“Jeg har været nysgerrig på, hvad vi gør med de mennesker, der falder udenfor”

Forfatter Peder Frederik Jensen skildrer i ny roman den moderne arbejderklasses vilkår og udfordringer i et samfund, der i disse år er under voldsom forandring
Normalt er arbejderlitteratur noget, der forbindes med Martin Andersen Nexøs ‘Pelle Erobreren’ eller Hans Kirks “Daglejerne”. Skildringer af arbejderklassens barske vilkår i tiden før velfærdsstaten sejrede.

Forfatteren Peder Frederik Jensen tager i sin nye roman, ‘Det Danmark du kender’, depechen op og forsøger at skildre den moderne arbejderklasses vilkår og udfordringer i et samfund, der i disse år er under voldsom forandring.

For hvordan påvirker det os som mennesker, når vi mærker, at de strukturer, der har holdt samfundet på plads, ændres eller forsvinder?

På røven i Nakskov igen

Peder Frederik Jensen blev for alvor kendt i offentligheden som medforfatter til manuskriptet på dokumentarprogrammet ´På Røven i Nakskov´, som fulgte en række personer i Nakskovs underklasse.

Også ‘Det Danmark du kender” er sat i nogle af de samme omgivelser. Det er en roman om fire menneskeskæbner, der på grund af en bilulykke flettes sammen i et vejkryds på Lolland. Der er både sex, stoffer, utroskab, svigt og (af)magt. Det er lige dele Trainspotting, The Wire og De Unge Mødre.

“Jeg håber med den her bog at tale om en social virkelighed, som eliten nogen gange overser. Det er en selvstændig pointe med bogen at få fortalt den her virkelighed - også i romanform,” siger Peder Frederik Jensen, da Netavisen Pio møder ham i den almene bolig på Vesterbro, hvor den 42-årige forfatter bor.

“Jeg har altid været nysgerrig på det her med, hvad vi gør med de mennesker, der falder udenfor. Hvordan håndterer vi dem? Hvad er den interne solidaritet i et samfund? Og hvordan hænger det sammen med de følelser, vi har som mennesker, ensomhed, svigt?”

Det er ikke helt tilfældigt, at Lolland er valgt som “location” for bogen. Familien flyttede til Maribo, da Peder var spæd. Hans far, Ole Jensen, blev domprovst i Maribo og efter otte år på Lolland, blev han forstander på Grundtvigs Højskole Frederiksborg.

Interessen for arbejderklassen er heller ikke udelukkende akademisk. Peder Frederik Jensen er håndværker, udlært bådebygger, inden han kom på forfatterskolen i 2006. Sideløbende med forfatterskabet har han senest været ansat som taleskriver i Miljø- og Fødevareministeriet.

Peder Frederik Jensen debuterede i 2007 med romanen ´Her står du´, og har siden udgivet flere romaner, en novellesamling, og så har han skrevet dramatik om socialt udsatte og gentrificering på Vesterbro.

Fire spor

Helt kort. Hvad er der for en bog du har skrevet?

“Der er fire spor i den her bog. Der er Morten, der er socialdemokrat. Der er Niels, der er repræsentant for den oversete underklasse. Og de støder bogstaveligt talt sammen. Og mellem dem er der så Frank og Sigrid.”

Landbruget har mistet sin funktion

“Frank er en superstabil type, han er lastbilchauffør og han er ret tænksom. En mand, der kunne have valgt tusind andre livsbaner, blive student og tage en uddannelse. Men han har valgt at blive i en situation, hvor han kunne rumme sig selv. Han er til stede i det, han er, i og med at han har tiltro til det system, han lever i.”

“Sigrid er repræsentant for den lollandske landbokultur, som også er på retur. Landbruget har mistet sin funktion og er ikke længere den drivkraft i samfundet, som det var tidligere.”

Udover din egen opvækst på øen, hvad er det så, der gør Lolland til et interessant sted at beskrive?

“Lolland som øko-system er enormt interessant, fordi man på den ene side har de her store jordbesiddelser og en traditionel landbrugskultur. Og på den anden side har man haft de her industriarbejdspladser i Nakskov.”

