Jeg skrev kritiske artikler om Det Faglige Hus - så blev jeg smidt ud

”En enstemmig hovedbestyrelse” i FK/TS – en af de tre fagforeninger under Det Faglige Hus – har besluttet at ekskludere mig som medlem. 

Jeg meldte mig ind i Det Faglige Hus i januar 2025 for at finde ud af, om medlemmer har adgang til mere viden end offentligheden har. 

Det korte svar er, at det har medlemmerne ikke.

Begrundelsen for eksklusionen lyder: 

”Hovedbestyrelsen vurderer, at du med dine reportager og artikler på Netavisen Pio i perioden fra september til december 2025 bevidst har modarbejdet foreningens interesser og formål og forsøgt at krænke foreningens omdømme.”

Som jeg ser det, er der to muligheder: 

Enten er det korrekt, hvad jeg og min makker i projektet Astrid Elkjær Sørensen hidtil har skrevet om Det Faglige Hus. I det tilfælde må det snarere siges at være ledelsen af Det Faglige Hus, der har ”modarbejdet foreningens interesser og formål”. 

For eksempel ved at handle privatboliger med fagforeningerne, hvor prisen konsekvent er til ledelsesmedlemmernes fordel, ved at bruge fagforeningens ansatte til at håndtere formandens private investeringer, ved at holde de økonomiske dispositioner skjult for medlemmerne, ved at hemmeligholde, hvem ledelsen reelt består af, eller ved at bruge a-kassen som privat udlejningsvirksomhed. 

Eller også rummer vores artikler faktuelle fejl. 

I det tilfælde retter vi hellere end gerne op – og i så fald har ledelsen af Det Faglige Hus ikke levet op til deres ansvar for at oplyse om de korrekte forhold, eftersom de hver gang er blevet forelagt fakta og kritik, men har nægtet at udtale sig. 

Læs også:Professor vurderer: Det Faglige Hus A-kasse ser ud til at drive privat udlejningsvirksomhed i strid med reglerne

Dertil er vores artikler blevet bragt i Netavisen Pio, der er tilmeldt Pressenævnet. Det betyder, at ledelsen i Det Faglige Hus har mulighed for at klage til Pressenævnet der kan ”behandle spørgsmål om, hvorvidt god presseskik er overtrådt, og nævnet kan behandle klager over, at et medie har afvist at rette forkerte oplysninger, et såkaldt genmæle”.

Med de erfarne jurister, Det Faglige Hus har ansat, skulle man tænke, at det var en smal sag for dem at sende en klage til Pressenævnet. 

Det har de ikke gjort. I stedet har de ekskluderet et medlem, der forsøger at finde ud af, hvad der faktisk foregår i en organisation, der kalder sig ”Danmarks største fagforening”. 

Det har jeg brugt mit medlemskab til

Det Faglige Hus består af tre fagforeninger, en a-kasse og en uregistreret forening for selvstændige – foruden et væld af private selskaber, der handler med ejendomme og forsikringer. 

Jeg blev administrativt meldt ind i den oprindelige fagforening, der hedder FunktionærKartellet/TeknikerSammenslutningen (FK/TS). 

I marts 2025 deltog jeg i FK/TS Hovedstadens generalforsamling, hvor jeg kunne konstatere, at heller ikke medlemmer har adgang til viden om basale ting såsom hvordan økonomien forvaltes, eller hvem der sidder i ledelsen. 

Min daværende makker i projektet, Lise Møller Schilder (der siden blev valgt til næstforperson i Dansk Journalistforbund), havde også meldt sig ind. Hun deltog i generalforsamlingerne i hovedkvarteret i Esbjerg, da hun var blevet administrativt indmeldt i Fagforeningen Danmark, som ikke har nogen lokale afdelinger. 

Her kunne vi konstatere, at generalforsamlingerne for samtlige foreninger samt a-kassen afholdes samtidig, selvom vedtægterne foreskriver, at de skal holdes separat, at ingen medlemmer deltog, og at ledelsen i praksis vælger sig selv. 

