Jeg er så træt af Netflix-samtaler

Mads og Monologen: I takt med, at vores medieforbrug bliver mere og mere skræddersyet, har vi mindre og mindre at snakke om.
Jeg er rigtig glad for Netflix. Dels fordi jeg godt kan lide indholdet, men også fordi konceptet med en online streamingtjeneste passer rigtig godt til mig. Jeg er ikke bundet af, hvad en kanalchef på en tv-station synes, der skal sendes i fjernsynet – jeg kan selv vælge, hvad jeg har lyst til at se. Netflix kan endda registrere, hvad jeg tidligere har set og derudfra komme med forslag til, hvad der mon ellers vil falde i min smag.

Hvis jeg har lyst til at bruge en regnvejrslørdag på at se en hel sæson af en serie, så kan jeg gøre det. Jeg behøver ikke sidde klar foran fjernsynet klokken 20 hver torsdag for at se næste afsnit. Hvis jeg ikke er hjemme, kan jeg se mine yndlingsserier på min computer.

Ja, jeg er glad for Netflix.

Den evindelige nul-samtale om Netflix
Bortset fra én ting. Jeg er så træt af Netflix-samtaler.

Jeg er så træt af de samtaler, man har med sine venner over en øl. Eller med et par kolleger i kantinen på arbejdet, hvor folk spørger, om man har set den og den serie på Netflix. Det har de jo aldrig.

For det første fordi det fortsat kun er cirka en tredjedel af befolkningen, der abonnerer på Netflix. De øvrige to tredjedele har fundet noget, der passer bedre til lige præcis dem. Om det er ”gammeldags” flow-tv, Youtube eller andre streamingtjenester.

For det andet fordi hele pointen med Netflix jo er, at jeg kan vælge det, der passer mig. Og ikke nødvendigvis det, andre synes er spændende.

Selv hvis man – mod forventning – skulle finde en, der har kastet sig over lige præcis den samme serie, som jeg ser, så er vi helt sikkert ikke nået lige langt i serien, og så tør man ikke rigtig snakke om serien. Ingen har jo lyst til at være ham, der kommer til at afsløre, hvad der sker i de næste afsnit.

Og så går samtalen i stå. Vi har ikke noget at snakke om.

Hvad skal vi snakke om i fremtiden?
Jeg elsker Netflix, men jeg frygter, at vi får flere og flere af den slags netflixsamtaler i fremtiden. Fordi vores kulturforbrug bliver mere og mere individuelt tilpasset. Fordi der er mindre og mindre, vi er fælles om, og hvor danskerne en masse ser det samme i fjernsynet. Eller hører den samme musik. Eller ser de samme film i biografen.

I takt med, at vores kulturforbrug bliver mere og mere individuelt tilpasset, bliver vores fælles kulturelle referenceramme tilsvarende mindre. Eller sagt på lidt mere jordnært dansk: Vi får mindre at snakke om.

Det er en trist udvikling, for når vi gradvist får mindre og mindre at snakke om, bliver afstanden mellem os længere og længere. Vi får gradvist sværere og sværere ved at forstå hinanden.

Jeg ved ikke, hvad løsningen på problemet er. Jeg ved, at jeg ikke synes, løsningen er at blive kulturel maskinstormer og blive modstander af nye og smarte digitale løsninger. Måske er svaret, at vi skal have mere public service og mere DR Drama. Måske er løsningen, at vi finder noget andet at snakke om.

Jeg ved det ikke. Men hvor vil det dog være forfærdeligt, hvis vi en dag ikke havde noget at snakke med hinanden om.

Mads Havskov Hansen skriver Mads og Monologen på Netavisen Pio.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook