Ja til landmænd – nej til gyllebaroner

Ikke så sært Anders Holck Poulsen og andre rigmænd og internationale kapitalfonde er så vilde med at opkøbe jord. Sammen med prisernes himmelflugt på landbrugsjord i Danmark og EU landbrugsstøtte på 6.000.000.000 kr. til dansk landbrug kan de se frem til inversteringen tjener sig hjem på kort tid og arbejdsfrie penge vælter ind i kassen.

Og hvem skal betale gildet? Ja, hvem tror du. Alle os hårdtarbejdende almindelige danskere, som samtidig må se vores privilegier skrumpe ind eller mere og mere helt forsvinde.

Selvfølgelig er jeg - i hovedtrækkene - enig med Marianne Vind, dog mener jeg, at støtten til landbruget ligger på 12-15 mia, så hvis de 6 mia kommer fra EU, må et tilsvarende beløb altså komme direkte fra DK-fælleskassen?

Så så er der lige den dér opfattelse af, at landbruget producerer "sunde fødevarer"... Det er i den grad en misopfattelse. Pesticidsprøjtede fødevarer er IKKE sunde for nogen eller noget overhovedet. Det er alene et spørgsmål om, i hvor høj udstrækning, de er direkte skadelige, cocktaileffekten taget i betragtning. Vi ved det ikke - vi ved reelt ikke, hvor grænseværdierne burde ligge. Vi ved kun, at stofferne opbygges i og forbliver i menneskers og dyrs organismer, påvirker fostre fra undfangelsen, påvirker vores jord, vand og den luft, vi indånder. Forsigtighedsprincippet er sat helt ud af spil i jagten på afgrøder og vækst.

Når der produceres mad til mennesker under diverse støtteordninger, må kravet som minimum være, at der er tale om giftfri mad, der ikke gør os syge - og som ikke har en negativ indvirkning på vores omgivelser. Uden forbud og krav vil der ikke ske en hylende fis for udvikling af alternativ dyrkning.

Støtteordninger bør gå til udvikling og fremme af et landbrug, der kan levere sunde fødevarer uden at ødelægge mere, end de skaber. Det er her, pengene har berettigelse - og det er vores politikeres ansvar at sørge for, at støtten ikke går til gyllebaronerne. Udenlandske opkøbere og store fonde jagter profit og er skide ligeglade med produktionsmetoder, dyrenes lidelser, medarbejdernes vilkår, etc, etc.

Det må være muligt lovgivningsmæssigt at omorganisere støtten, så vores skattekroner gør gavn i stedet for mere skade!

Samtidigt tvivler jeg på, at der er nogen anden industri, hvor der svindles lige så meget, som i landbruget, og hvor det er lige så svært at kontrollere de faktiske forhold. Og ikke mindst har så få og små konsekvenser at omgås lovgivningen. Det er bevist igen og igen i samtlige sektorer. Det er i den grad til grin. Ingen respekterer lovgivning, hvis overtrædelse ikke har konsekvenser. Løftede pegefingre og gule kort er til grin - det skal gøre ondt på pengepungen!

Risikerer vi så gyllevogne og traktorer på motorveje og i byernes gader? Demonstrationer skal anmeldes, forstyrrelse af den offentlige orden er forbudt, kørsel med markredskaber på offentlig vej må kun ske i arbejdsrelateret øjemed, osv. Så her må være en god mulighed for at få nogle støttekroner retur til statskassen i form af gevaldig bøder.

Alt for meget berøringsangst og laden stå til alt for længe har forårsaget den krise, vi nu befinder os i. Jeg håber meget, at Marianne Vind og øvrige fornuftige EU-politikere har mod til at tage tyren ved hornene og finde ud af, hvordan støtten kan omlægges og reelt støtte en bedre fremtid for os alle i DK og EU.

Marianne Vind taler vi om, at landmændene står tidligt op og knokler for, at vi han få sunde fødevarer og giver i øvrigt også udtryk for, at hun ikke kender ret meget til, hvad der foregår i landbruget, og hvad der driver landmændene.

Sandheden er, at landmændene har verdens bedste job og samtidig er den mest forkælede samfundsgruppe efter kongehuset.
Landmændene gør ikke en skid for hverken du eller jeg. Det eneste, der betyder noget for nutidens bønder, det er penge, penge og atter penge. De kan ikke få jord nok, og kører med deres store jord svinende traktorer ude i trafikken og generer os andre, fordi deres begær efter mest mulig jord gør, at de er nødt til jævnligt at køre fra den ene opkøbte gård til den næste - og næste. Mange gange kører de ikke ind til siden, så vi andre kan komme udenom og har derfor ofte en lang kø efter sig. Derudover kører de fleste af deres traktorer for hurtigt, hvilket skaber farlige situationer i trafikken, bla fordi overhalings længden øges betragteligt, når en traktors hastighed fordobles fra de 30 km/t. Jeg har selv arbejdet i et traktor firma, hvor bønderne nærmest stod i kø for at få regulatoren sat ud af kraft på deres traktorer, så de kunne køre hurtigt, og så de hurtigt kunne gøre traktoren lovlig, når politiet var i nærheden.

Og at sige, at bønderne knokler er også ramt helt ved siden af. De har maskiner til alt i vore dage og kan sidde inde i et opvarmet førerhus og læsse roer på en vogn med læssegrabbe i modsætning til, da jeg var barn i 1960' erne; da måtte bønderne knokle, for det meste arbejde foregik med håndkraft, og jeg har selv været med til at fylde en vognmands store lastbil op med sukkerroer med håndbetjent greb.
Dengang måtte der knokles, og der var samtidig mere dyrevelfærd og kun traktorer ude på vejene, når de skulle til rep hos den lokale smed.

Ikke som i dag, hvor bønderne stort set alene styres af hensynsløshed, penge og begær.