”Jeg har ikke været i en skurvogn, hvor der ikke var noget ibuprofen”

Samtidig med at forhandlingerne er indledt om en tidlig pension, fortæller fire arbejdere om, hvorfor Arnes pension er vigtig
Foto: Niels Jespersen
Fra venstre: Jan Volthers, Danny Pedersen, Rasmus Andersen og Carsten Petersen
De har ondt. I mere eller mindre grad. Alle fire.

Malersvenden Danny Pedersen og fødevarearbejderen Jan Volthers har det bedst. De to, som henholdsvis startede som 19 og 16-årig på arbejdsmarkedet, har ganske vist ondt flere steder. Skuldrene, lænden, hofterne eller albueleddene. Men blikkenslageren Rasmus Andersen og elektrikeren Carsten Petersen er begge blevet opereret, uden at operationerne har taget smerten.

Rasmus Andersen, der startede på arbejdsmarkedet som 15-årig, har stadig ondt i lænden og skuldrene efter to operationer, og elektrikeren Carsten Petersen, som med egne ord har stået på stige i 40 år, skal snart ind og have et helt nyt knæ. Den tidligere knæoperationen har ikke hjulpet.

Det gør simpelthen for ondt.

”Jeg har dyrket sindssygt meget sport hele livet, men jeg kan ikke længere og har også taget 25 kilo på de seneste tre år,” siger Carsten Petersen. Elektrikeren fortsætter:

”Så løb dog Carsten, siger de. Men det kan jeg sgu ikke. Det gør simpelthen for ondt. Man tænker selvfølgelig: Er det fordi, at ens forbrænding bliver anderledes? Men det skyldes, at jeg ikke længere kan røre mig. Og når jeg ser på mine kollegaer, så er det ikke kun mig, som er blevet rund efter at være kommet op i alderen.”

Og de fire er ikke de eneste.

En undersøgelse fra deres respektive fagforbund Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørforbundet, Dansk El-Forbund og Malerforbundet afslører, at hvor det kun er 34 procent af befolkningen, som inden for de seneste tre måneder har taget smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen, så er tallene højere for de fire forbunds medlemmer. Fagforbundene, der repræsenterer 65.000 medlemmer, er gået sammen i ”Alliancen for en værdig tilbagetrækning” i forsøg på at presse partierne og politikere til netop at sikre, at også lønmodtagere med et hårdt fysisk og nedslidende arbejde kan nå at få nogle gode år i seniorlivet.

Ifølge undersøgelsen har 62 procent for medlemmerne af Dansk El-Forbund, 64 procent af Fødevareforbundet NNF, 73 procent af Blik- og Rørforbundet og 75 procent af Malerforbundets medlemmer måtte tage smertestillende medicin.

Morgenmad i Beskæftigelsesministeriet

Det er samme dag, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) starter forhandlingerne om en tidlig pension og de fire har om morgenen været inviteret på morgenmad i Beskæftigelsesministeriet for at fortælle ham, hvad de synes om den foreslåede tidlige pension.

Nu er de fire fortrukket til en cafe, tæt ved, for også at fortælle Netavisen Pio om, hvorfor de mener, at der er brug for sådan en pension.

Efterfølgende skal de fire tilbage for at demonstrere foran Beskæftigelsesministeriet, når Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og De Radikales gruppeformand, Morten Østergaard, ankommer til forhandlingerne. De to politiske ender, eller i hvert fald den ene af dem, som Peter Hummelgaard skal forsøge at få til at nå Enhedslisten og SF for at sikre de nødvendige 90 mandater.

Det er vi alle sammen enige om.

 

”Det vigtige er, at det er en rettighed,” siger Rasmus Andersen om regeringens forslag. ”Det er vi alle sammen enige om. Og så kan man altid se på, hvor mange år man skal gå efter at have været på arbejdsmarked og om det skal være knyttet til folkepensionsalderen. Og hvorfor ydelsen så lige skal være 13.500 kroner.”

”Hvor ikke afsætte fem milliarder kroner og hæve ydelsen til 16.000 kroner,” afbryder Carsten Petersen, inden Rasmus Andersen fortsætter:

”Det er jo fordi, at man skal finde pengene.”

Jan Volthers foreslår, at politikerne ”vender det om”. At de med andre ord starter med konstatere, at penge er der.

”Skal bankene ikke kunne levere halvanden milliard kroner ud af et overskud på 25 milliarder i 2019,” spørger fødevarearbejderen. ”Helt ærligt!”

”Og så sæt pensionsalderen ned til 65 år igen,” siger Carsten Petersen og sætter hænderne ved siden af munden som en megafon.

Manglende hylder i Netto

Når det er afgørende, at man får ret til at trække sig tilbage, og ikke først skal spørge en læge eller en sagsbehandler om lov, skyldes det, at de fire frygter, at de ellers får lov.

”Det er vigtigt, at man ikke skal overlade sin skæbne til andre,” siger Jan Volthers. ”Jeg ville da ønske, at jeg kunne blive ved til jeg var 68 – eller 70 år – hvis jeg har det godt med det. Men kan jeg mærke det i min krop, så vil jeg også være glad for at kunne smide kortet og sige: Nu er det mig, som bestemmer. Og ikke en sagsbehandler eller en læge.”

Carsten Petersen henviser til, at der er mange historier om kollegaer, som har måtte kæmpe for at få anerkendt en sygdom.  

Jeg havde en kollega, som var blevet opereret seks gange for en diskusprolaps

 

”Jeg havde en kollega, som var blevet opereret seks gange for en diskusprolaps i ryggen,” siger Carsten Petersen. Elektrikeren fortsætter:

”Han skulle visiteres af en sagsbehandler i jobcentret, som blev ved med sige: Du kan godt lave noget. Hvortil han sagde: Men jeg har lægelig dokumentation for, at jeg hverken kan sidde ned eller stå op i ret lang tid af gangen. Hvad vil du have, at jeg skal gøre? Så sendte hun ham ud i en Netto for at sætte varer på hylderne. Han havde ikke været der ret længe, før butikschefen kom og sagde: Hvad har du gang i? Hvad mener du, svarede han. Problemet var, at der hverken var varer på de nederste eller øverste hylder! Det kunne han ikke nå op eller ned til... Det er ikke noget, som de bare får anerkendt. Men nu får man taget hul på bylden: Man får ret til at sige fra.”

Carsten Petersen sammenligner forslaget med nedrivningen af Berlin-muren – igen! – og håber, at en tidlig pension indvarsler et nybrud i dansk politik.

Nu vender vi så bøtten

 

”Der har jo ingen forbedringer været af pensionen det seneste kvarte århundrede,” siger elektrikeren. ”Kun forringelser. Nu vender vi så bøtten og prøver at skabe noget nyt og lytter til dem på gulvet.”

Et af de dumme mennesker

Forinden er de fire mødtes med Peter Hummelgaard i ”Svend Auken rummet” i Beskæftigelsesministeriet. Opkaldt efter den afdøde socialdemokratiske formand og arbejdsminister, som i 1978 tog initiativ til efterlønnen, som gav 60-66-årige ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen, hvis de opfyldte en række krav, blandt andet medlemskab af en statsanerkendt a-kasse. Indførelsen af efterlønnen var både tænkt som et redskab til at forbedre beskæftigelsen i en tid præget af arbejdsløshed og et socialpolitisk førtidspensionsforslag.

Alligevel er ingen af de fire tilmeldt efterlønsordningen.

Danny Pedersen henviser til, at han i sin tid havde tre måneder til at bestemme sig for, om han ville betale til efterlønsordningen.

”Jeg tænkte, at når engang der engang blev brug for ordningen, så ville politikerne alligevel have lavet den om til den tid,” siger maleren.

”Jeg indrømmer det blankt: Jeg var et af de dumme mennesker, som fik lyst til at få udbetalt pengene,” siger Jan Volthers.

