Jeg anklager … Ole Birk Olesen

Her følger syv grove generaliseringer om Ole Birk Olesens ”mørke” sider. De færreste af dem har jeg videnskabeligt belæg for, de er blot rodfæstede overbevisninger i mit sind, formet af snart 38 års jordeliv samtidig med Ole Birk Olesen og sammen med andre, der lever samtidig med Ole Birk Olesen, og har fortalt mig/ pressen om det.

Jeg kunne i stedet have lavet syv generaliseringer under overskriften ”Jeg takker … Ole Birk Olesen!”, for Ole Birk Olesen har sikkert lige så mange gode sider, som han har dårlige, og hvis jeg ikke mente, at de gode sider opvejer de dårlige – i hvert fald på den private front – så ville jagt på Ole Birk Olesen ikke have fyldt så lille en del af mit liv. Jeg ville heller ikke i dag have levet samtidig med Ole Birk Olesen, og som jeg forventer at leve samtidigt med, indtil jeg går i graven. Der er imidlertid mange, der lovsynger Ole Birk Olesens lyse sider, og kun få, der gør, hvad jeg nu påtænker at gøre. Og da jeg synes, det er mere livsbekræftende at gøre en forskel end at råbe med i en flok, der gør det fint uden mig, så påtager jeg mig nu denne opgave. Jeg anerkender endvidere, at en tilsvarende liste – blot med andre anklager – er lavet om kvinder, og at jeg kan protestere, fordi den ikke er rigtig, da den er lavet af en tilstrækkelig utænksom mand. Lad os begynde!

—–

1. Jeg anklager Ole Birk Olesen for grundlæggende at være uden moral og ære.

Han er fyldt med kærlighed til sine nærmeste, men moral og ære besidder han ikke. Spørg Ole Birk Olesen, hvad han mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hans svar vil afspejle hans egne og hans nærmestes interesser og intet andet.

Derfor findes der kun en Ole Birk Olesen, som er helhjertet liberal, for liberalismen hylder friheden og lader sig ikke anfægte af, at enkeltpersoner ofte kan få et bedre liv, hvis andre tvinges til at handle på bestemte måder, der kan være til gavn for Ole Birk Olesens særinteresser. Når Ole Birk Olesen er liberal, så skyldes det, at han nemmere kan tilslutte sig et overordnet princip for retfærdighed – og så faktisk for sin æres skyld holde fast i dette princip, selvom det i konkrete tilfælde kan komme ham selv til skade.

2. Jeg anklager Ole Birk Olesen for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation.

Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig. Hvis et samfund, der er større end en stamme, altså en civilisation, skal kunne eksistere, så skal størstedelen af menneskene i dette samfund være forenet af en forestilling om en højere retfærdighed, som man må underordne sig, også når det fra tid til anden strider mod ens egne private interesser.

Kærlighed til familien er godt, men ikke godt nok i store samfund, hvor de fleste mennesker ikke er familie. Derfor har mennesker – og nej, det var ikke Ole Birk Olesen – skabt civilisationer, der holdes sammen af en fælles sans for det retfærdige.

3. Jeg anklager Ole Birk Olesen for at være i sine følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med sin forstand.

Bare fordi det kunne være lækkert, hvis en creme kunne stoppe aldringsprocessen i ens ansigtshud, bare fordi det kunne være sjovt, hvis vi kunne tale med vore afdøde forfædre gennem en åndemaner, eller bare fordi det er rart at tro på, at ens helbredsmæssige skavanker kan kureres ved at gå til en healer, så er det jo intet argument for, at det faktisk forholder sig sådan.

Ole Birk Olesen har en ufatteligt dårligt udviklet kritisk sans, som gang på gang slår mig med forundring og får mig til at tvivle på, om vi i virkeligheden tilhører samme dyreart. Også af den grund bestyrkes jeg i min tro (anklage nummer 2) på, at Ole Birk Olesen ikke er egnet til at have magt på et niveau, der rækker ud over storfamilien, fordi hans irrationalitet i så fald risikerer at gå ud over alt for mange uskyldige mennesker, som ikke har mulighed for at sige fra.

4. Jeg anklager Ole Birk Olesen for at være ude af stand til at bestyre magt med moderation.

Det ses af det forhold mellem mennesker, som findes i de fleste ligestillede parforhold, hvor en person som Ole Birk Olesen, der ikke yder konstant modstand mod sin partners forsøg på at forme ham, tryne ham, dominere ham, meget hurtigt vil blive forvandlet til en undersåt i et tyrannisk hjemmematriarkat. Ole Birk Olesen ejer ikke selvdisciplin og holdes i et parforhold kun tilbage af én ting i sin magtudøvelse, og det er modmagt. Ve den, som ikke evner det.

