Jagten på skattesnyderne!

Der er gået en fælleseuropæisk jagt ind på skattesnyderne.
Der er momentum. Jagten er gået ind på skattesnyderne. Det viser gårsdagens EU topmøde, hvor det blev slået fast, at det skal være slut med store multinationale virksomheders skatteunddragelse.

Der hvor jeg kommer fra, kalder vi dem nasserøve – dem der gerne vil med til festen, men som ikke vil bidrage.

Det er ingen hemmelighed, at mange multinationale virksomheder i årevis har sluppet med at betale skat i EU, fordi de gennem smuthuller og omveje har lykkedes med at bringe formuer i skattely.  Med fordelagtige interne handler imellem holdingselskaber og datterselskaber i skattelylande, sendes overskud fra produktion ud af Danmark. På den måde slipper de for at betale skat. Der hvor jeg kommer fra, kalder vi dem nasserøve – dem der gerne vil med til festen, men som ikke vil bidrage.

Når store virksomheder sender pengene i skattely, har det betydning for dig og mig. Det handler nemlig ikke om småpenge. De seneste tal er opgjort til 7.500 mia. kr. eller 15.000 kr. pr. borger. Det er penge som kunne have arbejdet for fremgang og vækst. For eksempel i en fælles europæisk vækstplan som kunne sparke gang i beskæftigelsen og skabe nye arbejdspladser, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed eller løse sparepolitikkens kvælertag lidt.

Derfor skal der kæmpes for, at lande der ikke ønsker gennemsigtighed og vil agere skattely kan straffes med fælles EU sanktioner.

I stedet ryger pengene i få aktionærers lommer og skaber ulig konkurrence. For når nogle virksomheder ikke betaler skat, mens andre gør, så må det alt i alt betyde, at synderne får konkurrencefordel. Det er en uheldig incitamentsstruktur, hvor de forkerte belønnes og der skabes et surt erhvervsklima. For hvorfor gøre sin pligt, når nasseprinserne griner hele vejen til banken.

Det er noget svineri, som der skal laves om på. Derfor skal der kæmpes for, at lande der ikke ønsker gennemsigtighed og vil agere skattely kan straffes med fælles EU sanktioner.  For når det handler multinationale selskaber, er der brug for multinationale fællesskaber til at holde dem i ørerne.

Men også private borgere må spytte i kassen og stoppe med at gemme kontanter udenfor skattefars rækkevidde. Det er rigtigt skridt, at både Østrig og Luxembourg på gårsdagens EU-topmøde indvilligede i at spørgsmålet om skattely skulle behandles inden udgangen af året. Det lyder måske EU-teknisk. Men det et kæmpe fremskridt. Især når man tænker på at bankhemmeligheden har været en hellig ko, som mange borgerlige mente aldrig kunne aflives.

EU er det bedste værktøj til, at sikre at virksomhederne ikke fortsætter med at løbe om hjørner med deres værtslande. Man kan ikke både nyde godt af Danmarks gode erhvervsklima, af vores velfungerende infrastruktur og høje uddannelsesniveau, og så ikke ville yde, når regningen skal betales.

 

Kathrine Alexandrowiz (f. 1981) er ejer af rådgivningsvirksomheden kathalyst og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Opvokset i Sønder Felding i Vestjylland og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Tidligere programchef for international hjælpeorganisation i Sydøstasien, politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.


Flere artikler om emnet

Annonce