Hvor Kristendemokraterne indtil nu er gået ind for “obligatorisk rådgivning til kvinder, der ønsker abort”, hedder det nu, at alle kvinder skal have “ret til uvildig rådgivning før en abort.”
Derudover skal færre betale topskat, Danmark skal have et vejledende loft på 1000 flygtninge om året, det kommunale og regionale selvstyre skal styrkes, og ulandsbistanden skal sættes op.
Men spørgsmålet er selvfølgelig, om Isabella Arendts plan, og Jens Rohdes partiskifte, virkelig er den bedste ide, siden romerne fandt på at sætte de kristne og løverne på den samme plakat i Colosseum.
I første omgang betyder Jens Rohdes skifte, at Kristendemokraterne med ét slag pludselig er repræsenteret i Folketinget igen (den konservative løsgænger, Orla Østerby, overvejer også en kristen fremtid).
Her har Liste K ikke været repræsenteret siden den konservative Per Ørum Jørgensen i 2010 sprang til partiet. Per Ørum Jørgensen ragede dog uklar med det vestjyske bagland, hvor nogle var skeptiske ved, at han flyttede sammen med en kæreste, der havde to børn fra et tidligere forhold.
Vikaren fra himlen
Med Jens Rohde får Kristendemokraterne samtidig en velkendt og veltalende profil frem i forreste linje ved siden af Isabella Arendt, der på dramatisk vis afløste Stig Grenov få dage inde i valgkampen i 2019. Isabella Arendt fik prædikatet ”vikaren fra himlen” og Kristendemokraterne drog fordel af, at Rasmus Paludan fremstod som hendes diametrale modsætning.
Dengang nåede Kristendemokraterne lige netop ikke ind i Folketinget. Det blev kun til 1,8 procent af stemmerne, og i Vestjyllands Storkreds manglede man blot 190 stemmer for at skaffe et kredsmandat.
Med andre ord skulle det ikke være en uoverkommelig opgave nå over spærregrænsen næste gang.
Hvis altså og i så fald.
Jens Rohde har ry for – med Helle Thorning-Schmidts (S) berømte ord – at være et “løsgående missil”.
Hvilket fik som bekendt fik ham til at svare med de lige så berømte ord:
Til gode at se mit missil
“Med et glimt i øjet kan jeg sige, at hun endnu har til gode at se mit missil.”
Gennem snart et kvart århundrede har Jens Rohde formået at lægge sig ud med først Venstre, så i et intermezzo med den nystartede TV 2 Radio, hvor han i en periode var direktør, og derefter igen Venstre, inden han bankede på døren til De Radikale på flugt fra tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs såkaldte regime. Jens Rohde kunne ikke længere se sig selv i den stramme asyl- og udlændingepolitik, som han mente, Venstre førte.
Og tidligere på året lød det så, at han ikke længere så sig selv i De Radikales identitetspolitik og #MeToo.
Jens Rohde har på en eller anden måde bare altid formået at være anderledes.
Moren var tysk, faderen spillede bratsch og stiftede musikskolen i Viborg, og sønnen voksede ganske vist op i Venstres hjerteland, men hverken i Venstres Ungdom (VU) eller for den sags skyld i et politisk miljø. Jens Rohde spillede fodbold, stod på mål, men indså snart, at han aldrig ville blive høj nok til at drive det til noget mellem stængerne og kastede sig i stedet over en karriere som selvudlært sportsjournalist på Radio Viborg.
Op gennem sin ungdom arbejdede Jens Rohde som DJ, reklamemand, leder af den lokale handelsstandsforening, journalist med mere – inden han i 1998 blev valgt til Folketinget.
Alligevel, eller måske netop derfor, så Venstres dengang nye formand Anders Fogh Rasmussen og den daværende magtfulde partisekretær Claus Hjort Frederiksen snart potentialet i Jens Rohde, om hvem det fortælles, at da han i 1994 speakede Viborg Håndboldklubs sejr i EHF-Cup’en, kom folk op på radiostationen i dagene derefter for at købe kassettebåndet med optagelsen.
Efter regeringsskiftet i 2001 gjorde Anders Fogh Rasmussen Jens Rohde til politisk ordfører, hvilket i alle partier er springbrættet til en ministerpost og mulighederne syntes uanede for ham.
