Jens Rohde stopper i politik

Jens Rohde

Jens Rohde stopper i politik

"Jeg vil noget andet med mit liv end politik," lyder det fra Rohde, der fortsætter i Folketinget frem til valget

Medlem af Folketinget Jens Rohde
Billedtekst

Medlem af Folketinget Jens Rohde

Foto: Folketinget/Steen Brogaard

Jens Rohde, der er folketingsmedlem for Kristendemokraterne, stopper i politik.

Det siger han til Ekstra Bladet.

“Jeg vil noget andet med mit liv end politik. Det er en beslutning, der har været undervejs længere tid. Og jeg har annonceret det til Isabella (Kristendemokraternes leder, Isabella Arendt, red.).”

52-årige Jens Rohde afviser over for Ekstra Bladet, at Kristendemokraternes abortpolitik er årsag til hans exit fra politik. Han understreger samtidig, at han fortsat er medlem af Kristendemokraterne.

Ved sin indmeldelse i Kristendemokraterne april sidste år lagde han ikke skjul på, at han er varm tilhænger af kvinders ret til abort. Det samme kan man ikke sige om Kristendemokraterne.

Jens Rohde skiftede sidste år fra De Radikale til Kristendemokraterne, der dermed blev repræsenteret i Folketinget for første gang siden 2005.

Jens Rohde skiftede i 2015 til De Radikale. Jens Rohde var indtil da medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. I 2019 blev han valgt for De Radikale til Folketinget.

Jens Rohde var medlem af Folketinget for Venstre fra 1993 til 2007. Og medlem af Europa-Parlamentet i 10 år fra 2009 til 2019. Først for Venstre siden for De Radikale.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.05.2022 - 15:26

Det er nok snarere vælgerne der vil noget andet.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 07.05.2022 - 13:47

Måske kan Rohde efter sine politiske erfaringer synge en omvendt admiralens vise:
Admiralen:
Politisk set var jeg liberal -
socialistisk - højresindet - radikal.
Jeg stemte altid med den største flok
og de tanker, andre tænkte, var mig mer´ end nok.
og de tanker, andre tænkte, var ham mer´ end nok.
Da mine egne tanker var så små og få
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Da hans egne tanker var så små og få
så endte han med kors og bånd og stjerner på."
Rohde:
"Politisk set var jeg liberal -
socialistisk - højresindet - radikal.
Jeg stemte aldrig med den store flok
og de tanker, andre tænkte, var mig aldrig nok.
og de tanker, andre tænkte, var ham aldrig nok.
Da mine egne tanker var så små og få
Jeg endte uden med kors og bånd og stjerner på.
Da hans egne tanker var så små og få
han så endte uden kors og bånd og stjerner på."
Denne fortolkning er måske lovlig hård ved Rohde, men er der mon nogen der helt har forstået Rohdes projekt?
Alligevel ønskes han det bedste herfra.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Lørdag den 07.05.2022 - 19:36

Hvad er mon oddsene på, at når Lars Løkke om en måneds tid offentliggør sine spidskandidater til det kommende folketingsvalg, vil Jens Rohde dukke op som en trold af en æske som en af dem?

Indsendt af Jeppe Lindholm (ikke efterprøvet) den Lørdag den 07.05.2022 - 20:19

Efter 30 år på Christiansborg har han sikkert mere end råd til at pensionere sig selv. Vi andre må knokle videre indtil døden indtræder.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 07.05.2022 - 23:03

Som svar til af Jeppe Lindholm (ikke efterprøvet)

Jeppe Lindholm, Jens Rohde var medlem af folketinget for venstre fra 1998 til 2007 og fra 2019 til nu for hhv., de Radikale og KF. derefter medlem af EU parlamentet for venstre fra 2009 til 2015, derefter til 2019 for de radikale.
Dvs. 12 år i folketinget og 10 år i EU-parlamentet, i alt 22 år i landspolitik, Hvor har du de 30 år på Christiansborg fra? Det ville gavne troværdigheden af dine skriverier hvis man kunne regne med det du skriver, men tvivlen begynder at nage, når man ved at tjekke fakta finder at Jens Rohde kun har siddet i folketinget i 12 år mod de 30 år du skriver.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.