Jørgen Leth gik fra arbejderklasse til elite og folkeeje

Forfatter, filminstruktør, cykelsportskommentator, æstetiker og meget andet. Jørgen Leth bredte sig over mange genrer gennem sine mange årtiers virke.

Mandag aften døde Jørgen Leth i en alder af 88 år.

Jørgen Leth startede sin karriere i slutningen af 1950’erne som jazzanmelder og debuterede i 1962 med digtsamlingen ’Gult Lys’.

I 1960’erne begyndte Leth også en lang karriere som filminstruktør. I den periode er det især ’Det perfekte menneske’ fra 1967, som er værd at fremhæve.

Jørgen Leth kom fra et arbejderhjem i Aarhus med en far, der var maskinarbejder, og en mor, der var hjemmegående.

Med andre ord var der langt fra hjemmet til det eksperimenterende kunstnermiljø, som Leth blev en fast del af.

Det uperfekte menneske 

Denne skribent har altid haft en særlig hang til Jørgen Leth.

I 2005 udgav Leth erindringsbogen ’Det uperfekte menneske’. Som barn af 1990’erne kendte jeg godt til Jørgen Leth som Tour de France-kommentator sammen med Jørn Mader. Men jeg kendte ikke til hans andre bedrifter.

En avisanmeldelse af bogen fik 15-årige mig til fluks at tage ned i den lokale boghandel og købe erindringsbogen. Både bogen og Jørgen Leths kompromisløse måde at leve på gik rent ind hos mig.

Læs også:Robert Redford var både sexsymbol og evig idealist

Og den shitstorm, som ramte Leth efter de erotiske beskrivelser af Leths forhold til sin kokkepiges datter på Haiti, fandt jeg også dybt urimelig.

Jørgen Leth mistede som bekendt både ære, titel som honorær konsul på Haiti og jobbet som cykelkommentator på TV 2.

Oprejsning på Roskilde

Et par år senere i 2007 skulle der vise sig tegn på en rehabilitering af Jørgen Leth. Han skulle optræde på årets ekstremt våde Roskilde Festival, som dengang havde et telt for digtoplæsninger.

I et telt fuldstændigt proppet med gennemblødte festivalgæster fik undertegnede første gang oplevet idolet på nært hold.

Leth var tydeligvis berørt og på vej mod mere end en genrejsning

Og jeg var tydeligvis ikke den eneste med et blødt punkt for den skandaliserede digter. Jørgen Leth blev mødt af en kærlighed og støttende tilråb fra publikum, som så ud til at komme bag på ham selv. 

Og da Leth få uger forinden var fyldt 70 år, blev han i teltet også fejret med, som jeg husker det, både fødselsdagssang og lagkage.

Leth var tydeligvis berørt og på vej mod mere end en genrejsning.

Kapsejlads i Aarhus

Leth blev i 2009 taget til nåde og genansat af TV 2 og var mod alle odds nu på vej mod en endnu større folkelig popularitet end i 1990’erne.

Jeg var i 2012 til stede ved Kapsejladsen i Universitetsparken i Aarhus, da jeg i den periode studerede journalistik i byen.

Kapsejladsen er noget så heroisk som en ølstafet på vand hen over søen i parken udkæmpet mellem de forskellige fakulteter. En årlig begivenhed, som tiltrækker tusindvis af publikummer.

Læs også:Nekrolog: Gøgleren og københavneren Erik Clausen vil blive savnet

Jørgen Leths TV 2-kollega Dennis Ritter skriver tirsdag nekrolog over sin mangeårige medkommentator på tv2.dk. I den fortæller han om Leths comeback ved hjælp af en anekdote om kapsejladsen, hvor Ritter og Leth var hyret som kommentatorer.

Dennis Ritter skriver, at det nærmest ikke var til at drive Jørgen Leth derfra, da kapsejladsen var slut, og de to skulle videre til Giro d’Italia-start i Herning.

”Da vores værtsopgave var slut, var vi nær aldrig kommet af sted. Studerende – med en klar overvægt af unge kvinder – omringede os og ville have taget billeder med Jørgen og have ham til at skrive sin autograf forskellige steder (som ikke var på papir).”

Stemmen fra Touren

På Journalisthøjskolen skulle vi samme år lære at skrive nyhedsartikler. Til at starte med skulle vi studerende oprette en nyhedsredaktion og indtage de forskellige roller, som der er på sådan en.

Som menig journalist på redaktionen fik jeg, så vidt jeg husker, en opgave stukket i hånden om at skrive om et kommende plejehjemsbyggeri.

Læs også:Nekrolog: Anker Jørgensens kronprins var bredt respekteret

Cirka samtidig åbnede en udstilling om Jørgen Leth og hans virke i kunstforeningen Gl. Strand i København.

Jeg besluttede hurtigt af egen drift at droppe plejehjemshistorien og skrive en artikel om udstillingen. 

Pludselig havde jeg den nasale stemme fra Tour de France i røret

Jeg brugte det halve af dagen på at opstøve Jørgen Leths telefonnummer og ringede op med nervøsitetens sved på panden.

Da telefonen blev taget, var der ingen tvivl. Pludselig havde jeg den nasale stemme fra Tour de France i røret.

Næsten stammende fik jeg spurgt, om jeg måtte stille Leth et par spørgsmål om den nye udstilling.

Leth sad i et tog på vej mod Aarhus og mente, at det ville være upassende med et interview midt i kupeen.

Reddet af kærlighed til hjemstavnen

Netop som jeg mærkede muligheden for et interview med maestroen glide ud af mine hænder, spurgte Jørgen Leth, hvor det nu var, jeg ringede fra. 

Da jeg svarede "Aarhus", blev der stille et øjeblik. Så sagde Leth, at han godt lige kunne gå ud i mellemgangen og svare på et par spørgsmål.

Jørgen Leths gamle kærlighed til barndomsbyen Aarhus havde tilsyneladende reddet mig et kort interview.

Den skideballe kunne jeg leve med. For jeg havde talt med Jørgen

Artiklen blev skrevet og afleveret, og jeg kunne med slet skjult stolthed svare bekræftende, da min underviser spurgte, om jeg faktisk selv havde talt med Jørgen Leth.

Det gav en vis anerkendelse, som dog hurtigt blev overskygget af en opsang om, at man som journalist altså ikke bare sådan kunne droppe en bunden opgave fra en redaktør og køre solo.

Den skideballe kunne jeg leve med. For jeg havde talt med Jørgen.

Selfies i Indre By

Da jeg en del år senere boede i Københavns indre by, var Jørgen Leth en fast del af gadebilledet. 

Man så ham tit komme spadserende, de senere år med stok, i gaderne og i Kongens Have. 

Vi udvekslede et venligt nabolagsnik af og til uden at kende hinanden.

Fra mit vindue kunne jeg i ny og næ se Jørgen Leth læse avis på en bænk på den modsatte side af gaden. Og tit så jeg ham også gladeligt stille op til selfies med forbipasserende fans.

Jørgen Leth var både avantgarde og folkeeje. Og han så ud til at befinde sig godt med begge dele.