Jobbonus fremfor kontanthjælpsloft er klart at foretrække

En jobbonus til kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, skaber positive incitamenter uden negative følgevirkninger. Men køb ikke præmissen om, at det ikke kan betale sig at arbejde.
Den grundlæggende udfordring for de arbejdsløse er manglen på job, ikke manglende motivation eller incitamenter.

Regeringen fremlagde i weekenden det sidste af sine mere end 50 vækstinitiativer, som alle skal være med til at sikre vækst i Danmark fremadrettet. Rosinen i pølseenden er ideen om en jobbonus til langtidsledige, der kommer i job. Op til 1.500 kroner om måneden er hvad en kontanthjælpsmodtager, der kommer i arbejde, kan se frem til, hvis regeringen får flertal for sit forslag.

En jobbonus vil skabe positive incitamenter til at komme i arbejde – og det vel at mærke uden at have negative konsekvenser.

Et kontanthjælpsloft, som blandt andet Venstre er fortalere for, vil derimod have vidtrækkende konsekvenser. Sænkes de sociale ydelser, vil de laveste lønninger følge med ned, sådan som Cevea for nyligt har vist i en analyse. Lavere ydelser vil derfor føre til flere fattige familier, uanset om familierne rammes gennem lavere ydelser eller lavere løn.

Pisk er ikke vejen frem, når det kommer til at få flere ledige i arbejde. Det er jobskabelse og en særlig indsats overfor dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, tværtimod.

Man skal derfor heller ikke tro, at jobbonussen i sig selv løser så meget. Den grundlæggende udfordring for de arbejdsløse er manglen på job, ikke manglende motivation eller incitamenter. Når efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, kommer de sidste arbejdsløse typisk også i job.

Men jobbonussen har selvsagt en begrænset effekt på efterspørgslen og skabelsen af job.

Højrefløjens falske incitamentsdiskussion
Spørgsmålet om incitamenter fylder ekstremt meget i dansk politik i dag. Venstre, Konservative, Liberal Alliance og de fleste af arbejdsgiverorganisationerne giver udtryk for, at det er den eneste forhindring for at få flere i arbejde. De tror, at de fleste danskere på overførselsindkomst ved nogle få politiske greb – særligt lavere ydelser – kan sendes ud på landets arbejdspladser.

Men køb ikke præmissen om, at det ikke kan betale sig at arbejde i Danmark.

Danskerne vil gerne arbejde. Og selv de få, der ikke har en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, står op hver morgen og tager på arbejde.

Der er selvsagt nogle få danskere, for hvem gevinsten ved at tage et lavtlønsjob er lille eller ikkeeksisterende. Men en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ud af de 17.700 personer, som ikke umiddelbart skulle have en gevinst ved at arbejde, er 16.400 rent faktisk i job. Kun 300 er på kontanthjælp.

Tallene taler deres eget tydelige sprog: Danskerne vil gerne arbejde. Og selv de få, der ikke har en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, står op hver morgen og tager på arbejde.

Alligevel har vi igen og igen skullet høre på, om det kan betale sig at arbejde. Det kan det. For alle. For er man først inde på arbejdsmarkedet, har man udsigt til stigende løn, en ordentlig pension og faglig udvikling. Derudover bliver man del af et fællesskab og får typisk styrket sin identitet og mening med livet.

Alligevel bliver diskussionen om, om det kan betale sig for alle at arbejde ved med at poppe op. Og det vil den også gøre i en folketingsvalgkamp.

Derfor er det nok også strategisk ganske fornuftigt af Socialdemokraterne og De Radikale, at vise, at de ikke ignorerer incitamentsdiskussionen. Men at de til gengæld ved, at de svageste arbejdsløse ikke har brug for mere pisk, men snarere lidt gulerod.

Jobbonussen er et mindre politisk initiativ. Og det løser ikke de grundlæggende udfordringer med arbejdsløsheden. Men det viser, at Socialdemokraterne og De Radikale vil noget andet med Danmark end Venstre og resten af højrefløjen.

De vil bygge op og sikre tryghed, hvor højrefløjen vil nedbryde vores sociale sikkerhedsnet og lade frygt for fattigdom være drivkraften for folks arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det er den afgørende forskel, der gerne skulle stå klart i den kommende valgkamp.

 

Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.

Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook