdemokrater.

Han så kommunismen som en kraft, der med tiden ville skabe en menneskelig frigørelse

Permanent på kant med partiet

Valget af DKP var for Isi Grünbaum et valg for livet. Og det kan faktisk undre, for hans temperament og belæsthed førte også til talrige stridigheder med hans kommunistiske medkæmpere.

Når han stod det igennem - og konflikterne trak sig over flere årtier - så skyldtes det, at han så kommunismen som en kraft, der med tiden ville skabe en menneskelig frigørelse, hvor man ikke længere ville blive vurderet på baggrund af sin klasse.

Eller sin jødiske afstamning.

Isi Grünbaum var fra 1950’erne og til sin død i 1989 et intellektuelt alternativ i DKP. Hvilket var noget af en sjældenhed i det ekstremt centraliserede parti.
Mod slutningen af sit liv oplevede Isi en opblomstrende interesse fra unge kommunister. De synes at hans mange påvisninger af alternative kommunistiske veje havde været forudseende, da Sovjetunionen og de andre kommunistiske lande var ved at bryde sammen i slutningen af 1980’erne.

Og den interesse bekom Isi Grünbaum vel.