Jesper Petersen: Jeg er kommet hjem

Det kom som en overraskelse for de fleste, da Jesper Petersen proklamerede, at han skiftede parti. Socialdemokraterne var det rigtige for ham, og han fortryder ikke. Jesper Petersen er kommet hjem.
Foto: Mette Schmidt Rasmussen

Jeg fik en påtale af ledelsen i SF for at bruge ret og pligt som argumentation, og det var klart med til at skubbe mig i den retning. Mine overvejelser måtte ende der, hvor jeg hørte hjemme. Og jeg kunne ikke høre hjemme i SF.

De var ellers lige midt i aftensmaden. Jesper Petersen sad sammen med sin kæreste, sin snart 3-årige søn og sine forældre hjemme i lejligheden på Vesterbro, da telefonen ringede. Rygterne havde floreret i noget tid om, at der var ændringer på vej, men Jesper Petersen havde ikke forventet, at Henrik Sass Larsen den aften skulle ringe og sige noget i retning af:

”Hej Jesper. Jeg skulle hilse fra Henrik Dam. Vil du påtage dig den opgave at være finansordfører for partiet?”

Jesper Petersen blev overrasket, men sagde ja med det samme, og allerede samme aften ringede de første journalister fra DR. Men Jesper ville ikke ud med sproget. De måtte vente til næste dag, hvis de ville høre, hvad hans nye titel var.

Rettigheder og pligter hørte ikke hjemme i SF
Det er lidt over seks måneder siden, at Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen offentliggjorde, at han skiftede parti.

”Det kom af mange ting. Jeg har gennem lang tid abonneret på tanken om, at rettigheder og pligter går hånd i hånd. Jeg synes virkelig, det er rigtig, at vi som samfund må have nogle forventninger til hinanden og omvendt stille nogle goder til rådighed. Men jeg fik en påtale af ledelsen i SF for at bruge ret og pligt som argumentation, og det var klart med til at skubbe mig i den retning. Mine overvejelser måtte ende der, hvor jeg hørte hjemme. Og jeg kunne ikke høre hjemme i SF.”

Jesper Petersen sidder i lænstolen på sit nye kontor på Christiansborg. Det er første gang, han taler om skiftet, og om hvordan det føles at være socialdemokrat. Det føles godt, siger han. Det føles rigtigt:

”I Socialdemokraterne er det aldrig et spørgsmål, om man skal tage ansvaret på sig og søge magt og indflydelse. Det er et spørgsmål om, hvordan bruger vi ansvaret og magten bedst. Og det er jo en fair diskussion at have i et parti. Også med alt det besvær, kompromisser og kritik, som det fører med sig. Det var der, jeg ville ind.”

Ønsket blev forstærket gennem folketingsmedlemmer

Bogreolerne bag Jesper Petersens lænestol er på trods af kun seks måneders medlemskab allerede fyldt godt op af socialdemokratisk litteratur. Blandt andet de tre bind om socialdemokraternes og arbejderbevægelsens historie; ”En bygning vi rejser” fra 1954. Det er et arvestykke fra faderens onkel. En socialdemokrat til benet.

Gennem Jesper Petersens barndom var det et månedligt indslag, at onklen ringede og diskuterede med faderen, om nu det var Socialdemokraterne eller SF, der havde ret i den aktuelle debat. Og hvor de selvfølgelig altid var enige om, at det var de borgerlige, der var galt på den. Men også Jesper Petersens onkel, Erik Lauritzen, er medlem af Socialdemokraterne og aktuel borgmesterkandidat i Sønderborg. På den måde har tanken om at være socialdemokrat frem for SF’er ikke været totalt fremmed.  Ja, Jesper Petersen har ligefrem oplevet i sin SF-tid at være mere enig med den socialdemokratiske minister end den pågældende SF-ordfører, han var til møde med:

”Især i Folketingsgruppen har Nick Hækkerup, Mette Frederiksen, Henrik Sass, Ane Halsboe-Jørgensen og Magnus Heunicke haft en betydning. Gennem dem har jeg kunnet se mig selv som socialdemokrat.”

Bagerste række ville stadig være det rigtige
”Velkommen til, Jesper. Dejligt, at du vil være med på holdet. Kunne du ikke tænke dig at komme ud og besøge os i Høje Taastrup? Vi skal snart holde et kredsarrangement.”

Jo, tak, gerne. Jesper Petersen laver næsten ikke andet lørdag aften på kongressen end gentage de tre ord: jo, tak, gerne. Og så smiler han. Hele tiden.

”Skiftet var for mig et ønske om politisk at høre til. At være det rigtige sted. Og det synes jeg, at jeg gør. Det bliver jeg bekræftet i hele tiden. Også i gamle dage er der mange socialdemokrater, der har haft et godt øje til mig. Så måske synes de også, at jeg er kommet hjem.”

Jesper Petersen gjorde sig klart, allerede inden han skiftede, at det kunne betyde, at det for nu ville være enden på en politisk karriere. Han satte sig på bagerste række; der gik lang tid, før han overhovedet åbnede munden på gruppemøderne, og han havde ingen opstillingskreds. Det har han stadig ikke:

”Jeg håber, at der er en afklaring senest om et år. Men jeg kan ikke tage for givet, at det lykkes. Medlemmerne skal jo synes, at jeg er den rette for deres kreds.”

Veludviklet bullshit-detektor i S
Søndag middag er smilet stadig intakt i Aalborg. Men hovedet er en smule tungt, og Jesper Petersen er mættet af oplevelser. Selvom han har prøvet politiske stormøder før, er Socialdemokraterne et parti med sin helt egen kultur:

”Der er klart en mere veludviklet bullshit-detektor. Du kan ikke fyre, hvad som helst af her, og du kan ikke bare score billige point. Folk er garvede og gode til at gennemskue, hvad man egentlig siger. Og så tager man ikke bare ordet flere gange, og man ignorerer ikke, at taletiden er overskredet. Det er mere direkte.”

Men der er en ting, som ikke er blevet diskuteret særlig direkte på trods af, at det er et stort problem. Nemlig at Dansk Folkeparti i meningsmålingerne er på størrelse med Socialdemokraterne. Det er svært, fordi det gør ondt:

”Man kan jo ikke lide den blottelse, det er at anerkende, at der er et problem. Vi har en stor uløst opgave, men det bliver der også set på. Jeg frygter virkelig det blå-sorte flertal, og jeg vil gøre mit til, at vi trænger igennem med det budskab, at hvis meningsmålingerne bliver virkelige, så får vi Løkkes nulvækst, Barfoeds skæve skattelettelser og DF’s grænsebomme. Jeg tror ikke på, at det bliver anderledes end i VKO-årene. Kernen af socialdemokratisk politik er at gøre samfundet bedre for næste generation. Skabe social mobilitet. Og det kan VKO ikke. Det kan kun vi.”

 

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Jesper Petersen er første i rækken.


Flere artikler om emnet

Annonce