"Der har tidligere været en balance mellem landbokulturen og arbejderkulturen, der har været præget af ordentlighed, og hvor man har passet sit arbejde og gjort sit. Men grundlaget under den kultur forsvinder, når arbejdspladserne bliver nedlagt,” fortæller Peder Frederik Jensen og fortsætter:

“Det er er så her, man finder Frank, som har fundet en lomme af ordentlighed i at køre lastbil, hvor han kan være sig selv og tænke og høre lydbånd.”

“Og pointen med Frank er, hvad der sker med folk, når der ikke længere er en tryghed omkring det at gå på arbejde. Det giver en følelse af at være forladt af systemet, de rige og dem inde i København.”

Selvstændige via en app

Og hvad er det så der sker, når den tryghed forsvinder?

“Hvis man kigger ud på Trump og de gule veste i Frankrig, alle de bevægelser, der er ude i verden, så er det de samme kampe, de kæmper. De samme kampe som mine karakterer. Det er de samme følelser, der er i spil. Hvad er det, der sker med det enkelte individ, når hele vores selvforståelse, som mennesker, forandrer sig. Det, vi har svært ved at lægge bag os, er de store kulturbærende søjler.”

Det er den slags bullshit, der kan gøre mig virkelig vred på andre menneskers vegne.

“En af de søjler er jo fagbevægelsen. Arbejderklassen er blevet individualiseret, den har meldt sig ud af fagforbundene eller er nu blevet “selvstændige”, fordi de nu arbejder som rengøringsmedarbejdere via en app. Det er den slags bullshit, der kan gøre mig virkelig vred på andre menneskers vegne. Buddet, der kommer med Wolt-tasken på ryggen, er jo ikke selvstændig.”

“Vi har jo alle sammen været med til at presse på for den neo-liberale udvikling, som har givet plads til selskaber som Wolt, Uber og Ryanair, fordi det var dejligt, at vi alle sammen blev rigere. Det var rart at komme billigt ud, og rejse og nemt og billigt at få bragt sin mad ud.”

“Næste gang er det Amazon, der kommer til Danmark. Og hvad sker der så med folks rettigheder,” spørger Peder Frederik Jensen.

Ikke tænkt som en debatbog

Din bog hedder ‘Det Danmark du kender”. Som nogen nok kan genkende, var det Socialdemokratiets slogan ved det forrige valg. En af hovedpersonerne i bogen er en socialdemokratisk borgmester. Det er nærliggende at spørge, hvor meget af den her bog er også en kritik af den socialdemokratiske velfærdsmodel?

Hvorfor bliver folk angste?

“Jeg er ret optaget af Socialdemokratiets historie, men også forundret over partiets udvikling i nullerne og tierne. Romanen er ikke tænkt som en entydig kritik på den måde. Den er heller ikke tænkt som en debatbog. Den er tænkt som et billede på min interesse for mennesker, hvis liv jeg har været vidne til.”

“Jeg vil gerne udtrykke en solidaritet med de svageste i det her meget rige samfund. Jeg er tit forundret over, at når vi nu er så rige, og den materialistiske del af samfundet er så vellykket, hvorfor er der så stadig al den usikkerhed? Hvorfor bliver folk angste?”

Det neo-liberale projekt er angstprovokerende

Danske lønmodtagere er de senere år blevet rigere og rigere, men der der er stadigvæk enormt mange mennesker i den offentlige debat og i statistikker, som giver udtryk for, at de er bekymrede, angste eller føler sig oversete. Hvordan forklarer man den modsætning?

“Hele det neo-liberale projekt er enormt angstprovokerende, fordi vi ikke allesammen kan være vindere på det der sindssyge niveau, der bliver udstukket for os. Meget af den usikkerhed, som man finder i det klassiske socialdemokratiske segment, har været forbundet med, at mange ikke har kunnet se sig selv som små virksomhedsledere i deres eget liv. Der er et stort ønske om tryghed.”

“Jeg oplevede det på et københavnsk plejehjem, hvor jeg mødte de her kvinder fra den klassiske københavnske arbejderklasse. Velfærdssamfundets vandbærere. Man kan kalde dem de “kvindelige Arne’er.”

Hele den følelse, som den nuværende regering har bygget sig på, er, at der er nogen, der er blevet glemt i det liberale projekt.