Men eller andet sted gik det galt for Jens Rohde.
Afskrev sig en ministerpost
Måske var det fordi, at Jens Rohde selv afskrev sig en ministerpost ved afvise at offentliggøre sin kærestes økonomi, som Anders Fogh Rasmussen krævede af sine ministre.
Måske var det fordi, at Jens Rohde som politisk ordfører – og statsministerens forlængede arm i folketingsgruppen – i lidt for udiplomatiske vendinger bad lidt for mange om rette ind efter partilinjen.
Eller måske var, og er, det bare det, at Jens Rohde selv aldrig har været nogen holdspiller, når det kom til stykket. Den som retter ind.
Hvilket også har gjort sig gældende, når det gælder folkekirken.
Jens Rohde har arbejdet fem år i som kirkesanger i hjembyen Viborg og det i en kirke, hvor præsten hver anden søndag var indremissionsk.
Ville ikke gå foroverbøjet
Men i 2003 udeblev Jens Rohde fra den traditionsrige gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning, fordi prædikanten var den indremissionske præst Thomas Kristensen fra Hvide Sande. Hvilket var for sort for Jens Rohde på demokratiets festdag. Han ville ikke gå foroverbøjet ud af kirken, lød det ved den lejlighed.
Og tre år senere meldte Jens Rohde sig endda ud af folkekirken, fordi biskopperne ikke ville fordømme det såkaldte præsteinitiativ i julen 2005, hvis formål havde været at kritisere den daværende VK-regerings udlændingepolitik (han har forlængst meldt sig ind igen).
Jens Rohde er med andre ord ikke ligefrem den typiske kristendemokrat, og nok vil han kunne tiltrække nye vælgere til partiet, men der vil givetvis også være gamle af slagsen, og ikke mindst i partiets højborg i Vestjylland, som vil blive frastødt. Kristendemokraterne fik 16,4 procent af stemmerne i Ringkøbing-kredsen – også kendt som det danske bibelbælte – ved seneste folketingsvalg.
Samtidig kommer Jens Rohde og Isabella Arendt med et købstilbud på en matrikel i dansk politik, som for øjeblikket har mange interesserede købere.
Udover at Socialdemokratiet og Venstre på mange måder opfatter sig selv som midterpartier, så anser også De Radikale sig for værende et af slagsen. Og senest har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sagt, at også hans kommende parti - som indtil nu ikke har løftet sløret for konkrete mærkesager - har tænkt sig at søge indflydelse fra midten.
Hvilket ikke efterlader meget plads til Jens Rohde & Co.
Kommentarer
Jens Rohde, Kristendemokraterne og Folkekirken har i dag mere til fælles med Enhedslisten og Saudi-Arabien, end de har med kristendom. Deres misforståede næstekærlighed resulterer i samme skæbne som dronten; En engang venlig og tillidsfuld fugl med masser af kød på, der i dag er uddød for altid.
Kommentar:
Dansk politik med deres løsgængerer og overspringer ødelægger tilliden til vores Folkevalgte !
Det kan godt være Jens Rohde vækker de kristne til live igen, så vi kalder ham fra i dag Lazarus !
God aften,
Erling Drews...
Jo, men teksten siger, at det var Lazarus, der blev vækket fra de døde.
Det kunne selv Jens Rohde ikke gøre. Men han kunne blive en god præst med sin empati og humanistiske indstilling.
Svar:
Det er korrekt, men derfor kan jeg jo godt "tillade mig" at kalde ham Lazarus !
Samtidigt har du ret i, at Jens Rodhe har empati og en humanistisk indstilling, men det er efter min mening noget rod med alle de overspringerer og løsgængerer..
Tak for debat savr samt God Dag,
Erling Drews...
Man må give Kristendemokraterne, at de er vedholdende, og aldrig giver op. Danskerne gider dem ikke udover en lille indremissionsk skare, men de bliver bare ved alligevel. Hvis de kan nøjes med at spille rollen som stemmespild, skal de dog ikke høre et ondt ord fra mig i den anledning.
CDU eller CSU.
