Italienske tilstande i København: Flere bliver boende hjemme

Unge i hovedstaden har svært ved at finde en bolig, så de kan flytte hjemmefra. Der behov for mere nybyggeri, mener Socialdemokratiet.
To ud af tre italienere under 35 bor hjemme hos deres forældre. Særligt de unge mænd har svært ved at forlade mødrenes pastagryder. Her er det op imod 70 procent, som bliver boende hjemme - også efter at de har fået fast arbejde.

De hjemmeboende unge mænd har sågar et navn - "mammoni".

Helt så slemt står det ikke til i Danmark, men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af hjemmeboende unge danskere er stigende.

Det er særligt i og omkring hovedstadsområdet, at de unge bliver boende hjemme i længere tid.

Således er andelen af hjemmeboende unge i København mellem 18 og 24 år på 10 år steget fra 16 til 22 procent.

I nabokommunen Frederiksberg er antallet af hjemmeboende unge steget fra 19 til 27 procent i samme periode, viser tal som Politiken har trukket frem.

Bygget for lidt

Der er der to væsentlige årsager til forklarer Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter. Dels bliver flere børnefamilier bliver boende. Og dels gør boligmarkedet det svært for de unge at finde en bolig, de kan betale.

Curt Liliegreen peger desuden på, at der er kommet flere unge, samt at der er flere boliger som bruges til udlejning, for eksempel på Airbnb.

Ifølge ham er nøglen til små og billige boliger, at der bygges flere almene ungdomsboliger.

Men selvom politikerne i årevis har talt meget om almene boliger, går det trægt med at få bygget alment i København. De seneste 15 år er det kun fem procent af de nybyggede boliger, der er almene, påpeger Curt Liliegreen over for Politiken.

Går til valg på flere billigere boliger

Sophie Hæstorp Andersen, der er Socialdemokratiet i Københavns spidskandidat til kommunalvalget, erkender problemet og lover derfor, at der skal bygges flere såkaldte basalboliger.

"En basalbolig er en lille, billig bolig, som er målrettet studerende og københavnere, der har brug for en mindre husleje for at få det til at løbe rundt. Grupper, der også skal være plads til i vores København. For en blandet by er en god by. Og med basisboliger, hvor huslejen ikke må overstige 3.500 kroner, skaber vi muligheder for netop dem," skriver hun på Facebook.

Med basisboliger, hvor huslejen ikke må overstige 3.500 kroner, skaber vi muligheder for netop dem

Et valgløfte der leder tankerne hen på en af Sophie Hæstorp Andersens forgængere som spidskandidat, nemlig Ritt Bjerregaard. Ritt Bjerregaard gik ved kommunalvalget i 2005 til valg på at love 5.000 boliger til 5.000 kroner. Et løfte der viste sig svært at indfri.

Sophie Hæstorp Andersen påpeger, at en anden problematik er bureaukratiet og kommunens krav til byggeri af de mindste og billigste boliger.

"Det er derfor vores opgave at turde at tænke kreativt og fjerne det bureaukrati, som for mange gange står i vejen," skriver den socialdemokratiske spidskandidat.

Regering klar med udspil

Sophie Hæstorp Andersens partifælle, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, mener, at der er brug for at bygge almene boliger og er åben over for mere national styring af byggeriet i København.

"Det er et væsentligt og nationalt problem, at vi er nået til en situation, hvor mennesker med almindelige lønninger og deres børn ikke kan bo i vores hovedstad. Der er blevet bygget for lidt alment, og vi skal stramme op på, at 25 procent af det, der bygges, er alment."

Kaare Dybvad Bek oplyser til Politiken, at regeringen vil komme med et udspil om netop dette i løbet af efteråret.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det har intet med prisen at gøre. Det handler om kultur. En bolig i Mjølnerparken koster 2.800 kroner om måneden. Vil man bo billigt centralt i byen, kan man bare flytte ind der. Problemet opstår hvis man som langt de fleste danskere er så hyklerisk, kun at være "mangfoldig efter forgodtbefindende". Det betyder at man elsker påståede flygtninge fra mellemøsten og Afrika, men bare ikke selv gider bo med dem. Da omkring 20 procent af befolkningen i Kabulhavn efterhånden er importeret fra mellemøsten og Afrika på bare 40 år, så stiger efterspørgslen på de hellige danskerghettoer stødt derinde. Det bliver dyrt at leve som dansker i blandt ligesindende i Danimakistan fremover, men vi har jo selv importeret dem.

Jo, det har netop med prisen at gøre. Man kan ikke engang opdrive et værelse i Mjølnerparken for 2.800 kr., og for øvrigt, er der ikke nogen ledige lejemål p.t så man kan ikke bare flytte ind der.
Alt er optaget af håbefulde unge studerende, som ikke har noget problem med at bo med mennesker som kommer fra andre kulturer

Kære Julius Schrøder
Der er ledige lejemål i Mjølnerparken. Andre kulturer er intet problem, hvis du hentyder til asiatisk kultur, amerikansk kultur, grønlandsk kultur, russisk kultur eller indiansk kultur. Hentyder du der imod til kulturen i en reaktionær erobringsideologi, som jeg ikke har nævnt endnu, så er der ingen "håbefulde studerende" der tør nærme sig disse vanvittige rabiatister i miles omkreds. Det tror jeg heller ikke på at du har gjort. Du bor garanteret i en hvid priviligeret danskerghetto, hvor det er gratis at være mangfoldig.

Der er behov for at erhvervslejemål konverteres til boliger og tilskud til elevatorer, således at tørrelofter kan indrettes forsvarligt til ungdomsboliger. Ikke mere byggeripå grønne områder- stop byggeriet på amager fælled: En kæmpebonnert, der har fået lov til at lave midlyde i demokratiet alt for længe. Stop By og Havn !

Der er brug for at de tusindvis af "almennyttige" lejemål midt i storbyerne, som vi har foræret væk til masseimporterede uintegrerbare evighedsintegrationsprojekter fra mellemøsten og Afrika, bliver repatrieret og hjemsendt, så almindelige danske studerende kan få lov til at være danske i Danmark.

En rigtig god ide med at udnytte de gamle tørrelofter til ungdomsboliger de få steder det endnu ikke er gjort, men du kan vel næppe forlange at alverdens andelsforeninger, ejerforeninger eller private udlejere skal gældsætte sig for millioner til elevatorer så unge friske mennesker med både velfungerende arme og ben ikke behøver tage trappen når de skal op på en eventuel 6. sal når gamle fru Sørensen på 85 de sidste 60 år har kunne nøjes med at bruge trappen op til 5. sal.

Kære Nabodrengen
Der er elevator på Grønjordskollegiet, Øresundskollegiet og i Mjølnerparken. Hvis du tror at en elevator er det der vælter budgettet, så tager du fejl.

Annonce