Alt for mange collegestuderende ender nemlig som ofre for sexforbrydere – og alt for ofte har det ført til manglende dom. Hvorfor? Fordi den tidligere lovgivning drejede om princippet ’nej betyder nej’. Forskellen på at ændre perspektiv fra nej til ja er massiv. Den californiske lovgivning er ganske klar:

Bekræftende samtykke betyder bekræftende, bevidst og frivilligt ja til at indgå i seksuel aktivitet

”Bekræftende samtykke betyder bekræftende, bevidst og frivilligt ja til at indgå i seksuel aktivitet. Det er hver enkelt person, der indgår i aktivitetens ansvar, at sikre at han eller hun har det bekræftende samtykke fra den anden eller de andre til at indgå i seksuel aktivitet. Mangel på protest eller modstand betyder ikke samtykke, ej heller betyder stilhed samtykke.

Bekræftende samtykke skal løbende forekomme under den seksuelle aktivitet og kan blive trukket tilbage på ethvert tidspunkt. At man indgår i et forhold til hinanden eller at man har haft tidligere seksuelle aktiviteter med hinanden skal aldrig i sig selv være en indikator på samtykke.” (Egen oversættelse, Education Code, section 67386).

Voldtægt giver ar på sjælden
Hvis den danske lovgivning havde samme udgangspunkt, ville sidste uges sag fra Roskilde, hvor retten frifandt de anklagede til en sexforbrydelse mod en fuld og omtumlet pige, nok have set helt anderledes ud. Et seksuelt overfald er et ar på sjælen for evigt. For nogle kan det betyde, at de aldrig rigtig kommer tilbage til der, hvor de var. Vejen til domfældelse er lang.

Kan vi ikke være enige om, at skylden kun er gerningsmandens?

Mistænkeliggørelsen undervejs er ulidelig og nedværdigende i en situation, hvor skyld og skam fylder. Meget få sager bliver anmeldt og endnu færre fører til dom i Danmark. Sagen fra Roskilde hælder desværre mere vand i den å, der fortæller ofre, at de selv er uden om det og ikke kan forvente samfundets opbakning.

Kære Christiansborg. Kan vi ikke være enige om, at en sexforbrydelse aldrig er offerets skyld? Kan vi ikke være enige om, at skylden kun er gerningsmandens? Kan vi ikke være enige om, at en forbrydelse aldrig kan eller må kunne forklares med, at offeret selv bad om det? Kan vi ikke være enige om, at kort kjole eller kurvet kavalergang aldrig er en invitation til voldtægt? Kunne vi ikke være enige om, at tage offerets parti i anmeldelses- og retsprocessen? Kunne vi ikke være enige om, at et ja betyder ja?

 
Jeanette Ellen Bauer er uddannet kontorassistent og cand. comm. Hun er tidligere regionspolitiker for S og arbejder som chefkonsulent i en fagforening.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.