Annonce

Ja tak til bryster - og babyer

Sidste uges historie om en ammende mor, der blev sendt væk fra en restaurant i Tivoli er et tegn på samfund der er blevet stadigvæk mere bornert.
Nu raser debatten igen om hvorvidt, det er i orden at nægte ammende kvinder adgang til bestemte caféer og offentlige steder. En kvinde der gav sit spædbarn mad på en af Tivolis restaurationer, blev bedt om at ”pakke væk” af en tjener, angiveligt fordi stedet tidligere har oplevet at gæster var udvandret ved synet af ammende kvinder.

Sidste år led Illum et stort nederlag, da de forsøgte at lave en ammefri zone. Resultatet blev, at Illum blev nød til at etablere en særlig ”Mælkebar”, hvor kvinderne kunne amme i fred. Men hvorfor er det blevet noget væmmeligt, at give sit barn mad, bare fordi man ammer, som millioner af andre kvinder gør verden over? Jeg gider da ikke blive gemt væk, bare fordi det er mig, der tilfældigvis er blevet udstyret med bryster fra naturens side.

Lad os dog huske på den frigørelse, som rødstrømperne kæmpede for i 60´erne. Her kæmpede mænd og kvinder om, at give kvinden hendes krop tilbage. Kvindens ret til prævention, ligeløn og lige rettigheder var i fokus. I dag er vi ved at være tilbage til dengang, hvor kvinder, børn og folk, der ikke passer til det bedre borgerskab, var forment adgang til de pæne stuer.

Vi er tættere end nogensinde på et middelalderligt samfund, hvor ingen må skille sig ud. Hvad bliver det næste? At caféer kan nægte adgang til mennesker med fysiske handicap, som f.eks. spiser mindre pænt, taler anderledes eller sågar savler?

For et år siden stod jeg selv med min datter, og var dybt afhængig af at kunne give hende mad, når hun havde behov. Jeg fandt – som tusinder af andre kvinder i Danmark – en stille plads, hvor min datter i ro og varme og uden forstyrrelser kunne få maven mættet. At nogen bliver forarget over, at kunne risikere at se en stykke med bart, siger mere om dem og den samfundsudvikling, vi desværre er i pt., end om de mødre, som forsøger at gøre det bedste for deres børn.

Vi lever i et samfund, som bliver mere og mere bornert. Færre badegæster går topløse på stranden. Flere motionister har svært ved at tage bad i svømmehallerne. Flere kvinder holder sig fra at amme offentligt. Hvorfor er vi blevet så generte over vores kroppe? Hvorfor er det at hver gang, man ser lidt bar hud, straks bliver skudt i skoene, at det handler om sex, og at man skal holde det til privatlivet?

Lad os dog huske på den frigørelse, som rødstrømperne kæmpede for i 60´erne. Her kæmpede mænd og kvinder om, at give kvinden hendes krop tilbage. Kvindens ret til prævention, ligeløn og lige rettigheder var i fokus. I dag er vi ved at være tilbage til dengang, hvor kvinder, børn og folk, der ikke passer til det bedre borgerskab, var forment adgang til de pæne stuer.

At indrette ”særlig” ammestuer er fint for de kvinder, som synes, det er sagen. Men jeg kræver, at sidde sammen med jer andre og give mit spædbarn mad. Hvis du får kvababbelser over at se et lille spædbarn suge livgivende nærig ud af et mælkefyldt bryst med strækmærker, så kig den anden vej til. Måske ind i dig selv, og vurder hvem den er gal med.


Flere artikler om emnet