Jakob Ellemann løber fra corona-ansvar på et falsk grundlag

Venstre var tilbage i marts orienteret om Sundhedsstyrelsen uenighed med regeringen. Det ville man vide i V, hvis man gad læse svarene på sine egne spørgsmål.
Foto: Venstre
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen
“Ottende gang er lykkens gang” synes at havde været analysen i Venstre, for selv om vælgerne endnu har til gode at belønne partiets fokus på proces under corona-krisen, så bruger Venstre Grønnegaard-udredningen om corona-forløbet til endnu engang at løbe stormløb mod statsministerens nedlukning af Danmark tilbage i marts.

Anledningen er atter uenigheden mellem statsministeriet og Sundhedsstyrelsen, hvor direktør Søren Brostrøm var uendeligt langsom til at tage truslen fra corona-smitten alvorlig.

Her er der tale om en uenighed, som har været velkendt siden marts, men som nu er dokumenteret af Grønnegaard-udredningen.

Ville ikke have stemt for epidemilov

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen beviser udredningen, “at vi blev spist af med halve sandheder fra statsministeren", og han konkluderer, at "Folketinget skulle ikke have hastebehandlet en ny epidemilov og vist regeringen den udstrakte tillid, som vi gjorde".

placeholder

Problemet er bare, at det ikke passer. Man kan godt, som flere journalister har gjort, kritisere statsministerens formulering på pressemødet den 11. marts, hvor hun sagde, at myndighederne havde anbefalet nedlukningen, men Folketinget - herunder Venstre - kan ikke påstå ikke at være blevet forholdt sandheden.

Anledningen er atter uenigheden mellem statsministeriet og Sundhedsstyrelsen, hvor direktør Søren Brostrøm var uendeligt langsom til at tage truslen fra corona-smitten alvorlig.

Det ved vi nemlig takket være svaret på et spørgsmål, som Folketinget fik udleveret 12. marts, inden der skulle stemmes om den udvidelse af epidemiloven, som samtidig fungerede som “nedlukningslov”.

Hvem kan vi takke? Venstre

Og hvem kan vi takke for at havde stillet spørgsmålet? Ingen ringere end de tre Venstrefolk Ellen Trane Nørby, Martin Geertsen og Jane Heitmann.

De spurgte ind til Sundhedsstyrelsens vurdering og fik som svar, at Sundhedsstyrelsen “finder umiddelbart, at det aktuelle CoViD-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven".

Ifølge Henrik Dahl (LA) blev medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg også på anden måde informeret om, at Sundhedstyrelsen og S-regeringen ikke var enige om nedlukningens omfang:

"Under udvalgsbehandlingen den 12. marts blev der også holdt to lukkede samråd. Her gjorde Sundhedsministeren absolut ikke nogen hemmelighed ud af, at han var yderst lydhør over for ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) og navnlig det forum af europæiske sundhedsministre, der samledes under ECDC’s auspicier."

placeholder

Venstre var orienteret

Venstre var altså orienteret. Så hvorfor vælger man så at bruge Grønnegaard-udredningen til at angribe statsministeren for ikke at orientere Folketinget? En nærliggende forklaring må være, at man i oppositionen interesserer sig mest for corona-smitten, når den kan bruges til at drille regeringen og score billige politiske point.

Det billede har desværre været kendetegnende for Venstres tilgang til bekæmpelse af corona-smitten.

Selv om der har været ansatser til det modsatte, så er man hver gang endt i den skinbarlige opportunisme, hvor man har løbet fra ansvaret for bekæmpelse af corona-smitten, mens man har lovet vælgerne genåbninger, selv om det havde været sundhedsfagligt uansvarligt.

Masser at kritisere regeringen for - hvorfor vælger Venstre det forkerte?

Der er masser af punkter, som oppositionen kunne og burde kritisere regeringen for. Efter “den spildte sommer”, hvor myndighederne atter sov i timen, kom vi alt for dårligt ind i corona-smittens anden bølge.

Det har kostet hundredvis af liv. Vi var i december snublende tæt på en overbelastning af sundhedsvæsnet.

Men hvad var det, Venstre mente dengang i efteråret, da corona-smitten eksploderede? Jeg deltog i DR Debatten i slutningen af oktober, hvor jeg kritiserede sundhedsministeren for ikke at have styr på smittesporingen. Over for mig stod oppositionens leder Jakob Ellemann, der var blevet sendt i byen af sine rådgivere med et krav om flere tilskuere til fodboldkampe.

Forståeligt hvis man i V helst ikke vil læse meningsmålinger 

Tænk, hvis vi havde fulgt Sundhedsstyrelsen ukritisk i marts. Danmark havde sandsynligvis gennemgået et forløb, der lignede Sveriges. Tænk, hvis man havde lyttet til oppositionens leder i oktober og åbnet op for store sportsbegivenheder. Vi var endt som Belgien, Irland eller Tjekkiet. Lande, der trods en blid første bølge, blev lagt ned i anden omgang.

Der er masser af punkter, som oppositionen kunne og burde kritisere regeringen for. Efter “den spildte sommer”, hvor myndighederne atter sov i timen, kom vi alt for dårligt ind i corona-smittens anden bølge.

Ifølge en spritny meningsmåling bakker syv ud af ti danskere op om nedlukningen. Det er glædeligt, for det viser, hvor få kunder der er til Venstres udsalg af corona-ansvarlighed.

Derfor kan det også undre, at man bliver ved med at fedte rundt i proces og papir i stedet for at tage corona-smitten alvorligt.

Det kan selvfølgelig skyldes, at man i Venstre ikke læser meningsmålinger, hvilket man egentligt godt kan forstå.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Desværre ser de fleste borgerlige, med Venstre i spidsen, Covid19 som en mulighed for at dyrke parti-politik, i stedet for at samarbejde for at få Danmark godt igennem krisen.
I dag ser vi at Venstre og deres borgmestre, arbejder på at åbne Danmark op, selv om det ser ud til at smitten er vækst. Venstre og Konservative viser deres ubehagelige landsskadelige ansigt.

Det er så typisk for Blå/Sort blok. Vi har altid ret, og de andre gør det forkerte. Blå/Sort blok kan bedst sammenlignes med en, for nylig afgående præsident. De har svært ved at acceptere demokratiet.
De kalder den ene minister efter den anden i samråd. De håber vist at vænde deres tilbagegang :-)
Nu beskylder de regeringen for kun at komme med halve sandheder. Det mener jeg er en halv mere end vi fik da de sad på magten.
Mette. Lad os få et valg. Det vil give en masse ro i Folketinget.

Ja man er lidt langt ude når en stakkels makrelmad med Mayo og agurk, mums, det smager nemlig godt, og en gang vinduespudsning kan vække debat på de sociale medier, i kommentatorboksen og tirsdagsanalysen m.m. fordi det er Mette F. der beretter herom på sin facebookprofil. Løkke fortalte om sine hunde, hvem interesserede sig for det ? Men en makrelmad puha det er vigtigt. Det er jo latterligt. Hun har så mange pressemøder, og andet af yderst alvorlig karakter, så lidt almindelig menneskeligt input, kan vel bare tages for hvad det er. men nej.
det skal analyseres. Let tjente penge for de kommentatorer og studieværter på NEWS.

Annonce