Deltagelsen i generalforsamlingerne – hvor der ikke blev fremlagt nogen som helst dokumentation aktiviteterne i fagforeningerne og a-kassen – var det eneste, medlemskabet kunne bruges til. 

Og dog: Det lykkedes trods alt også efter fire måneders rykkere at få tilsendt et referat fra generalforsamlingen i FK/TS Hovedstaden.

I september begyndte vi at publicere historier om Det Faglige Hus, som bygger på journalistisk research i åbne kilder samt på aktindsigter og ekspertinterviews. 

Ledelsen i Det Faglige Hus har hver gang har fået mulighed for at kommentere fakta og svare på kritik. Det har de hver gang afvist. 

Læs også:Det Faglige Hus klapper i – men laver i stedet denne manøvre

Og i slutningen af december blev jeg altså ekskluderet. 

På det tidspunkt var det fire måneder siden, jeg sidst havde forsøgt at få adgang til oplysninger som medlem – nemlig at få udleveret referatet fra den generalforsamling, jeg havde deltaget i.

Ekspert: Kender ikke til lignende eksempler

Jeg fik et fysisk brev om eksklusionen, som blev leveret personligt på min private adresse. Samme brev blev efterfølgende fremsendt som vedhæftning i en mail fra kommunikationskonsulent i Det Faglige Hus Teddy Gehrke. 

Her understreger han, at henvendelser vedrørende eksklusionen skal sendes til ham ”og ingen andre”. Hverken brev eller mail rummer oplysninger om, hvorvidt jeg kan anke eksklusionen.

Jeg har spurgt jurist Louise Hansen, der er ekspert i god bestyrelsesskik i foreninger og medforfatter på 'Håndbog for bestyrelsesmedlemmer i foreninger', om hun havde hørt om andre eksempler på, at medlemmer er blevet ekskluderet for at skrive journalistisk om den (fag)forening, de er medlem af. 

Louise Hansen kan ”selvfølgelig ikke udelukke, at det er sket”, men hun har aldrig hørt om det. 

Medlemmerne burde være repræsenteret på en kongres, for eksempel i form af delegerede

Ifølge Louise Hansen er det heller ikke god foreningspraksis at ekskludere medlemmer uden samtidig at oplyse om muligheden for at anke. 

I FK/TS’ vedtægter kan jeg selv læse mig til, at en ankesag vil blive behandlet på førstkommende ordinære kongres. Det vil sige i november 2026. 

Læs også:Ekspert: Ledelsen i Det Faglige Hus udnytter manglende lovregulering

Af vedtægterne fremgår det også, at det kun er ledelsen og af ledelsen inviterede personer, der har adgang til at deltage i kongressen. Min ankesag vil altså skulle behandles af den samme ledelse, som har besluttet at ekskludere mig, og uden at hverken jeg eller andre medlemmer vil kunne komme til orde. 

Det er heller ikke god foreningspraksis.

”Medlemmerne burde være repræsenteret på en kongres, for eksempel i form af delegerede,” mener Louise Hansen, der fremhæver, at der i for eksempel BUPL’s vedtægter står: ”Alle medlemmer af BUPL kan deltage i kongressen, men kun de delegerede har tale- og stemmeret.”

Andre fagforeninger undrer sig

Jeg spurgte også i andre fagforeninger om de kender til lignende sager, og hvordan de i øvrigt ville forholde sig til, hvis et medlem skrev journalistisk om organisationen. 

Ingen af dem, der vendte tilbage, havde hørt om lignende eksempler eller kunne forestille sig det i deres fagforening.

Mads Samsing, der er forbundsformand for HK Danmark, kalder det ”helt vildt”, at en fagforening ekskluderer et medlem for at skrive journalistisk om organisationen. Han tilføjer: 

”HK er en demokratisk forening og vi ønsker engagement og deltagelse. Derfor er kritik og debat selvfølgelig ikke eksklusionsgrund.”

