Islams tabere

Egons blækhus

Islams tabere

Det bliver mere og mere tydeligt, hvordan religiøse grupper kæmper med at bevare deres magt og autoritet, særligt i europæiske lande. Denne magtesløshed kan i værste tilfælde føre til vold og ekstremisme

Egons blækhus
Billedtekst
Egons blækhus
Foto: Egon Clausen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Lørdag den 25. juli kørte den 21-årige Abdul Ballout ind i en Pride-parade i Berlin og dræbte en deltager og sårede 29 andre. Abdul Ballout var muslim, og hans udåd blev stemplet som islamisk terror, hvad den også var. 

Mange så hans overgreb som endnu et eksempel på, at islamisterne fører krig mod Europa. Noget er der utvivlsomt om påstanden.

Episoden er jo ikke enestående. I de senere år har islamisk terror ramt Frankrig, Bruxelles, Sverige, Storbritannien og Spanien, og den tyske efterretningstjeneste anslår, at næsten 10.000 islamister i Tyskland er voldsparate. 

Det skal man ikke tage let på, og tonen i den offentlige debat er da også blevet skærpet. Modviljen mod muslimer vokser. Det samme gør kravet om strengere straffe og om opgør med menneskerettighederne. Vil de føre krig, så skal de få den. 

Læs også:Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt

Man kan imidlertid også se anderledes på det. Ikke for at undskylde eller for at glatte ud, for det er der ingen grund til, men en bedre forståelse er altid gavnlig, så måske skal man forstå den islamiske terrorisme som bagtropsfægtninger fra en kultur i knibe? 

Sagen er jo, at de fleste muslimer i Europa tilpasser sig de vestlige samfund på fredelig vis. Deres børn går i lokale folkeskoler. De videreuddanner sig. Kvinderne holder op med at gå med slør, mændene lærer at tage sig af deres børn, og Koranen ændrer status fra at være en lovbog til at blive en vejleder, der rådgiver om det gode liv. 

Der er kort sagt tale om en social mekanisme i religiøse gevandter, og den slags er såmænd ikke begrænset til muslimer

De bliver kort sagt en slags kulturmuslimer. Dette har imidlertid den konsekvens, at de religiøse autoriteter, der hidtil har reguleret deres liv, mister deres magt, og det oplever de traditionsbundne islamister som en trussel mod selve deres identitet. 

Svaret på denne udfordring bliver et krav om at vende tilbage til det, de definerer som de oprindelige værdier, men som blot er en fortsættelse af deres magt, og i den anledning er nogle af dem endda villige til at bruge vold, men det er og bliver bagtropsaktioner. Hovedslaget er tabt, og den gamle orden kommer ikke tilbage med nok så mange krav om total underkastelse under den rette lære. 

Læs også:Til Messerschmidt: Hvem skal udvises?

Der er kort sagt tale om en social mekanisme i religiøse gevandter, og den slags er såmænd ikke begrænset til muslimer. I USA oplever de hvide, evangeliske kristne for eksempel, at antallet af medlemmer daler, og derved står de i fare for at miste deres magt. 

Den udfordring reagerer de på med vrede og med krav om at vende sig til en streng, fundamentalistisk tro, som de fejlagtigt opfatter som den oprindelige tro. 

Måske oplever vi også lidt af det samme her i landet? Her er der også stemmer, der forsøger at redde os fra en usikker fremtid med vage fortidsforhåbninger, så nogle råber på åndelig oprustning, andre ønsker en tilbagevending til det folkelige Danmark og taler for en bekendelse til en kristendom, som de færreste har et aktivt forhold til. Men tabere er de alle til hobe, for fortiden kommer aldrig tilbage.

Egon Clausen

Forfatter og journalist. I en lang årrække ansat på Danmarks Radio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.08.2026 - 00:08

Mange velmenende menesker ser ud til at have besluttet med sig selv, at muslimerne iblandt os bliver mere og mere sekulære og mindre religiøse, en slags kulturmuslimer, som du skriver, og at det bliver bedre og bedre for hver generation.

Det triste er dog, at den slags ønsketænkning ikke har nogen afsmittende effekt på den virkelige verden, hvor det desværre går den stik modsatte vej på det område.

En anden trist ting er, at vejen til helvede vitterlig er brolagt med gode intentioner, så hvor gerne jeg end ville, kan jeg desværre ikke bare lade dig blive i din ellers uden tvivl meget rarere drømmeverden.

Beklager meget.

Indsendt af Ninna (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.08.2026 - 19:44

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Enig med Thor og uenig med Egon, Koranen har jo ikke ændret sig, flere går med slør, børn bliver sendt på genopdragelse. Specielt i boligområder, hvor 90 er af anden etnisk herkomst, hvor de forstærker hinanden og bandlyser julepynt og ønsker ramadan bannere osv

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.08.2026 - 15:46

Den gode Clausen overser fuldstændigt, hvad historien ellers tydeligt viser, nemlig den arabiske/islamiske udbredelse og stadige fremmarch i regioner, der ikke tidligere har været islamiske. Det sker med underkuelse og udslettelse af oprindelige folk og religiøse mindretal.

Det Muslimske Broderskab har en klar politisk strategi, som de ikke lægger skjul på, nemlig at Islam skal overtage den vestlige verden - ikke med sværdet, men via vores eget demokratiske styre og højt besungne ytringsfrihed.

Der har tidligere været forsøgt invation, som dog blev slået tilbage.

Det er ikke, fordi jeg tror, at vi kan undgå denne udvikling, men jeg ser ingen grund til, at vi på nuværende tidspunkt lægger os fladt ned og overgiver os.

Clausens indtryk af, at alting nok skal blive godt, hvis vi bare smiler venligt og udviser vores berømte fleksibilitet, er i sandhed et drømmesyn. Vi må henholde os til undersøgelser og statistik, som dog for Danmarks vedkommende er en meget lille brik i det store spil.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ny certificeringsordning