Det var nu på grund af en skilsmisse

 

”Det er det samme med mig,” siger Carsten Petersen. ”Men det var nu på grund af en skilsmisse. Jeg havde simpelthen ikke råd til at fortsætte i ordningen, hvilket jeg i dag ærgrer mig over – altså at jeg ikke prioriterede anderledes.” 

Til gengæld har Rasmus Andersen valgt at hæve sit efterlønsbidrag og indbetalt pengene på sin arbejdsmarkedspension.

”Jeg var nemlig også i tvivl om efterlønnen rent politisk kunne overlevede til den dag, hvor jeg kunne få brug for den,” siger blikkenslageren. ”Men jeg ved faktisk ikke, om det har været en god forretning, når man ser på forrentningen.”

Tempoet tager til

De fire er enige om, at nok er arbejdsmiljøet blevet bedre i dag, men til gengæld er tempoet på arbejdspladserne blevet højere.

Og for vvs’ere, fødevarearbejderne, elektrikerne og malerne foregår det daglige arbejde i et højere tempo end for mange andre. Undersøgelsen afslører, at hvor 48 procent af danskerne svarer, at deres arbejde er præget af højt tempo, så er de tilsvarende tal for henholdsvis Blik- og Rørarbejderforbundet, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Dansk El-Forbund henholdsvis 91, 86, 93 og 79 procent.

De unge springer fra

 

 

”Det er også derfor, at de unge springer fra,” siger Carsten Petersen. Elektrikeren fortsætter:

”De siger, at det simpelthen er for hårdt. Som en af mine lærlinge siger: Jeg skal hjem og sove til middag, når jeg kommer hjem hver dag. Han har ellers alle værktøjerne – hjælpemider og løftemaskiner – men han skal bare lave mere og mere. Halvdelen af vores lærlinge siger, at de ikke har tænkt sig at fortsætte som elektrikere, fordi det er for nedslidende. De tager uddannelsen som springbræt til noget andet. Det er jo skræmmende. Derfor er det så vigtigt med den gulerod: At man få lov til at trække sig tilbage. Så kan det være, at det ikke bare er rumænere, som vi får op til at lave vores huse. Det er jo det, som det ender med.”

”Måske er det også hele ideen,” tilføjer Danny Pedersen. ”At slippe af med os skide danskere.”

De fire tror ikke meget på de mange forsøg på at få nedslidningstruede ansatte til at skifte job eller branche.

”Spørgsmålet er ikke bare, hvad de ellers skal lave,” siger Rasmus Andersen. ”Mange er jo også usikre på, hvor mange år de egentlig har tilbage på arbejdsmarkedet, når de kommer op i 50’erne, hvis de skal bruge to år på at blive uddannet til noget andet. Vil de så blive valgt frem for en 25-årig?”

Noget til næsen

Ifølge de fire er brugen af energidrikke som Red Bull, gigtmedicin som ibuprofen – og i nogle tilfælde også ulovlige stoffer – udbredt på arbejdspladserne

”Det mest udbredt for øjeblikket er Red Bull og andre opkvikkende midler,” siger Carsten Petersen. ”Det tager unge i flæng. Men der er også nogle, som tager noget til næsen. Og det bliver solgt på arbejdspladserne.”

”Det er mange år siden, at jeg har været i en skurvogn, hvor der ikke var noget ibuprofen,” siger Rasmus Andersen.

Danny Pedersen henviser til, at kvinder, som Malerforbundet særligt har mange af, lider under det hårde fysiske arbejde og derfor tager ibuprofen.

”Det værste er, at når du tager smertestillende midler, så tager det længere tid, før det gør ondt,” siger Danny Pedersen. ”Du kan arbejde mere, før kroppen siger fra. Men når pillerne ikke virker mere, så sidder du jo derhjemme.”

En ting har dog ændret sig til det bedre, er de fire enige om. Der drikkes ikke længere på arbejdspladserne.