“De er i en langt sikrere økonomisk situation end deres forældre og har på alle mulige måder haft et nemmere liv. Men alligevel udtrykte de usikkerhed og angst overfor de fremmede og om de nu blev set og rummet af velfærdsstaten. Hele den følelse, som den nuværende regering har bygget sig på, er, at der er nogen, der er blevet glemt i det liberale projekt.”

“For mig har det været interessant som forfatter at kigge på det menneskelige niveau i den følelse. Det er mere et spørgsmål om, hvad det er for en usikkerhed, der er i mennesker, end det er en kritik af velfærdsstaten i sig selv.”

“Der er en hel masse spørgsmål, der trænger sig på og skaber utryghed, og som vi er enige om alle sammen: Kan vi blive ved med at have et rettighedsbaseret velfærdssamfund, når vi bliver flere ældre og færre til at betale, samtidig med at vi har en natur, der er mere og mere presset? Det er kæmpestore eksistentielle dilemmaer, som jeg påstår, at mine karakterer i bogen kan mærke, men ikke kan sætte ord på.”

Hvordan synes du, at det moderne Socialdemokrati står i forhold til de her dilemmaer?

“Som et menneske, der er interesseret i det socialdemokratiske projekt, så synes jeg, at partiet på nogle punkter er for systembevarende. Det hænger fast i nogle forestillinger om produktion og vækst, som ikke kan lade sig gøre i fremtiden.” 

Jeg savner et intellektuelt opgør internt i Socialdemokratiet om, hvad vi gør med naturen

“Klimaminister Dan Jørgensen knokler i Klimaministeriet med at lave en plan. Men jeg savner et intellektuelt opgør internt i Socialdemokratiet om, hvad vi gør med naturen. Industrisamfundet var enormt velfungerende til at hive folk ud af fattigdom og skabe tryghed. Men det er ikke nok at svare, at vi i fremtiden bliver lige så rige af grøn teknologi. Det er ikke nok.”

“Socialdemokratiet bliver nødt til at sige, at vi ikke har råd til alt. Forbrugsfesten stopper, fordi vores natur ikke kan holde til det. Nogen bliver nødt til at gå foran.”

Eliten har været blind

Det, der gennemsyrer meget af bogen, er også en kritik af en elite i København, der har lukket sig om sig selv og som har glemt provinsen og steder som Lolland.

Er det ikke en smule stereotyp fremstilling?

“Man skal altid passe på med at falde for klicheerne. Det er ikke alle københavnere, der er blinde over for provinsens udfordringer. Men alle klicheer udspringer jo af en grad af sandhed. Jeg synes blandt andet, at det har været ret spændende at følge den generation af socialdemokrater, der har magten nu, der har italesat nogle af de her ting om at have en elite og ikke-elite.”

“I meget af det, som er det nuværende socialdemokratiske projekt, er der jo en samtale om blindhed. Mattias Tesfaye vil sige, at vestegnens borgmestre, der advarede om indvandring, er blevet ignoreret. Hele diskussionen om Arne handler om, at nogle i arbejderklassen er blevet glemt.”

Hvad driver mennesker mod magt?

I din bog er Morten repræsentant for det, du kalder det nye socialdemokratiske projekt. Han er en lokal borgmester, der drømmer om at rykke op i toppen af dansk politik - måske som minister. Kan du prøve at sætte nogle ord på ham?

“Morten er ikke kompleks, men han har mange komplekser. Han er tænkt som et menneske, som er så fokuseret på projektet, at han glemmer sine omgivelser og glemmer at være der for de mennesker, der er tæt på ham. Det bliver en meget teoretisk solidaritet.”

“Men der er også en nysgerrighed over, hvad der driver mennesker mod magt i en grad, så nærvær, relationer og kærlighed bliver noget sekundært.”

Det bliver en meget teoretisk solidaritet.

Har du haft nogle specifikke politikere i tankerne, da du skabte Morten?

“Han er ikke bygget på nogle specielt. Han er et mix af mange forskellige indtryk, jeg har af politikere. Det er også en bedrøvelse over, at mange af de politikere, jeg har mødt, nok er både dygtige og søde mennesker, men kun er i politik for et genvalg. De giver ikke udtryk for nogle større tanker om, hvor vi skal hen som samfund.”

