Israelsk historiker har en drøm for fremtiden mellem Israel og palæstinenserne

Hvorledes ser fremtiden ud for Israel og for palæstinenserne? Det er der mange svar på. Donald Trump forestiller sig et ferieparadis i Gaza. 

De kristne fundamentalister i USA håber på dommedag, hvorefter et nyt Jerusalem bliver hovedstad for et rige med Jesus som enehersker. 

På den israelske højrefløj drømmer de om en stat, der kun er for jøder med samme ortodokse tro som de selv har. 

Danske politikere drømmer om oprettelse af to stater, hvoraf den ene skal være for jøder, den anden for palæstinensere, men alle forestillingerne er drømme. 

Virkeligheden taler et andet sprog, og hvad der skal ske, når freden engang måtte indfinde sig, står hen i det uvisse. Den israelske historiker Ilon Pappé har også en drøm om fremtiden. 

Den omfatter både jøder og palæstinensere. Begge folkeslag har en grusom historie med undertrykkelse, vold og massemord at tænke tilbage på. 

Begge folkeslag lever i dag i ruiner af noget der engang var fyldt med løfter om en bedre fremtid. Israel var engang en drøm der var baseret på zionismen og som handlede om et liv i velstand og fred. 

I dag må jøderne indse at zionismen krakelerer. Hvad palæstinenserne angår, lever de bogstavelig talt i ruiner. 

Der er fatale sprækker i staten Israels fundament

I fremtiden skal de to folkeslag lære at leve fredeligt side om side i en stat, der bygger på fred og forsoning og som giver lige rettigheder til alle dets indbyggere, hvad enten de er jøder, arabere eller palæstinensere. 

Det bliver ikke let, men forestillingen er væsentlig og vedkommende. Et af problemerne med Israel er, at staten i stigende grad definerer sig som et religiøst fællesskab. 

Nogle er rettroende. Andre er det ikke. 

Sådanne statsdannelser har der været flere af i tidens løb, men historien fortæller med stor tydelighed, at enhver forening, organisation eller stat der baserer sig på ortodoksi i form af nationalisme, etnicitet og religion uvægerligt vil ende med at undertrykke de borgere der ikke har den rette tro. 

Fatale sprækker i Israels fundament

Historien fortæller også, at sådanne stater går deres undergang i møde. Det sker ofte under brug af brutal vold mod de anderledes troende. 

Efter Pappes opfattelse er det en proces, der allerede er i gang i Israel. Der er fatale sprækker i staten Israels fundament. Statens funktioner i form af domstole, politi og brandvæsen er ustabile. 

Politisk set er landet splittet mellem religiøse fundamentalister på den yderste højrefløj og liberale på den anden fløj. 

Landet er i konflikt med sine nabolande, og i internationale sammenhænge bliver staten i stigende grad opfattet som en paria, hvilket også går ud over landets økonomi. 

Læs også:'En jøde i Palæstina' er lige så aktuel som for næsten 100 år siden 

Det er alt sammen tegn på, at staten Israel vil få svært ved at overleve, så der er al mulig grund til at forestille sig hvad der følger efter. 

Pappe drømmer om en statsdannelse, der skal gengive de fordrevne palæstinensere og deres efterkommere den jord og de ejendomme, de er blevet fordrevet fra siden 1948. 

Den skal retsforfølge de ansvarlige for de bombardementer der har dræbt i tusindvis af mænd, kvinder og børn i Gaza, den skal retsforfølge de bosættere der uantastet myrder løs blandt palæstinensere på Vestbredden, men den skal også sikre borgerrettigheder for de jøder, der har boet i Israel i generationer. 

En smuk og måske naiv drøm

Pappe ser fremad. Han spørger hvordan man kan gennemføre en fredelig overgang fra den ene statsdannelse til en anden? 

Hvordan implementeres palæstinensernes ret til at vende tilbage? Hvordan opbygger man et stærkt alternativ til Hamas? Hvordan skal fremtiden se ud for de jødiske bosættelser på Vestbredden? 

Hvordan kan man genoprette gode forbindelser til nabolandene? Hvordan defineres jødedommen i denne stat? 

Og så slutter han med en vision om livet i Post-Israel-Palæstina i 2048, hvor fred og velstand breder sig til gavn for alle i landet såvel som i dets omgivelser. 

Læs også:At opløse Israel vil være en katastrofe

Det minder om den gammeltestamentlige profet Esajas der havde en vision om en fred, hvor ”ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen”. 

En sådan drøm er smuk. Den er måske også naiv, men ikke desto mindre nødvendig. Imens skændes danske debattører så jorden ryster under dem. 

Det er imidlertid påfaldende, at mange af de beskyldninger der flyver gennem den hadfyldte luft er bagudskuende, forstået på den måde, at de bygger på begivenheder der fandt sted engang i fortiden og på noget, som folk engang har sagt og ment. 

Bygger på et ønske om fred

Det er kort sagt fortid det hele, men hvad med fremtiden? Tænk hvis de stridende parter holdt op med at råbe og skrige til hinanden og samlede sig om det, de kan blive enige om, og det er vel, at der skal være fred området? 

Tænk hvis de holdt op med at kaste med mugne sten fra fortiden og i stedet gav sig til at diskutere, hvordan en sådan fred kunne se ud? 

Læs også:“Israel har ret til at eksistere i fred og frihed - palæstinenserne har præcis den samme ret”

I den forbindelse kan Ilan Pappes bog gøre stor gavn. Den bygger også på et ønske om fred. Den er ikke fyldt med had og ønsker om hævn. 

Den er konkret. Den er vidende. Den bygger på kendsgerninger. Så giv den til de stridende parter, og lad os høre, hvad de mener om fremtiden. 

Ilan Pappe: ‘Israel på kanten – otte skridt mod en bedre fremtid’. Oversat af Birgitte Rahbek. 276 sider. Klim 2025. Udkommer i dag.