Jarlov i hårdt angreb på Danske Bank: ”En skamplet og en skandale”

Erhvervsminister Rasmus Jarlov langer hårdt ud efter Danske Bank i hvidvasksag. Men fastholder, at ansvaret for forefterforskningen ligger i Estland
En skamplet og en skandale. Sådan lød det fra landets nytiltrådte erhvervsminister Rasmus Jarlov, da han mandag formiddag var til samråd i Folketingets Erhvervsudvalg i forbindelse med Danske Banks optræden i den såkaldte hvidvaskningssag.

Gennem de seneste år har en række afsløringer vist, at Danske Banks estiske filial i Estland gennem flere år blev brugt til at hvidvaske store millionbeløb for blandt andet russiske rigmænd. Og at Danske Banks øverste ledelse i Danmark, trods afvarsler, ikke reagerede og skærpede kontrollen med pengestrømmene.

Netop sidste uges ministerskifte har vakt bekymring for, om Danske Bank vil slippe af krogen. Frederik Lasserre, analytiker ved tænketanken Cevea, skrev i sidste uge i et debatindlæg i Netavisen Pio, at ministerskiftet vær medvirkende til, at en tilbundsgående undersøgelse og en retsforfølgelse ikke bliver til noget.
Hvidvaskede penge for Putins inderkreds

Sagen begyndte at rulle sidste år, da Berlingske kunne afsløre, at Danske Banks ledelse allerede i 2013 blev advaret om mulig hvidvask i bankens estiske afdeling.

Blandt dem der mistænkes, er personer i inderkredsen omkring den russiske præsident Vladimir Putin, personer i toppen af den russiske efterretningstjeneste FSB samt det autoritære regime i Aserbajdsjan.

Søndag kunne DR Nyheder så fortælle, at en af bankens kunder var involveret i et forsøg på at smugle 35 tons våben fra Nordkorea til Thailand tilbage i 2009. Ifølge DR var kundens konto blevet brugt til mistænkelige overførsler, som burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos Danske Bank.

En intern ’whistleblower’ i banken sendte en rapport til ledelsen om, at banken brød talrige hvidvaskningsregler. Men først da det estiske Finanstilsyn i 2015 gik ind i sagen, reagerede ledelsen i Danske Bank. Siden har Danske Banks ledelse flere gange skiftet forklaring om, hvor meget den vidste på de forskellige stadier i sagen.

”Sagen her er meget alvorlig. Det er en skamplet og en skandale, at der er foregået hvidvaskning i det omfang i en afdeling af Danmarks største bank. Det finder jeg dybt forkasteligt, og jeg kan garantere for, at jeg ligesom min forgænger ikke kommer til at holde hånden over Danske Bank og at jeg prioriterer den her sag meget højt. Det handler om hele den danske finanssektors troværdighed, når vores største bank er ude i sådan en sag,” lød det fra Jarlov på dagens møde.

Finanstilsynet offentliggjorde i maj en rapport med kritik af Danske Banks ledelse for ikke at have ført ordentlig kontrol med den estiske afdeling. Rapporten indeholdt i alt 16 påbud og påtaler til Danske Bank.
Estiske myndigheder skal efterforske hvidvask

Der har sagen igennem været tvivl om, hvem der har ansvaret for at forfølge sagen, når der er tale om en dansk bank, som opererer i Estland. På dagens samråd slog Jarlov fast, at EU-reglerne er sådan, at det er myndighederne i det land, hvor filialen ligger, der har ansvaret for at sikre, at reglerne overholdes

”Hvidvaskning i Estland håndhæves og straffes af de estiske myndigheder. De danske myndigheder har ikke mulighed for at rejse sag mod Danske Bank for hvidvaskning i Estland.”

De danske myndigheder har dog mulighed for at retsforfølge ledelsen i Danmark, hvis den har overtrådt reglerne. Men det er op til Finanstilsynet og bagmandspolitiet (SØIK) at vurdere, ikke ministeren, lød det fra Jarlov. ”Det er ikke mig der afgør, som sagen er tilstrækkelig belyst. Det er Finanstilsynets afgørelse”, sagde han.

Rasmus Jarlov kunne også oplyse, at Finanstilsynet nu vil tage kontakt til den whistleblower, som tidligere har peget på mangler i forhold til den rapport, Finanstilsynet udsendte.

”Jeg er også frustreret over som minister, at vi ikke kan gøre mere. […] Man skal ikke forestille sig, at jeg bare kan gå ud og uddele en straf til Danske Bank. Jeg kunne godt have lyst til det i et svagt øjeblik, men det kan jeg selvfølgelig ikke, og sådan skal det heller ikke være.”

Rasmus Jarlov fortalte, at lovgivningen er blevet strammet, så der i dag er bedre muligheder for at holde en banks ledelse ansvarlig for hvidvask i en udenlandsk afdeling. Men de regler er vedtaget efter skandalerne i Danske Bank, og reglerne kan derfor ikke bruges i den aktuelle sag.
”Habitterne skal ind at spjælde den”

Det faldt flere af deltagerne på dagens samråd for brystet, at ingen i Danske Banks ledelse har blevet retsforfulgt på grund af ledelsens manglende indgreb over for aktiviteterne i Estland. Ikke mindst i lyset af, at banken har tjent godt med penge på de kunder, der har brugt banken til hvidvaskning.

Ifølge chefen for finanstilsynet i Estland, Kilvar Kessler, kan de ulovlige pengestrømme have sikret Danske Bank ekstraindtægter på imod op 30 millioner euro – cirka 225 millioner kroner – om året. Til sammenligning ligger bødestørrelserne for brud på hvidvaskningsregler i Estland på omkring 30.000 euro.

”Det er hæleri – det er penge man har tjent på ulovligheder, og som er endt i nogle intetanende aktionærers lommer. Det kan vi jo ikke leve med,” sagde SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

”Det provokerer mig grundlæggende, at almindelige mennesker kan blive straffet for små forbrydelser, men hvis bare man begår store nok forbrydelser og sidder i en vigtig nok bank og går på arbejde i fin habit, så er det nærmest bare risikofrit at bryde loven. Så kan man putte med oplysningerne, indtil forældelsesfristen er overskredet,” lød det fra Enhedslistens erhvervsordfører Rune Lund.

”Hvis risikoen for at komme ind at spjælde var bare lidt højere, så tror jeg egentlig, at vi kunne undgå meget af det vi ser her,” fortsatte han.

Rasmus Jarlov anerkendte, at der er et misforhold mellem bankens lovovertrædelser og straffens størrelse: ”Det er selvfølgelig et moralsk problem, at man kan tjene flere penge på det her form for aktivitet, end man får i bødestraf. Så kan man være fristet til at tage risikoen. Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, men det er ikke noget vi kan gøre noget ved, for det vedrører estisk lovgivning.”

Socialdemokratiets Benny Engelbrecht spurgte ind til muligheden for skrappere EU-regler, eksempelvis med fælles minimumsstraffe for brug for hvidvaskningsreglerne, og Jarlov erklærede sig parat til at se på, om der er brug for stærkere fælles EU-regler.


Flere artikler om emnet

Annonce