Jobcentre er storleverandører af velfærd

Den ofte udskældte kommunale beskæftigelsesindsats udgør trods sine mangler en uadskillelig del af vores solidariske samfundsorden.
Det er som om, der nogle gange nærmest går sport i at udskamme vores beskæftigelsesindsats og vores jobcentre. Indsatsen er for ineffektiv, for uambitiøs og inhuman, lyder nogle typiske kommentarer fra både venner – og mest – fjender. Oplagt er det, at beskæftigelsesindsatsen på flere stræk tåler en kraftig revision. Men helt overordnet har jobcentrenes fremmeste kritikere grund til at stikke piben ind. For jobcentrene opfylder på langt de fleste parametre den mission, de er sat i verden for at udføre. Lad mig give nogle eksempler.

Det er som om, der nærmest går sport i at udskamme vores jobcentre

Den aktive beskæftigelsespolitik, jobcentrene er sat til at forvalte, udgør en afgørende hjørnesten i den danske model. Den er blandt andet kendetegnende ved den såkaldte flexicurity, hvor en forholdsvis lav grad af ansættelsesbeskyttelse bliver modsvaret af et – udvandet men stadig udpræget - socialt sikkerhedsnet. Det giver mange jobåbninger.

Men for at systemet virker, er det afgørende, at der sker en offentlig formidling af job til de ledige. Den formidling sikrer, at der sker et match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Det sker nemlig ikke automatisk. Den offentlige jobformidling er derfor for eksempel ifølge Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, helt afgørende for, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, der internationalt tjener som forbillede.

Europamestre i at få ledige i job

Vores model med den aktive beskæftigelses- og uddannelsespolitik er ifølge eksperter hovedårsagen til, at Danmark år efter år kan kåres som europamestre i at få ledige i job. For nylig indtog Danmark atter førstepladsen på den rangliste – med en markant margen ned til Holland og Østrig på anden- og tredjepladsen. Hver tredje af de danskere, der var ledige i fjerde kvartal 2018, har fundet sig et job i løbet af første kvartal i 2019, viser tallene fra det europæiske statistiske kontor, Eurostat. Ingen andre europæiske nationer kan skaffe så mange så hurtigt i arbejde.

Ingen andre europæiske nationer kan skaffe så mange så hurtigt i arbejde

Dansk erhvervsliv kvitterer i den grad også for jobcentrenes indsats. Hvad enten der spørges til svartid, kommunikation, vejledning eller forståelse for virksomhedens behov, er mere end 80 procent af virksomhederne rigtig tilfredse med jobcentrene. Det viser en ny KL-undersøgelse. Samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre skaber også gode, konkrete resultater for borgerne: 74 procent af de virksomheder, der havde kontakt om opkvalificering af ledige, indgik efterfølgende en aftale om virksomhedspraktik, løntilskud eller lignende.

Og trods mange negativer mediehistorier honorerer de borgere, der har deres gang i jobcentrene, deres møde med beskæftigelsessystemet med helt overvejende positive besvarelser.

Investeringer i jobindsatsen betaler sig

Og i flere og flere kommuner finder man ud af, at investerer i den aktive beskæftigelsespolitik rent faktisk betaler sig – både menneskeligt og økonomisk. Særligt jobparate kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige får gavn af de kommunale satsninger. For eksempel har man for nylig i Esbjerg Kommune gennem en saltvandsindsprøjtning på 1,9 millioner kroner fået mere end 500 jobparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Det er blandt andet sket ved, at den enkelte ansatte på jobcentret har fået markant mere tid til at hjælpe den enkelte borger. Middelfart Kommune har gennem det seneste år oplevet den største procentvise vækst i antallet af jobs af alle landets kommuner. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), skyldes det i høj grad et aktivt jobcenter, der for eksempel skræddersyer forløb til ledige, når bestemte brancher eller virksomheder efterspørger arbejdskraft.