Nogle af de første slidskader, som jeg fik, var af at slæbe ølkasser

 

”Jeg tror, at nogle af de første slidskader, som jeg fik, var af at slæbe ølkasser,” siger Danny Pedersen. "Er du sindssyg! Klokken 07:00, når Føtex åbnede og så ellers resten af dagen. Men det har ændret sig, hvilket kun er fint.

”Sikkerheden på byggepladserne er trods alt blevet lidt bedre, når folk ikke længere er påvirkede, som de måske var for 20 år siden,” siger Rasmus Andersen. Danny Pedersen griner.

”Til gengæld er det blevet lidt kedeligere, når der er fødselsdag og der så kun er kage,” siger malersvenden.

De tilbagevendende

Ellers mener de fire, at den politiske stemning er ved at vende ude på mange arbejdspladser i forhold til Dansk Folkeparti. Hvilket ligger et pres på partiet forud for forhandlingerne. Kristian Thulesen Dahl krævede på det første forhandlingsmøde med Peter Hummelgaard, at flere får ret til den tidlige pension – og med en højere ydelse.

”Der er ikke mere så meget had mod andengenerationsindvandrere, som der har været,” siger Danny Petersen. ”Man kunne også se ved det seneste folketingsvalg. Folk var blevet trætte af, at det hele tiden var muslimernes skyld. Det hang dem langt ud af halsen.”

Rasmus Andersen kalder det for det ”simple” at have stemt på Dansk Folkeparti.

Der har da ligget en lille racist gemt inde i mange

”Der har da ligget en lille racist gemt inde i mange og jeg tror faktisk, at de finder ud af, at der er mange andre ting i dansk politik end indvandring og grænsekontrol,” siger Rasmus Andersen. ”Jeg tror, at det er gået op for folk, at Dansk Folkepartis politik er meget ensidig. Når det gælder, så er det i virkeligheden et borgerligt parti. Det er ikke et arbejderparti. Deres økonomisk politik er borgerlig.”

Ifølge Carsten Petersen er mange af hans medlemmer, hvad han kalder tilbagevendende. Altså at de tidligere har stemt på Socialdemokratiet og nu gør det igen efter en afstikker til Dansk Folkeparti.

”Det var jo også uhørt, at Dansk Folkeparti skulle have 37 mandater (efter folketingsvalget i 2015, red.),” siger elektrikeren. ”Nu er der endelig nogle, som taler arbejdernes sag. Det havde Socialdemokratiet glemt under de borgerlige regeringer i 00’erne.”


placeholder

Kommentarer

Ja fagbevægelsen har ikke været deres opgave voksen!

Men håndværkere har altid været nogle grådige svin!

Hvad fanden bilder du dig ind, Nu er det jo ikke håndværkerne der er de grådigste, de arbejder efter overenskomst, hvorimod firmaejerne, advokaterne revisorerne og aktieinvestorerne ikke holder sig tilbage når det drejer sig om grådighed... og tag så lige Lagkagehuset og Synoptik med.
Pensionen til Arne og andre nedslidte er på under 13.000 kr. om måneden før skat, og hvis der er en ægtefælle der arbejder, så er pensionen halveret.
Hvis ægtefællen også er pensionist så kan parret blive beskåret med op til 6.000,- kr. ja, det er jo grådighed ud over alle grænser.. Dertil kommer at beløbet sættes ind på en bankkonto som bankerne skal ha' gebyr for, fordi de betaler negativ rente for at låne penge... nå ja, banker skal da også lige med på grådighedsskalaen.
Hvad fanden bilder du dig ind... det er dig der er det DUMME svin... Fald og bræk nakken !

Efter overenskomst 🤭

Henrik sikke noget sludder, de klynker over østeuropæiske håndværkere der arbejder på overenskomst, og kalder dem løntrykkere!

En pædagog skal arbejde i to tre timer for en doven og usorteret håndværker arbejder en time!

Nu må de simpelthen tørre øjnene!

Annonce