Annonce

Jarlov til vælger: “Ved du, hvad du vil stemme?”

De Konservatives finansordfører leder efter et musehul, da det går op for ham, at han står over for S-veteranen Kjeld Olesen
Foto: Det Konservative Folkeparti
Rasmus Jarlov (K), finansordfører
De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, mødte mandag, da han står foran Meny på Jægersborg Allé i Charlottenlund for at føre valgkamp, en ældre herre med stok og sort hue til at varme den skaldede isse.

Jarlov går frisk til sagen, og spørger den gamle mand: “Ved du, hvad du vil stemme?”

Jeg har været medlem af Folketinget i 21 år og forsvars- og udenrigsminister

Svaret fra den gamle mand lyder: “Det tror jeg nok. Jeg har været medlem af Folketinget i 21 år og forsvars- og udenrigsminister.”

I samme øjeblik går det op for Rasmus Jarlov, at han står over for S-veteranen, den nu 90-årige Kjeld Olesen, som tilbage under Jens Otto Krags og Anker Jørgensens tid som statsministre var både udenrigs- og forsvarsminister.

Jarlov fortæller selv historien på Twitter, herunder også, at han bliver så flov over ikke umiddelbart at kunne genkende en af dansk politiks store skikkelser, at han leder efter et musehul.

placeholder

 

Sømand efter årene i Folketinget

Kjeld Olesen, med tilnavnet “Smukke Kjeld”,  var medlem af Folketinget fra 1966 til 1987.

Kjeld Olesen blev minister første gang i statsminister Jens Otto Krags tredje regering som forsvarsminister i 1971-72.

Derefter var Kjeld Olesen forsvarsminister i Anker Jørgensens første regering i 1972-73. Og minister for Offentlige Arbejder i Anker Jørgensens anden regering fra 1973 - 1978.

Derefter var Kjeld Olesen udenrigsminister 1979 - 1982.

Kjeld Olesen var oprindeligt sømand, og efter årene i Folketinget genoptog Olesen sit gamle hverv. I 1995 tog han styrmandseksamen.

Jarlovs tweet falder i god smag på Twitter. I skrivende stund har det fået over 1.600 likes.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja det er sjovt, godt med lidt selvironi,

Ja, jeg husker jo udmærket kjeld Olesen, som den dygtige politiker han var. Håber at Rasmus Jarlov får læst lidt op på den vigtige politiske danmarkshistorie. Det er vigtigt at forstå fortiden, for at kunne håndtere fremtiden på bedste vis.

Jeg tror næppe at Jarlov vil forstå fremtiden bedre, selv om han læser om fortiden i den politiske Danmarkshistorie, for han forstår ikke det han læser. Hans politiske kamp handler kun om at dem som tjener mest skal havde mulighed for at tjene endnu mere uanset om det vil medføre større fattigdom for dem som tjener mindst. Han ønsker de "gode gamle dage" tilbage hvor det "bedre" borgerskab uddelte almisser til de fattige hver år til jul, så borgerskabet kunne gå i kirke med fred i sindet og "prale" over for de andre med hvor gode de var over for de fattige.

Helt enig Bent, vi må håbe det bedste for fremtiden !

Tak for historien om Rasmus Jarlovs møde med Kjeld. Jeg har hørt den før, men morer mig stadig. Her i Rødovrekredsen hvor Kjeld Olesen var en meget afholdt folketingskandidat fra 1965 til 1979, hvor Kjeld blev Socialdemokratiets spidskandidat til det første direkte valg til Europaparlamentet. Han blav her i kredsen efterfulgt af Dorte Bennedsen og fra 1999 af Morten Bødskov - alle tre markante S-ministre!
Bjarne Kaspersen Hansen, kredsformand Socialdemokratiet i Rødovrekredsen