Annonce

Journalister er elitens børn, og de overser arbejderklassen

Journalister kommer primært fra den øvre middelklasse, ifølge et nyt speciale. Det betyder at vigtige historier og perspektiver bliver overset
Foto: Colourbox
Den øvre middelklasse gennemsyrer den danske journaliststand, og det smitter af på journalistikken.

Det konkluderer et nyt speciale skrevet af journalist Silke Penzien-Mikkelsen.

“Udkantsdanskere, DF-vælgere og muslimer er underrepræsenterede blandt journalister og overset i medierne, men når det diskuteres i fagdebatten, tales der sjældent om fællesnævneren mellem disse grupper, som er socialklasse“ skriver Silke Penzien-Mikkelsen i sit speciale fra RUC.

Arbejderklassen udgør 40 procent af den danske befolkning, men ifølge en undersøgelse fra 2010 er kun fire procent af de journaliststuderende fra arbejderklassen. Det fortæller Silke Penzien-Mikkelsen.

Kan man se verden som den er?

Journaliststuderende opfordres på studiet til at træde ud af deres egen klassebaggrund og se verden, som den er, men kan man bare det, spørger Silke Penzien-Mikkelsen?

Det betyder jo, at vi overser helt vildt mange historier og perspektiver.

Ikke desto mindre er der en risiko for, at journalister godt kan se køn, seksualitet og hudfarve, men glemmer klasseperspektivet eller hvordan verden ser ud vest for Valby bakke

“Som journalister skal vi jo kunne afspejle samfundet, som det er. Og det er svært, hvis både vi og vores ægtefæller, venner og omgangskreds ikke selv repræsenterer Danmark, som det faktisk ser ud. Det betyder jo, at vi overser helt vildt mange historier og perspektiver” siger Silke Penzien-Mikkelsen til fagbladet Journalisten.

Pio-redaktør: Ikke nødvendigvis et problem

Ifølge Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio, er det ikke nødvendigvis et problem, at journalister især rekrutteres fra den øvre middelklasse, da journalister uddannes i at se ud over deres egne bias.

Ikke desto mindre er der en risiko for, at journalister godt kan se køn, seksualitet og hudfarve, men glemmer klasseperspektivet eller hvordan verden ser ud vest for Valby bakke.

Hvis flere journalister arbejdede uden for København og selv havde haft fysisk nedslidende jobs, havde overraskelsen nok været mindre

"I 2015 overraskede det mange journalister, at Dansk Folkeparti fik så godt et valg i Sønderjylland. Og i 2019 kom det bag på medierne, at Arne-pensionen var så populær,” siger Niels Jespersen og tilføjer: 

“Hvis flere journalister arbejdede uden for København og selv havde haft fysisk nedslidende jobs, havde overraskelsen nok været mindre."

Vi risikerer at fænomener som MeToo kun beskrives, når det rammer politikere, akademikere og journalister

I følge Niels Jespersen minder journalistik i Danmark ofte om TV-serien Matador:

"Man beskriver med kærlighed og nuancer alle perspektiver og karakterer i overklassen, men jo længere vi kommer ned af klassestigen, desto mere stereotyp bliver billedet. Fra Maude Varnæs til maleren "Fede". Arbejderklassen er kun til stede, når den møder overklassen som dragere eller tjenestefolk. Der ser vi også i arbejdsmarkedsdækningen i dag, hvor journalister har nemmere ved at beskrive dårlige arbejdsforhold hos Wolt-bude og au-pairs, end migrantarbejdere i byggebranchen."

Hvad med kvindelige tjenere til julefrokoster? Eller de butiksansatte? Fortæller medierne også deres historier?

"Vi risikerer at fænomener som MeToo kun beskrives, når det rammer politikere, akademikere og journalister og andre med adgang og kontaktflade til medierne. Hvad med kvindelige tjenere til julefrokoster? Eller de butiksansatte? Fortæller medierne også deres historier?"

 

 

 

 

 

 


 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det kan godt være at journalister som hovedregel rekrutteres fra den øvre middelklasse. Ikke desto mindre er deres holdninger som hovedregel parkeret på ydre venstrefløj.
Jeg tror der er adskillige blinde pletter i deres udsyn. Ud over udkantsdanmark og arbejderklassen, så tror jeg også roligt man kan nævne ældre medborgere og mindre selvstændige. Desuden har journalisterne en tilbøjelighed til at spejle sig i deres kolleger, man benytter de samme forkortelser, modeord og især engelske ord som kollegerne - i en sådan grad at vi ældre har svært ved at forstå de unge journalisters sprogbrug.
"At blive smidt under bussen" er fx et udtryk jeg ikke kendte før jeg en dag kom til at læse Politiken. I samme avis har jeg nu fundet ud af hvad en BMO er, og jeg læser ofte at man "smadrer modstandere" i sportskampe.
Et pænt og forståeligt dansk er ikke rigtig på mode mere. (Og de unge kvindelige nyhedsoplæsere er ofte en katastrofe - af flere grunde).

Gunnar! Erhard har ikke levet forgæves, hvis du tror at journalisters holdninger som hovedregel er placeret på den yderste venstrefløj. Tag f.eks. Besservisserne, Tirsdagsanalysen Presselogen og lignende programmer, de oser af borgerlige holdninger, eller Kåre Quist og vennerne.

60% af den danske befolkning tilhører så ikke arbejderklassen. Det er jo et solidt flertal. Det sjover er så, at det fortrinsvis er blandt de 40% i arbejderklassen borgerlige partier som Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og Nye Borgerlige får deres stemmer. Og de partier er hele årsagen til velfærdsstaten er under afvikling. Og det særligt til stor skade for netop arbejderklassen.

PS. Jeg er godt klar over hverken Danmarks Demokraterne eller Nye Borgerlig har eksisteret op gennem 00'erne og det meste af 10'erne. Men deres vælgerne kommer i høj grad fra arbejderklassen - Bare lige for at få det med før nogen kommer med hverken Danmarks Demokraterne eller Nye Borgerlige fandtes for få år siden.

PSS. I DR's nye bestyrelse er der 0% til at repræsentere arbejderklassen.

Men det er stadig overklassekvinders underrepræsentation i bestyrelser og direktioner, der kan få pressen op af stolene :))

Jamen Pia - hvorfor tror du, at der er mange vælgere fra "arbejderklassen", der stemmer på DD og NB og tidligere på DF?
Glem Trump - men ikke hans vælgere! - Det gælder også for Danmark!

Måske du kan belyse mig Wedell.

Jeg hørte et sted, at der bor flere journalister i Absalonsgade Kbh.V end i hele Vesthimmerlands Kommune. Så hvis man synes, journalister ofte fremstår som en flok hipster-hattedamer, er der måske en grund til det :)

Annonce