Større fagligt råderum

De kommunale jobcentre er med andre ord storleverandører af velfærd for danskerne. Jobcentrene er ambitiøse på alle borgeres vegne og udgør en uadskillelig del af vores solidariske samfundsorden. Næppe mange ønsker vel, at vi for eksempel gentager en situation som i 80’erne, hvor man før jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats efterlod massevis af borgere som værdiløst affald på passiv forsørgelse?

Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer. I den forbindelse er det værd at huske på, at jobcentrene og deres medarbejdere kun har mulighed for at handle loyalt under de politiske og i øvrigt meget omskiftelige rammer, der udstikkes.

Meget kan blive bedre

De rammer har i de seneste år blandt andet været kendetegnet ved ufrugtbare proceskrav, mistillid til både borgere og medarbejdere, detailstyring og forringelser i overførselsindkomsterne. Heldigvis er der med den nye Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats udsigt til, at der vil blive færre formelle proceskrav og mulighed for større fagligt råderum for jobkonsulenterne. Meget kan blive bedre.

Men indtil videre har jeg ikke så meget som set antydningen af, at andre vil kunne bedrive en bedre beskæftigelsesindsats end den, de kommunale jobcentre leverer.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i HK Kommunal


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Pladder i metermål. Jobcentret formidler ingen, eller i hvert fald meget få, job. Jobcentret er primært en kontrol- og chikaneinstans, der i sin nuværende form er en skændsel og dybt overflødig

Pladder i metermål. Jobcentret formidler ingen, eller i hvert fald meget få, job. Jobcentret er primært en kontrol- og chikaneinstans, der i sin nuværende form er en skændsel og dybt overflødig

Pladder i metermål. Jobcentret formidler ingen, eller i hvert fald meget få, job. Jobcentret er primært en kontrol- og chikaneinstans, der i sin nuværende form er en skændsel og dybt overflødig

"De kommunale jobcentre er storleverandører af velfærd for danskerne" ?
Set fra min stol har jobcentrene været storleverandører af kontrol, kontrol og kontrol. Administratorer af dybt komplicerede regler, der altid er til systemets fordel, aldrig til borgerens. Udbydere af bullshit-kurser, vis primære formål er at kanalisere penge fra kommune-kassen til kursus-virksomhederne.
Det er lykkedes at skabe et system, der er så krænkende og menneske-fjendsk, at folk vil gøre stort set hvad-som-helst for at komme væk fra det.
Førstepladsen fortæller helt klart mere om de andre landes indsats end om Danmarks.

Jobcentrene har fanden skabt og er ikke andet end kontrol og stribevis af ydmygelser mod især mennesker der i forvejen ligger ned. Jobcenterne skaber ikke jobs og er menneskefjendske bureaukratiske systemer i værste overvågningsstil. Magen til forvrøvlet artikel skam man lede længe efter

Jobcentrene formidler bestemt ikke velfærd for syge borgere. Det er ren sagsmishandling. De bryder loven konstant og holder borgere fast i systemet ved metodisk at ignorere lægeerklæringer og forhaler sager for at holde borgerne på den lavest mulige ydelse i årevis. De sender syge borgere i utallige arbejdsprøvninger, selvom det har vist sig håbløst at udvikle en arbejdsevne. Det er ren kassetænkning og er ikke til hjælp for borgerne. Syge bliver mere syge af den behandling og mistænkeliggørelse som man bliver udsat for. Og ja. Jeg ved det. Jeg har selv været der. Og havde jeg ikke hyret en super dygtig privat socialrådgiver, så havde jeg siddet fast i systemet endnu. Og selvom jeg fik medhold i ankestyrelsen, så bruger jobcenter det ikke i andre sager. De forsætter bare i samme stil. De kører efter, går den så går den. De ved at mange syge ikke har ressourcer og penge til at klage og læse op på loven. Henviser man selv til loven og at det de gør, er ulovligt, så er de ligeglade. Føj for et system. Borgere dør i disse uendelige forløb.

Og er man ikke syg så bliver man sendt ud i praktikker hvor man skal arbejde gratis og som meget meget sjældent fører til job. De eneste der har gavn er dette, er arbejdsgiverne. Det er så grotesk.