Jeg tror ikke, at venstrefløjen er klar over, hvor rabiate de efterhånden lyder
Jeg tror ikke, at venstrefløjen er klar over, hvor rabiate de efterhånden lyder
Venstrefløjen skader både sig selv og den palæstinensiske sag ved at normalisere en hadefuld retorik til demonstrationer
Jeg deltager ikke i de pro-palæstinensiske demonstrationer, og jeg har også droppet klimademonstrationerne. Det er trist, men jeg kan ikke stå inde for den radikalisering, som disse demonstrationer har taget.
Jeg har set flere dele deres tanker og splittede følelser omkring demonstrationer, hvor man nu kan se israelske flad malet med røde blodlignende pletter og høre tilråb som "død over IDF (Israels hær, red.)"
Spørgsmålet er: Kan man tage til en demonstration, hvor der opfordres til vold? Jeg er for længst nået til min konklusion: Nej.
Jeg er familiefar og billederne fra Gaza smerter mig dybt. Jeg kan ikke udstå Benjamin Netanyahu og hans ortodokse regering.
Jeg er endda en af de eneste danske socialdemokrater, der mener, at man skal gøre som eksempelvis socialdemokratiet i Norge og anerkende Palæstina.
Jeg medvirkede faktisk tirsdag i et interview i Jyllands-Posten, hvor jeg gentog netop det synspunkt, som altså er i modstrid med mit partis politik lige i øjeblikket.
For ekstremt
Men radikaliseringen og militariseringen af de pro-palæstinensiske demonstrationer er blevet for ekstrem for mig. Jeg nægter at deltage i en demonstration, hvor der synges kampråb om at slå israelske soldater ihjel.
Og når Enhedslistens Pelle Dragsted bliver taget i dele en video med kampråbet, så nedspiller han det tilmed groft og reducerer slagsangen til "dumme slagord".
Jeg tror ikke, at venstrefløjen er klar over, hvor rabiate de efterhånden lyder.
Læs også:Hvordan kan Mellemfolkeligt Samvirke samarbejde med Terror-Torkils forening?
Vi taler om en opfordring til vold og reelt set terrorbilligelse. Man normaliserer en retorik og et had til andre, der er helt uacceptabelt, venner.
Jeg tror mange danskere har det ligesom mig og er skeptiske overfor den sort-hvide retorik: Det hedder sig jo nærmest, at hvis man IKKE støtter Enhedslistens kurs fuldt og fast, så er man en børnemorder, folkemorder og hjerteløs.
Udlændingepolitik er fyldt med svære valg
Det er jo på sin vis interessant, at samme dag, som demonstranterne travede igennem København, bragte DR en nyhed om, at knap halvdelen af danskerne afviser af tage ”alvorligt syge patienter” fra Gaza til danske sygehuse.
Er halvdelen af danskerne hjerteløse? Nej!
Danskere er grundlæggende et midtersøgende og snusfornuftigt folk, som godt kan se, at vi har et problem med for mange palæstinensiske indvandrere i Danmark i forvejen, og at vi derfor takker nej til flere, men at vi naturligvis meget gerne hjælper mere i lokalområdet.
Er det nemt at afvise syge patienter? NEJ.
Læs også:Frederik Vad har ret: 'P1 Debat' er ensidige i udlændingedebatten
Men udlændingepolitik er fyldt med svære valg, og Danmark kan ikke være hele verdens sygehus, desværre. Det ved danskerne godt.
Vi ser samme tendens ved klimademonstrationerne, hvor den mest ekstreme og sekteriske del af venstrefløjen har haft held til at sætte et alt for kraftigt præg.
Vi skal nu høre talere, der blander Gaza ind i klimakampen og i øvrigt lader til at mene, at alt til højre for Enhedslisten er reaktionære Bjørn Lomborg-typer. Det er trist, og venstrefløjen gør sig selv en bjørnetjeneste, tror jeg.
Man skubber mange moderate væk - jeg er altså venstreorienteret og har sgu skrevet en bog om den nødvendige klimakamp!
Dybt polariserende
Men i stedet for at dyrke noget selvransagelse, når vi andre ikke dukker op til demonstrationerne, så klapper man tilsyneladende bare sig selv på skulderen og anser os andre for at være nogle reaktionære zionistiske røvhuller og/eller klimaskeptikere.
Det er dybt polariserende og skader både den palæstinensiske sag og klimakampen, vil jeg argumentere for.
