Det siger EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), ordfører for EU-Parlamentets særlige skattesnyd-udvalg, til Netavisen Pio efter at Berlingske mandag afslører nye alvorlige detaljer om hvidvaskning af penge i Danske Banks afdeling i Estland.

Berlingske skriver, at den russiske præsident Vladimir Putins familie og Ruslands efterretningstjeneste FSB angiveligt var blandt de bagmænd, der hvidvaskede store pengesummer gennem Danske Banks estiske filial.

Danske Bank har tilsyneladende i alvorlig grad svigtet de fælles EU-regler

Oplysningerne stammer angiveligt fra en whistleblower-rapport, som, ifølge Berlingske, er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen og sendt direkte til bankens direktion i København i december 2013.

"Danske Bank har tilsyneladende i alvorlig grad svigtet de fælles EU-regler, der gælder, når bankerne får den mindste mistanke om hvidvaskning. Sagen viser, at der er behov for et EU-organ, der særligt efterforsker skattesnyd og hvidvaskning på tværs af EU's grænser," siger Jeppe Kofod til Netavisen Pio.

Han opfordrer Finanstilsynet og Bagmandspolitiet til omgående at efterforske sagen. Kofod vil selv tage sagen op i EU-Parlamentets skattesnyd-udvalg og sørge for at "hver en sten vendes i sagen".

Kofod understreger, at sagen også viser, at whistleblowere bør beskyttes langt bedre.

Putins fætter og russiske spioner
Ifølge rapporten fandt Danske Bank i Estland i 2013 "angiveligt ud af", at de egentlige ejere af en række mistænkelige selskaber, der havde konti i banken og foretog "suspekte betalinger", "omfattede Putin-familien og FSB".

Helt konkret nævnes Putins fætter - forretningsmanden og politikeren Igor Putin - og personer med tætte tråde til toppen af FSB i whistleblower-rapporten.

Det fremgår også af rapporten, at Danske Banks absolutte top blev advaret om, at Danske Bank selv havde noget i klemme.

Danske Bank oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at banken er i gang med at undersøge sagen internt og ikke ønsker at kommentere oplysningerne yderligere.

IBIS forundret over Finanstilsynet

Hos NGO'en Oxfam IBIS er vicegeneralsekretær Lars Koch ikke specielt imponeret over Finanstilsynet:

"Jeg er forundret over, at Finanstilsynet tilsyneladende ikke kan se alvoren i denne sag. Så måske er der behov for en mere uafhængig instans på europæisk plan, som kan gå det her efter i sømmene".

"Hvis det står til troende hvad denne whistleblower skriver, så er Danske Banks topledelses ansvar nu betydeligt skærpet. Her har man jo tidligere givet udtryk for, at man ikke kendte noget til denne her hvidvasknings-sag tilbage i 2013. Sagen peger i øvrigt på behovet for offentlige registre over selskabers ejere. Det går igen i denne type sager, at man kan gemme sin identitet bag nogen skuffeselskaber. Vi skal stille krav om, at de lande, vi handler med, har det samme som Danmark: Et offentligt tilgængeligt register over de egentlige ejere af selskaber, så man ikke kommer til at handle med russiske oligarker, efterretningsfolk og skattesvindlere," siger vicegeneralsekretær Lars Koch.

Også ekspert i hvidvaskningsregler, direktør i revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft, finder det naturligt, at Finanstilsynet nu går ind i Danske Bank-sagen:

"De estiske myndigheder har tilsynsforpligtelsen, men Danske Bank Estland er en del af Danske Bank. Sagen har fået meget voldsomme dimensioner her, så der er bestemt grund til, at de danske myndigheder - som Finanstilsynet - bør gå ind og undersøge, om der er noget at forfølge", siger Jakob Dedenroth Bernhoft til dr.dk.

"Det er ikke bare nogle tilfældige forbrydere. Pludselig har vi nogle forbindelser til det øverste niveau i Rusland, hvor der tilsyneladende foregår noget meget mistænkeligt med de her transaktioner", tilføjer Jakob Dedenroth Bernhoft.

Opdateret kl. 13.30 med kommentar fra vicegeneralsekretær Lars Koch, Ibis Oxfam.