Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt
Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt
Debatten om danskhed er blevet mudret til at nationalistiske fantasier. Danskhed bygger på århundredes kampe for ligestilling, frihed og demokratiske rettigheder, men dette er også kommet under pres
Danskheden bliver i dag defineret med en masse sludder og vrøvl om race, blod og andre nationalistiske fantasier der er opfundet af blodtørstige krigere og romantiske kunstnere i 1800-tallet.
Der er brug for andre fortællinger om danskhed.
Lad mig begynde med den jeg kender bedst, nemlig min egen.
Min danskhed er helt anderledes. Den bygger på stolthed over det samfund som mine forfædre og -mødre har bygget siden grundloven af 1849. Den bygger på skolelove der havde til hensigt at gøre den uvidende almue til medborgere.
Den bygger på de sociale og religiøse vækkelser fra 1800-tallet, der godt nok er blevet kritiseret for bagstræb og magtbegær, men som ikke desto mindre havde den opfattelse, at hvert menneske uden stands anseelse havde krav på respekt.
Læs også:Kommentar: Har venstrefløjen mistet håbet for fremtiden?
Min danskhed bygger på afholdsbevægelserne, der gjorde danskerne ædru i flere generationer. Den bygger på Septemberforliget der indførte lov og ret på arbejdsmarkedet. Den bygger på kvindernes stemmeret og på lensafløsningen i 1919, der gjorde op med adelsvælde og nedarvede privilegier.
Den bygger på folkebibliotekerne der var en effektiv decentralisering af dansk kultur. Den bygger på velfærdssamfundet og på reformpædagogikkens sejrsgang i 1960’erne.
Uvidenheden truer danskheden
Min danskhed har grund til stolthed over de sejre, den har vundet, men min danskhed rummer også nederlag.
Vi har stadigvæk et kongehus og et medfølgende snobberi i de glittede blade. Vi har tilladt, at en frodig landbokultur er blevet smadret af en grådig og hensynsløs fødevareindustri der har tilsmudset land og vand.
Den moderne almue er kort sagt i vækst, og det er slemt
På det kulturelle område er kunst og kultur stadigvæk domineret af middelklassen, med en trist splittelse mellem land og by til følge. Folkebibliotekerne er udsat for nedskæringer i et omfang der ligner hærværk, og de seneste skolelove har været katastrofale.
Ved at afskaffe væsentlige dele af den traditionelle historieundervisning har de øget den almene uvidenhed, og det er uden tvivl årsagen til væksten i antallet af dem der lytter til de nationalistiske sludderhoveders fantasier om mælk og blod.
Læs også:Ny bog om venstrefløjen er yderst relevant læsning
Den moderne almue er kort sagt i vækst, og det er slemt. Det truer den danskhed der bygger på demokrati, retsstat, ligestilling og frihedsrettigheder.
Situationen kræver modstand, men hvor er den? Hvor er mine venner på venstrefløjen i den kamp?
Kommentarer
Vi lever i en anden tid end…
Vi lever i en anden tid end den, som Egon Clausen beskriver
Hvad skal vi med bibliotekerne, når vi kan se det hele på nettet, og ungdommen brækker sig, når man taler med dem om danskhed; de vil have det modsatte af, hvad alle vi andre stræbte efter. De ønsker frihed til at vælge det mest absurde, bare det bliver deres eget valg. Men de er imod alt det, vi andre står for og kæmpede for, for de ved bedre.
Se bare deres påklædning, især kvindernes, afskyeligt.
Det synes de formentlig også selv, men så længe det kan bruges som en protest imod, hvad vi andre stod for og stadig stadig står for, så er det helt ok.
Dog har de et problem med deres lade cola og computer flæskefigur; den står slet ikke i mål i forhold til deres flotte mødres og bedstemødres udseende fra en tid, hvor motion og eftertænksomhed var en dagligdags selvfølgelighed.
Personlig er jeg glad for, at jeg ikke er ung i dag; hvem skulle man drømme om; den flæskefede eller den flommede.
Vi må følge med tiden, men stadig bevare vores fornuft og kritiske sans.
Og vi må holde fast i de resultater, der allerede er opnået og tilstræbe, at frihedens og lighedens ild konstant lever videre i fremtidige gerationers særlig opvakte idiveder, indtil det opr erklærede mål er nået.
Tilføj kommentar