Jacob Mark efter bredside fra Ole Birk Olesen: “Det er åbenlyst manipulerende”
Jacob Mark efter bredside fra Ole Birk Olesen: “Det er åbenlyst manipulerende”
SF-profil mener, at LA-ordfører fordrejer hans ord til egen vindings skyld i debatten om formueskat
Man skal passe på, hvad man skriver på de sociale medier – for pludselig kan man opleve, at ens ord bliver sat i en helt anden kontekst, end de var tiltænkt.
Netop det mener folketingskandidat for SF Jacob Mark, at Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, gør i et opslag på Facebook torsdag.
“Det synes jeg virker lidt underskudsagtigt,” siger Jacob Mark til Netavisen Pio.
Det skal kunne betale sig at arbejde
Debatten om ”Fattig-Carina”
Debatten om ”Fattig-Carina” omhandlede den københavnske kontanthjælpsmodtager, som folketingsmedlem for SF Özlem Cekic (nu: S) i 2011 brugte som eksempel for at understøtte et forslag om at indføre satspuljemidler til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.
Det gav dog bagslag, da det kom frem, at Carina viste sig ikke at være så fattig endda efter de fleste danskeres målestok.
Sagen fik sympatien for kontanthjælpsmodtagere til at dale og var med til at bane vejen for senere forringelser af kontanthjælpen.
Onsdag skriver Jacob Mark i et Facebook-opslag, at nogle mennesker mener, at økonomiske ydelser til kontanthjælpsmodtagere, studerende og pensionister skal skæres for at det kan betale sig at arbejde.
Derfor finder han det absurd, når de samme mennesker siger, at arbejde ikke kan betale sig for danske milliardærer, hvis der indføres en formueskat på 0,5 procent.
Torsdag udgav Libral Alliances finansordfører Ole Birk Olesen så et opslag, hvor han tager fat på Marks påstand – eller i hvert fald en del af den, alt efter hvem man spørger.
I Ole Birks opslag ses nemlig et screenshot af Jacob Marks indledende sætning i opslaget, som lyder:
“Jeg kommer nok aldrig til at fatte den der logik med, at det skal kunne betale sig at arbejde.”
Den sætning kobler Ole Birk til en 15 år gammel debat om “Fattig-Carina” – dog uden at gå ind i Jacob Marks påstand om, at det samme argument nu bruges af landets rigmænd som modsvar til formueskatten:
“I dag forstår den fremtrædende SF’er Jacob Mark slet ikke logikken i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Nuvel, SF forstod logikken, efter at partiet med Carina-eksemplet havde synliggjort problemet tilbage i 2011,” skriver Ole Birk i sit opslag.
Får opbakning i kommentarsporet
Mange Facebook-brugere har i kommentarsporet til Ole Birk Olesens opslag bemærket, at han tager udgangspunkt i en enkelt sætning fra Jacob Marks opslag:
“Ole Birk Olesen du har lavet et meget langt opslag på baggrund af første linje i et Facebook opslag.. prøv lige at læse det hele igennem,” lyder en kommentar.
En anden kommentar lyder:
“Det er belejligt for dig at Facebook skærer lige der, og du ikke lige viser hvad det egentlig er, han prøver at komme frem til hva?”
Det, synes jeg, er dobbeltmoralsk
Spørger man Jacob Mark selv, er der da heller ingen tvivl:
“Opslaget er skåret, så det er åbenlyst manipulerende,” siger Mark til Netavisen Pio.
“Det jeg prøvede at fremstille i går i min status, det var jo i virkeligheden bare, at det er sjovt, at logikken er fuldstændig modsat, når det kommer til meget velhavende mennesker,” siger folketingskandidaten og uddyber:
“Så er det en fuldstændig anden logik, han lægger ned over deres tilskyndelser til livet, end når det er mennesker, der ikke har så meget. Det, synes jeg, er dobbeltmoralsk.”