Det ses også af, at statens magt i samfundet er blevet bestandigt indskrænket i årene efter, at Ole Birk Olesen har fået stemmeret. Ved hvert eneste valg stemmer Ole Birk Olesen i langt højere grad end andre på politikere, som vil indskrænke statens magt med færre forbud og opkrævning af færre skatter. Og da der er flere vælgere, der bakker op om Ole Birk Olesen, synes han ikke at kunne sænke hastigheden med hvilken, vi bevæger os mod opbruddet af velfærdsstaten – ikke at kunne stoppe bevægelsen.

5. Jeg anklager Ole Birk Olesen for at være uærlig om, hvad han i virkeligheden foretrækker i forholdet mellem mænd og kvinder, når det handler om ”ligestilling”.

Jeg har kun mødt kvinder som ønsker, at kvinders fordums forpligtelser over for mænd som Ole Birk Olesen skal afskaffes, og som samtidig mener, at Ole Birk Olesens gamle forpligtelser over for kvinder skal fraviges. Det er ligestilling, det er ikke udbytning. Den gammeldags Ole Birk Olesen var gentleman og ridder på samme tid, fordi den gammeldags kvinde til gengæld var ham en omsorgsfuld støtte i hverdagen og puslede om ham, når han havde behov for det. Den moderne kvinde forventer ikke, at Ole Birk Olesen opfører sig på samme måde i dag, men hun har til gengæld ret til at håne ham for at være en klynker, når han en gang hvert femte år lægger sig syg med en influenza eller en dobbeltsidet lungebetændelse. Den moderne kvinde insisterer på, at Ole Birk Olesen skal tage sin halvdel af bleskift, opvask, madlavning og enhver forælders mareridt, forældremøder i vuggestuen, men hun forventer samtidig af Ole Birk Olesen, at han også – ligesom hende – skal stå for rensning af tagrender i fem meters højde, reparation af vaskemaskinen, ture på lossepladsen og enhver persons mareridt, nemlig at stå op klokken 2 om natten med at slagvåben i hånden, når der kommer mærkelige lyde fra stuen. Igen: Det er ligestilling, det er ikke udbytning.

6. Jeg anklager Ole Birk Olesen for at være tryghedsnarkoman, der dog alligevel føler ret til at beklage sig over og kræve andel i de fordele, som andre mennesker høster, fordi andre mennesker modsat Ole Birk Olesen tager chancer.

Andre mennesker gør karriere, fordi de tør gøre karriere. Ole Birk Olesen forbliver menig medarbejder, minister eller mellemleder, fordi han ikke har mod på at tage imod udfordringer, der kan gå galt, men som, hvis de går godt, kan katapultere karrieren. Det er også derfor, at Ole Birk Olesen ikke opstarter succesrige virksomheder, men alene søger ansættelse i virksomheder, som andre mennesker har opstartet.

7. Jeg anklager til sidst Ole Birk Olesen for at være jantelovsdyrker i ethvert spørgsmål, hvor andre mennesker er dygtigere end Ole Birk Olesen.

Ingen har nogensinde anfægtet, at Ole Birk Olesen måske er bedre til at tage sig af pylrede børn med feber, tale i telefon i meget lang tid, pakke til ferierejser og skabe hygge i hjemmet. Men at møde en Ole Birk Olesen, som anerkender, at andre mænd er bedre til noget som helst andet end det, der kræver ren muskelkraft, er lige så svært som at finde en nål i en høstak. —– Hvorfor er Ole Birk Olesen generelt sådan? Jeg tror, det er medfødt – en del af hans biologi – for ellers ville disse karaktertræk ikke være så udbredte hos Ole Birk Olesen, som de er. Men kan Ole Birk Olesen så gøre for det? Ja, det kan han.

Ole Birk Olesen kan dog ikke gøre for, at han er født med tilskyndelser til at være, som han er, men han kan gøre for, at han ikke forsøger at styre sine tilskyndelser i erkendelse af, at de til tider er forkerte og skadelige. Det er lige som med andre mænd, som evolutionspsykologer nu er nået til enighed om har en evig tilskyndelse til at dyrke uforpligtende sex, hvor end mændene kan finde en partner, som tilbyder dem muligheden (nogle endda selvom partneren ikke er med på idéen).

En mand kan ikke af den grund slippe af sted med at sige, ”det var ligesom bare noget, jeg havde behov for”, eller ”sådan er JEG bare”, til sin partner – hvis han da ellers er helt velforvaret. Nej, kulturelle og moralske spilleregler sætter også grænser for Ole Birk Olesens adfærd.

Ole Birk Olesen kan ikke bare henvise til de tilskyndelser, som naturen har lagret i ham, og så forvente at alt er fjong, når han opfører sig fuldstændigt egoistisk.Hvad jeg forlanger her er såmænd bare ligestilling. De fleste af os forsøger faktisk at styre os, og i den kultur, vi lever i, forventes det også af os. Det er vel ikke urimeligt at forvente det samme af Ole Birk Olesen?

Jeanette Ellen Bauer er uddannet kontorassistent og cand. comm. Hun er tidligere regionspolitiker for Socialdemokratiet og arbejder som chefkonsulent i en fagforening.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Ole Birk Olesen originale klumme "Jeg anklager ... kvinder!" kan læses her.