Læs også:Hvad er det, Det Faglige Hus ikke vil have, at medlemmerne opdager?

Forbundsformand for 3F, Henning Overgaard, lægger vægt på, at ”vi har ytringsfrihed her i landet”. Hvis et medlem siger eller skriver noget om 3F, han mener er forkert, ville hans reaktion ganske enkelt være at tage til genmæle. 

Han tilføjer, at han ”ikke anerkender” Det Faglige Hus som fagforening: 

”Det er forskellige kommercielle søjler i et uigennemskueligt pyramideforetagende og forretningerne er et udemokratisk fåmandsvælde, hvor ledelsens privatøkonomiske interesser ikke synes skarpt adskilt fra forretningen.”

Modsat i Det Faglige Hus kan medlemmerne i 3F blive delegerede til den øverste besluttende myndighed, Kongressen, og den sendes desuden live, “så enhver interesseret kan følge debatterne, beslutningerne og kampvalg til ledelsen”, forklarer Henning Overgaard. 

Vi er jo en medlemsorganisation, og derfor er det også vigtigt at svare så godt som muligt på medlemmernes spørgsmål, enten direkte eller via de medier, der dækker DJ

Allan Boye Thulstrup, der er forperson for Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ, som jeg er medlem af), ”stiller sig fuldstændig uforstående” over for Det Faglige Hus’ begrundelse for eksklusion:

”At bedrive professionel journalistik, indenfor alle etiske og lovgivningsmæssige rammer, er ikke krænkende – og efter min vurdering heller ikke i strid med en forenings interesser, hvis foreningen altså har interesse for at være del af et åbent og oplyst, demokratisk samfund,” lyder det fra Allan Boye Thulstrup. 

Læs også:Ordfører vil kalde minister i samråd om Det Faglige Hus

Han tilføjer, at han selv hilser kritisk journalistik om DJ velkommen, og at det ”er vigtigt, at vi som forening stiller op og svarer på spørgsmål”: 

“Vi er jo en medlemsorganisation, og derfor er det også vigtigt at svare så godt som muligt på medlemmernes spørgsmål, enten direkte eller via de medier, der dækker DJ.”

Jeg risikerer altså ikke også at blive smidt ud af DJ, hvis jeg går i gang med et undersøgende projekt om den fagforening. 

Jeg ville også gerne have hørt, hvordan Krifa – Det Faglige Hus’ gule konkurrent – forholder sig, men her ønskede formanden, Jane Heitmann, ikke at udtale sig.

Jeg anker selvfølgelig

Selvom jeg godt selv kan finde FK/TS’ vedtægter frem, synes jeg ikke, at Det Faglige Hus skal slippe for at oplyse om noget så grundlæggende som ankemuligheder i forbindelse med en eksklusion. Så jeg skrev til kommunikationskonsulent Teddy Gehrke:

”Kære Teddy,

I brevet glemmer I at oplyse om mulighederne for at anke eksklusionen. Det vil jeg gerne have oplyst.

Jeg vil også gerne have uddybet på hvilken måde, hovedbestyrelsen mener, at jeg har "modarbejdet foreningens interesser og formål og forsøgt at krænke foreningens omdømme" med mine artikler og reportager. 

med venlig hilsen Nina”

Læs også:Leder: Er loven bare til pynt for Det Faglige Hus?

Teddy Gehrke svarede med henvisning til vedtægterne, men ignorerede det andet spørgsmål, også efter en rykker for svar.

Selvom en ankesag højst sandsynligt er meningsløs, bruger jeg selvfølgelig den ret, jeg har i vedtægterne. 

Ligesom Astrid Elkjær Sørensen og jeg fortsætter med at grave i, hvordan ledelsen af Det Faglige Hus forvalter medlemskontingenterne fra 200.000 lønmodtagere – og ikke mindst den magt, det giver at sidde i spidsen for en organisation af den størrelse.