“Det synes jeg virker lidt underskudsagtigt”
Jacob Mark mener, at det er unødvendigt, at Ole Birk fordrejer hans ord, da det er velkendt for alle, at de to politikere er uenige om, hvordan man skal indrette et velfærdssamfund:
“Jeg er rød, han er meget blå. Jeg mener grundlæggende ikke, at man skal spare på dem, der har mindst. Det mener han. Der er jo en politisk uenighed, han godt kunne have fremstillet, uden at han havde skåret mig forkert.”
Han anfægter ikke, at økonomi spiller en rolle, når det kommer til at få danskerne i arbejde, og at ydelsernes størrelser har en betydning for, om man kommer ud på arbejdsmarkedet:
“Men grundlæggende så er det, som Ole Birk jo igen og igen overser, at der jo bare er nogle mennesker, der faktisk ikke kan arbejde, selvom de gerne vil,” siger han og fortsætter:
“Og det ved jeg godt, bryder med hele LA's kampagne, men der findes jo faktisk mennesker, der er syge, og der findes jo faktisk mennesker, der har brug for hjælp, og der findes faktisk studerende, der har brug for at vælge om, hvorfor de får brug for et ekstra SU-år. Og så nytter det jo ikke noget med smarte politiske paroler.”
Kommentar fra Ole Birk
Netavisen Pio har spurgt Ole Birk Olesen om en kommentar til kritikken.
Han har sendt følgende skriftlige svar:
“Det er bestemt ikke manipulerende. Jacob Mark bruger første halvdel af sit opslag til at argumentere imod, at det skal kunne betale sig at arbejde for udvalgte personer på overførselsindkomst. Det tager jeg fat i."
Han fortsætter:
"Så rummer den anden halvdel af hans opslag en falsk påstand om, at der skulle være et modsætningsforhold mellem, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det også skal kunne betale sig at spare op og at investere i Danmark. Denne anden halvdel med den falske påstand skriver jeg ikke om. Længere er den ikke.”
Kommentarer
De riges formue er skabt af…
De riges formue er skabt af andre folks arbejde. Så det er mere end rimeligt deres formuer pålægges en beskatning. Og provenuet skal bruges til at nedsætte folkepensionsalderen. Det kompensere for, at de rige har flere penge end de nogensinde kan bruge, samt at de ikke behøver at arbejde overhovedet.
Og Liberal Alliance ordfører ved ikke, hvad han snakker om. Der er ingen af dem, der nogensinde har arbejdet.
Det forbavser ikke at Ole…
Det forbavser ikke at Ole Birk er manipulerende her , manden er indædt modstander af det danske velfærdssystem .
Enhver er sin egen lykkes smed det lægger han ikke skjul på i sin bog “ Taberfabrikken “
( Den amerikanske drøm )
“Hvor velfærdssamfundet i følge Birk Olesen - bærer skylden for opløste familier -stigende kriminalitet - samt ødelæggende for arbejdsmoralen og har gjort de sociale problemer meget større . “
Ole Birk må have haft en…
Ole Birk må have haft en fattig barndom som nu er med i den riges parti hvis det stod til Ole skal de rige ikke betale en millionær skat man kan bare se at de vil have afskaffet lønmodtagernes skatte fradrag af fagforening men nej arbejdsgiverne er fredet i klasse a så skide være med klasse b kan nogen tage sådan et parti alvorligt tænk på hvis sukker daddy skulle blive statsminister gud forbyde det
Endnu engang får vi…
Endnu engang får vi understreget at største delen af de rige er en flok asociale egoister uden interesse i samfundet som helhed. De er kun interesseret i at rage til sig og berige sig selv og holder sig barrikaderet i deres rigmands ghettoer. Et miljø, hvor en indkomst på 3.000.000 kr. er en sulteløn.
Velkommen til liberal alliances verdensbillede, hvor dem der har for meget skal have det hele og hvor dem der har for lidt må knokle hele livet bare for at overleve.
Og den modsatte verden er en…
Og den modsatte verden er en socialdemokratisk verden hvor man skal potentielt sælge dele af sin virksomhed for at betale skat af penge der allerede er beskattiget en gang. Og det bedste man kan håbe på i en socialdemokratisk verden er at nå det samme niveau af middelmådighed som resten af de socialdemokratiske vælgere.
Tilføj kommentar