Jeg respekterer fuldt ud mine venstreorienterede venner, der når til en anden konklusion end jeg og stadig støtter op om demonstrationerne. Det er helt fair!
Men jeg håber, at man vil tygge bare en smule på mit argument, som jeg synes er rimelig sobert og sagligt. Man er – tror jeg – ved at skade sin egen sag.
Kommentarer
Hvis Barsøe og andre…
Hvis Barsøe og andre socialdemokrater mener det alvorligt med at støtte i nærområdet, så kunne man jo bakke op om et borgerforslag om at sende et hospitalsskib til Gaza: https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20792
Jeg erklærer mig enig med…
Jeg erklærer mig enig med Barsøe et stykke af vejen, og jeg er glad for, at så mange socialdemokrater trods alt har beholdt snusfornuften og ikke lader sig rive med af gadens parlament og venstrefløjens notoriske uvidenhed og hang til terror og revolution.
Demonstrationerne er ikke et udtryk for et fredsønskende og humant menneskesyn, sådan som man forsøger at udlægge det. Det er derimod præcist det modsatte. Det er ren terrorstøtte. Tror man andet, har man ikke forståelse for den reelle situation.
Mht "anerkendelse" af Palæstina, giver en sådan anerkendelse ingen mening. Hvad er det, der i så fald skal anerkendes? De palæstinensiske arabere frasagde sig i sin tid det landområde og dermed den stat, de fik tilbudt ved opdelingen, hvorefter Jordan overtog Vestbredden, og Egypten overtog Gaza, der herefter fungerede som terrorbastioner for angreb ind i Israel - med de palæstinensiske arabere som villige håndlangere og terroristpulje. Disse områder har altså ikke på noget tidspunkt udgjort en stat eller levet op til de forpligtelser, vi forbinder med en stat.
Da Israel under overvældende militært pres fra sine naboer i 1967 så sig nødsaget til at slå først, blev områderne erobret fra hhv Jordan og Egypten - og altså ikke fra de palæstinensiske arabere - der i øvrigt ikke havde mere ret til noget som helst end de palæstinensiske jøder, der ligeledes beboede området.
Det, man nok kan slå fast, er dog, at grænsedragningen i 1947 lod meget tilbage at ønske. At oprette en jødisk stat med grænser, der er umulige at forsvare, når staten står overfor mægtige fjender hele vejen rundt, er ikke seriøst, og man havde da heller ikke fra det internationale samfunds side forventet, at den nye jødiske stat, mod alle odds, ville være i stand til at overleve.
Men det gik anderledes, og siden har de palæstinensiske arabere og deres håbløse ledere ikke evnet at skabe et samfund, der bare tilnærmelsesvis berettiger til en statsanerkendelse. Tværtimod har man bevidst fortsat sin indoktrinering af børn, sine hadefulde retorik, sine stadige terrorangreb, sit klynk og sin offerhistorie overfor de uvidende nye generationer i Vesten, sit fortsatte nasseri på FNs og alle hjælpsorganisationernes statskassestøttede finanser til et niveau, hvor disses eksistensberettigelse er dybt afhængig af denne konflikt.
Den dybt beklagelige situation har intet med den nuværende regering i Israel at gøre. Den slags er kun en undskyldning og viser, at man ikke har kendskab til de egentlige problemer.
Den nuværende israelse højreregering er blot et symptom på, at en stor del af den israelske befolkning har fået nok - på præcis samme måde, som DFs store fremgang var et symptom på, at den danske befolkning havde fået nok af den problemskabende muslimske indvandring fra en række autoritære regimer.
Så hvad er det præcist, du synes bør anerkendes, Magnus?
Jeg regner også mig selv som venstreorienteret, men jeg kan ikke forstå, hvorfor denne grundholdning i samfundsforhold, samtidig skulle indebære uvidenhed, naivitet og terrorstøtte, selvom jeg godt er klar over, hvor denne tendens stammer fra.
Du og andre kan læse med her: https://israelshistorie.dk/history/chronological_presentation23.php
Dæmonisering og indoktrinering bliver en social arv:
https://palwatch.org/
Helt enig. Kan ikke - selv…
Helt enig. Kan ikke - selv med min bedste vilje - følge de rabiate palæstinensere, som i egne tidligere hjemlande aldrig nogensinde kunne demonstrere på den måde, som de gør her. Det er helt ude i hampen, og meget grænseoverskridende demonstrationer og demonstrationsmetoder, der her udvises
Tilføj kommentar