Israel-rejse kritiseres af palæstinensernes repræsentant i Danmark

"Jeg ser beslutningen som en opbakning til apartheid frem for at balancere på midten," siger repræsentanten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Manuel Hassassian
Foto: Bunderskanzleramt/Dragan Tatic
Mette Frederiksen, Sebastian Kurz, Benjamin Netanyahu
Statsminister Mette Frederiksens (S) igangværende rejse til Israel for at drøfte fælles vaccineproduktion med landets premierminister, Benjamin Netanyahu, kritiseres for at være hensynsløst over for den palæstinensiske befolkning.

Jeg ser beslutningen som en opbakning til apartheid

"Jeg ser beslutningen som en opbakning til apartheid frem for at balancere på midten, hvor Danmark altid har været kendt for at kæmpe for menneskerettigheder og spille en international humanitær rolle."

Sådan siger Manuel Hassassian, repræsentant for Det Palæstinensiske Selvstyre i Danmark, i et interview til netmediet Altinget onsdag aften.

Han kalder det for ulækkert, uacceptabelt og afskyeligt, at Mette Frederiksen rejser til Israel for at drøfte et vaccinesamarbejde med landets premierminister Benjamin Netanyahu.

Israel-Palæstina-konflikten er ifølge ham “alle konflikters moder”, og han mener, at statsministerens rejse til landet “afspejler, at den danske regering er pro-Israel.”

Israeleske intellektuelle mod vaccine-touren  

Rejsen kritiseres også af otte israelske politikere, professorer og tidligere ambassadører.

I et fælles debatindlæg i Politiken skriver de, at Israel med rette er blevet hyldet verden over for sin effektive distribution, men også at palæstinenserne ikke har adgang til vaccinen:

“Israel er ganske vist blevet hyldet verden over for sin effektive distribution af vaccinen, men vi vil gerne gøre dig (Mette Frederiksen, red.)opmærksom på, at det er en ufuldstændig og vildledende fortælling, for millioner af palæstinensere, der lever under israelsk besættelse, får ikke adgang til den livreddende vaccine.”

De otte anvender ligefrem udtrykket apartheid om den israelske forskelsbehandling:

“Inden for selv samme territorium bliver israelske bosættere vaccineret, mens deres palæstinensiske naboer ikke bliver det. Der findes ingen anden betegnelse for den slags end apartheid.”

Helhjertet opbakning fra Dansk Zionistforbund

Mette Frederiksens rejse til Israel finder sted midt i den israelske valgkamp. Det kritiseres også:

“At den danske statsminister og den østrigske kansler tager på rejse til Israel netop nu så tæt på valget er ud fra Netanyahus perspektiv en stor politisk sejr”, siger professor emerita fra Hebrew University of Jerusalem Naomi Chazan til Politiken onsdag - med henvisning til det israelske parlamentsvalg 23. marts.

Mette Frederiksens rejse til Israel møder også opbakning. Formanden for Dansk Zionistforbund, formand for Foreningen Pio, Max Meyer, støtter således helhjertet statsministerens rejse til Israel:

tænker med hjertet og altid først på din befolkning

“(du, red.) tænker med hjertet og altid først på din befolkning og tager desværre mod mange tæsk fra alle de bedrevidende,” skriver han i en kommentar til et Facebook-opslag fra statsminister Mette Frederiksen.

Mette F.: “Handler om at tænke frem”

I et Facebook-opslag lagt op torsdag morgen på vej i flyet til Israel understreger statsminister Mette Frederiksen, at hendes rejse handler om produktion af vacciner:

“Vacciner, vacciner, vacciner. Nærmest alt, hvad vi gør lige nu, handler om det. Så vi hurtigst muligt kan åbne Danmark sikkert op - og så vi på langt sigt kan blive ved med at beskytte os mod corona og mulige andre pandemier,” skriver hun.

Mette Frederiksen understreger, at det handler om at tænke frem, handler om at forberede Danmark på kommende mutationer:

Vi skal tænke frem. Forberede os på potentielle mutationer

“Vi skal tænke frem. Forberede os på potentielle mutationer. For er der én ting corona har demonstreret, så er det, at vi skal have et stærkere forsvar mod sundhedskriser, som truer vores samfund, sundhed og økonomi.”

placeholder

Malthe Majgård Nørbjerg er praktikant på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hverken Karsten Hønge eller Manuel Hassassian er da vist værd at bruge tid på i denne sag. Jeg håber og tror at Mette Frederiksen får gode resultater ud af sin rejse. Hun tænker i hvert fald mere på danskerne end de nævnte to herrer.

"ulækkert, uacceptabelt og afskyeligt"
Det er åbenbart det sprogbrug vi kan forvente fra herboende palæstinensere.
Lad være med at inddrage Danmark i jeres konflikt!
Hvis I ønsker opbakning, så start med at opføre jer ordentligt!

Nu skal palæstinensere jo ikke bestemme hvad Danmark gør, og virus er ligeglad med nationaliteten af de mennesker den rammer...MF arbejder på at løse et problem i Danmark, og det gør hun godt...

Hvor får jeg ondt i hovedet af at høre på brok fra palæstinenserne.

Befolkningstilvækst. Se https://data.worldbank.org/indicator/SP.POP.TOTL?locations=PS-DK

West Bank and Gaza. 1990: 1.978.000; 2019: 4.685.000.
Danmark. 1990: 5.140.000; 2019: 5.818.000.

Med den befolkningstilvækst må der da være nogle kloge hoveder imellem der kan udvikle en vaccine!!!
Eller er de raketforskere alle sammen???

Annonce