Partierne har i dag ikke divergerende holdninger på forbundsplan, men historisk har der været forskel på CDU og det på sin vis mere socialkonservative CSU. Samarbejdet har dog ikke altid fungeret helt gnidningsfrit. CSU har tradition for at optræde meget selvbevidst, og har da også fuldstændig domineret delstaten Bayerns politik siden partiets grundlæggelse.
Jens Rohde har det sydlandske temperament og kan bidrage til en dansk pendant af det tyske CDU/CSU.
Hans rolle bliver som en slags leder af CSU.
Markus Söder som politisk aktiv
Som 17-årig gymnasieelev blev Markus Söder medlem af CSU og Junge Union, som er den fælles ungdomspolitiske organisation for CDU og CSU. Markus Söder var formand for Junge Union i Bayern 1995-2003. Herefter valgtes han som generalsekretær for CSU, han varetog også en række ministerposter i den bayerske delstatsregering, og i 2019 blev han med overvældende flertal valgt som afløser for Horst Seehofer som formand for CSU. Han var den første protestant på denne post.
Allerede i marts 2018 havde Markus Söder overtaget posten som ministerpræsident for Bayern efter Horst Seehofer. Ved det efterfølende landdagsvalg til delstatsparlamentet i München i oktober 2018 tabte CSU imidlertid det absolutte flertal i den bayerske landdag. Partiet fik dog 37 procent af stemmerne, og fik et flertal bag sig i landdagen ved at gå i koalition med det bayerske liberal-konservative parti, De Frie Vælgere (Freie Wähler).
Markus Söder har flere gange indtaget synspunkter, der ikke mindst i det nordlige Tyskland bliver opfattet som kontroversielle. Det gælder ikke mindst på det udlændingepolitiske område, hvor Markus Söder bl.a. er modstander af, at personer bærer muslimske hovedtørklæder på offentlige skoler, og han mener, at retten til asyl i Tyskland bør begrænses. Samtidig har han fastslået, at kors ophængt i offentlige bygninger i Bayern ikke er udtryk for religion, men i stedet afspejler ”vor bayerske identitet og livsform.”
Unde coronapandemien har Markus Söder optrådt meget handlekraftigt, når det drejede sig om at slå smittespredningen ned ved at lukke for grænsen og for stor dele af samfundet.
Den religiøse reformation kom til Danmark i 1536.
Den politiske reformation kommer måske til Danmark med Jens Rohdes nye skaktræk.
Frau Merkel styrede Tyskland i 16 meget svære år.
Et og andet må Jens Rohde vel have lært af hen ved ti år i Europa parlamentet og netværket af tyske parlamentarikere.
Dansk politik i fornyet og forynget europæisk udgave.
Nordboerne er svære at overbevise. Odin og Thors selvstændighedstrang understøttes af god afstand, store åbne vidder, udfordrende jordbonitet, men også lange vinters fællesskabsfølelse.
Vestenvinden giver altid god vind i sejlene. Men.
Når man befinder sig lige i “vindøjet”, vil sejlene blafre, og båden går i stå.
God vind!
Det var ikke Thorning der kaldte Rohde løsgående missil, men en længst glemt kvinde fra Fyn, der var eet eller andet i Lykketofts såkaldte 'Socialdemokraterne'.
Lille DE, som ikke tør stå frem med sit rigtige navn, men gemmer sig bag et synonym, hvor sølle.
Hvis du, inden du skrev, havde googlet på "løsgående missil" ville du havde set at det var Helle Thorning Schmidt som kaldte Jens Rhode et løsgående missil i februar 2006. Den "glemte" kvinde du taler om er nok Lotte Bundsgaard, som i dag er journalist på TV2, Fyn.
Lille De, Bent. Flere af os på nettet gemmer os bag et synonym. Det er mest af nødvendighed, familien skal ikke lide overlast, og hvilken glæde ville De have af jeg fx kunne hedde Ingolf Olsen, ikke guitaristen og sangeren, men en anden Ingolf, eller måske hedde Inge Ovesen, Ib Nollerup eller noget andet?
Og i øvrigt vores e-mail-adresser er redaktionen bekendt. Så anonyme er vi heller ikke.
For mig er det at gemme sig bag et synonym, lidt det samme nogle mænd bruger, når de er på nettet med en falsk profil for at date med unge piger.
Javel, det har jeg så ikke prøvet, men vi ser forskelligt på det med anonymiteten.