“Hvis man for bevidst bygger sine karakterer op omkring en forestilling om en enkelt person, så bliver de simpelthen for flade. Men der er en nysgerrighed på det nye Socialdemokratiet. Hvad er det, de siger? Hvad er det for en retorik, de bruger?”

Politikere har holdning, jeg skifter dem

Peder Frederik Jensen har undervejs i processen diskuteret udkantsproblematikken med boligminister Kaare Dybvad (S), der har skrevet bogen ‘Udkantsmyten’, som er et opgør med forestillingen om, at alt i provinsen er helt til rotterne.

Hvad har du fået ud af de samtaler?

“Kaare Dybvad er politiker og lever af at have holdninger. Jeg er romanforfatter og lever på en måde af at skifte holdninger. Jeg skal have en sensitivitet og følsomhed overfor nogle af de synspunkter, som Kaare har, men skal også kunne forstå alle mulige andre holdninger.”

“Selv om Kaare har stærke holdninger, og måske opleves som bombastisk, har jeg lært ham at kende som et menneske, der er parat til at flytte sig og som er god til at lytte – og bedst af alt: Han læser bøger og bruger bøgerne til at blive klogere på samfundet og måske også på sig selv?”

‘Det Danmark du kender” er udkommet på forlaget People’s Press.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg har altid været nysgerrig på det her med, hvad vi gør med de mennesker, der falder udenfor. Hvordan håndterer vi dem? Hvad er den interne solidaritet i et samfund? Og hvordan hænger det sammen med de følelser, vi har som mennesker, ensomhed, svigt?”

Klassisk socialdemokrat, faldet udenfor! Ja man må ikke tænke selv i den socialdemokratiske ideologi!

Årh narjh, når man blander alting sammen så fjernes overblikket fra de enkelte dele, og når storbymennesket hæver sig over folk på landet betyder det ikke at storbymennesket er landsbymennesket overlegent. Storbymennesket har i enorm grad centraliseret statsinstitutioner til gavn for dem selv men folk på landet er ikke afhængig af storbyens operasangere og statsansatte og for eksempelLolland/Falster kunne mageligt klare sig uden hovedstaden

Tillykke med bogen. Noget at glæde sig til. En anden moderne forfatter der skildrer almindelige menneskers mere eller mindre hjerteskærende almindelige liv i dagens DK udenfor Københavnstrup - fx på Lolland og omegn er Helle Helle (1965) ("Rødby-Puttgarten", "Ned til hundene", "De" (2018)). Fokus på kvindeliv og kvindearbejdspladser. En tredje moderne forfatter er Marianne Grønbæk, der skriver om ufaglærte og faglærte (kvinde-)liv på Samsø og omegn. Glæd jer, hvis I har dem til gode.

Og ja storbymenneske eller landsbymenneske, feks fyn er der ikke den samme offenlige trafik, flere steder er infrastrukturen meget dårlig og som arbejdetsløs kontanthjælpsmodtager der er blevet trukket 1000kr hver månde
har det stor betydning for forsat jobsøgning da de fleste virksomheder hvor der er muligheder og vikar-beruer
ligger omkring odense.
Og det koster omkring 100 kr hver gang man skal til jobsamtale og med allerede 1000 minder bliver det småt med at søge der hvor der er størst mulighed.

Jens måske du skulle fokusere og glæde dig over hvad du modtager i offentlige ydelser, istedet for at konstant beklage dig over at du ikke får mere, det bliver noget ynkeligt i længden!

Forstå en lov der er lavet i en storby (225 timers reglen) giver ikke samme konsekvens i by og på land

Enig, det er meget dyrere at bo i en storby!

Tiden med den digitale udvikling har sat store samfundsgrupper af. Borgere påtvinges en identitet de ikke har bedt om. Flertallet styrer reelt set udviklingen. For mange er livet blevet "GRÅT,tomt og kedsommeligt. Med daglige frustrationer over ikke at kunne genkende LIVET mere. Dagene står bare som uigennemtrængelige "mure" der bliver højere og højere. Og et stort ekko runger gennem rummet ...."SAT AF".

Annonce