Jeppe Kofod ryger ud af Folketinget

Udenrigsministeren misser sidste plads i kredsen og opnår ikke genvalg.
Foto: Udenrigsministeriet/Claus Bech
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister, Jeppe Kofod, (S) opnår ikke valg til Folketinget. Det står klart efter de personlige stemmer i Sjællands Storkreds er talt op.

Han misser netop kredsens syvende socialdemokratiske mandat med 652 stemmer. Mandatet går til Rasmus Horn Langhoff.

Det skriver TV 2.

Partikammerat overrasket

Det kommer som en overraskelse for partifælle og finansminister Nicolai Wammen:

”Det er nyt for mig. Han er en dygtig udenrigsminister. Jeg synes bestemt, at han har fortjent at blive valgt til Folketinget,” siger han til TV 2.

Socialdemokratiet fik syv mandater i Sjællands Storkreds: Nemlig i rækkefølge efter personligt stemmetal: Magnus Heunicke, Kaare Dybvad Bek, Astrid Krag, Kasper Roug, Mette Gjerskov, Frederik Vad og Rasmus Horn Langhoff.

Opdateret

Emil Vendelbo Johansen er journalist og redaktionssekretær på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

At være minister forudsætter jo ikke, at man er valgt til folketinget - forventer derfor at JK fortsætter som udenrigsminister hvis altså .....

Jeppe Kofod bør udpeges som udenrigsminister, det dr rigtigt han ikke behøver at være valgt MF. Netop i den aktuelle politiske situation er det vigtigt at vise stabilitet i udenrigspolitikken.
Ved en regering over midten ønsker Martin Lidegaard at blive udenrigsminister, men det er området for vigtigt at give væk og Jeppe Kofod har allerede den bedste indsigt og erfaring.

Det er rigtigt, at en minister ikke nødvendigvis skal være MFer.
Men det er også rigtigt at der næsten med garanti bliver færre ministerposter til socialdemokrater. En del af partiets valgoplæg var i hvert fald en 'bred regering hen over midten' - dvs. hen over Radigale.
Og dét sidste bliver jo en del nemmere;-)

Netop, men vi får se, jeg synes han har gjort det godt, er ikke den bedste foran et kamera, men han har gjort det godt.

Jeppe Kofod har ikke udvist selvstændighed, men har blot efterplapret, hvad EU og NATO har villet have ham til at sige. Forhåbentlig får vi en ny udenrigsminister, der er parat til at gøre lidt mere for at få fred i Europa. Den aktivistiske udenrigspolitik, hvor Danmark blander sig militært i andre landes interne anliggender, er en borgerlig opfindelse. Det er på tide, at Socialdemokratiet vender tilbage til en politik, der minder mere om fodnotepolitikken i sidste århundrede.

Vi kan sagtens være et loyalt medlem af både EU og NATO uden nødvendigvis at medvirke aktivt til at slå mennesker ihjel. Vi kan være den røst indenfor europæisk politik, der forsøger at finde løsninger, i stedet for hele tiden at medvirke til at hælde mere benzin på bålet. Det brænder jo glimrende uden vores hjælp - hvad russerne og ukrainerne har brug for, er brandslukning, ikke flere våben.

Faktisk burde man slet ikke kunne sidde i folketinget og være minister samtidig, hvis det med magtens tredeling skulle tages rigtig alvorligt.

Jeg forstår ikke Jeppe Kofoed skiftede fra 9 kreds som kandidat. Hvorfor??. Enig i at der er brug for stabilitet på udenrigsminister posten. Man skal ikke glemme der er krig i Europa.

Jeppe Kofod ryger så ikke ud eller misser genvalg, for han er ikke valgt ind i FT i forvejen.

Netop. Den fejl synes at have bredt sig ud over hele medielandskabet.

Han blev hentet ind som udenrigsminister fra EU-parlamentet.

Jeppe er en ringe og anonym udenrigsminister uden markante holdninger. Danmark er stærk på klima området dom verden kan nyde holdt af. Det er ikke Jeppes stærke side!

Jeg hat været en af de aktive for og kæmpe for Jeppe fik mandat .
Så vi er nogen er er skuffet -Ringsted kredsen er en svær kreds mht valg..
Håber Jeppe K.beholder sin plads, for skabe stabilitet på et vigtigt område..enig med Karen & Thor..🚩

Håber Jeppe Kofoed får mulighed for at blive som den flittige minister han er. Han er jo ikke valgt ind i folketinget.

Annonce