Journalisterne er ikke røde. De kommer bare fra pæne hjem

Glem de røde lejesvende. Nutidens medier og journalister går langt for at se ud over deres politisk bias. Til gengæld er de klasseblinde.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Journalister står og venter på at daværende formand for De Radikale, Morten Østergaard, meddeler sin afgang som formand oktober 2020
Stod det til danske journaliststuderende, så hed landets statsminister Mai Villadsen og Enhedslisten var landets største parti med 24,3 procent af stemmerne.

Tæt forfulgt af de radikales 21 procent.

Det skriver det borgerlige Netmedie Kontrast. Der er nemlig afholdt prøvevalg på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), og det er trist læsning for de borgerlige partier, der kun kan hive sig op på 20 procent af stemmerne.

Det har fået en række borgerlige redaktører og meningsdannere til at istemme den gamle klagesang om de røde lejesvende.

Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansen vil have ledelsen på journalisthøjskolen til at gribe ind.

Venstresnoede journalister fungerer som modpol

Det er ikke nødvendigvis noget problem, at journalister stemmer langt fra resten af befolkningen. Noget af det man lærer på journalisthøjskolen er netop at se ud over egne politiske holdninger.

Om noget kan en venstredrejning i journaliststanden fungere som en god balance over for redaktørerne og de store medier, der typisk er upolitiske som DR og TV2 eller erklæret borgerlige som Berlingske og Jyllands-Posten.

De gode stemmetal til Enhedslisten og de radikale afspejler nærmere, hvor journalisterne rekrutteres fra - nemlig den urbane øvre middelklasse.

Et prøvevalg på et pænt københavnsk gymnasium ville sandsynligvis vise et lignende resultat.

Tabu at tale om klasse

Mens der er intens fokus på journalisternes politiske holdninger, så er der langt færre der interesserer sig for deres klassebaggrund.

I det hele taget er det tabu at snakke om klasse i Danmark.

Men selvfølgelig betyder det noget, at journalister ikke mærker den samme form for fysisk nedslidning, som de 66 procent af danskerne, der er ufaglærte og faglærte.

Det var derfor Arne-valget kom bag på journalisterne i 2019.

Selvfølgelig har det en konsekvens, at der er flere journalister på Absalonsgade på Vesterbro end i hele Vesthimmerlands kommune.

Det var derfor medierne overså udkantsoprøret i 2015.

Det er heller ikke lige meget, at journalister oftere går til fester med og er kærester med politikere, lobbyister og embedsfolk, end med dem de gik i folkeskole med.

Det har forfatteren Lars Olsen m.fl. dokumenteret i bogen ‘Rige Børn Leger Bedst’.

Socialdemokrater og DF’ere - der typisk repræsentere ældre, lavtlønnede og kortuddannede danskere - dem som ikke har råd til at flytte væk fra fejlslagen integration - dem er der heller ikke mange af på journalisthøjskolen.

Arbejderklassen spiller samme rolle som i Matador

Hvor journalister og medier har en bias, så er det at deres journalistik afspejler det liv, som både journalister og redaktører lever.

Verden ses fra kæmpevillaen på Strandvejen eller andelslejligheden på Vesterbro.

Sjældent fra det sociale boligbyggeri i en købstad eller landsbyen vest for den jyske højderyg.

Når der er konsensus i medie-Danmark, så er det den konsensus den kulturelle og økonomiske elite kan blive enige om.

Arbejderklassen? Den spiller samme rolle i medierne som i DR-serien Matador. Den er med i de funktioner hvor den kommer i kontakt med fortælleren. Som bude og udøvere af servicefunktioner. Eller som komiske indslag.

Politiken kan godt få øje på dårlige arbejdsvilkår for Nemlig.com bude, for de kommer i kontakt med avisens kernelæsere. Men når håndværkere optræder i avisen, så er det typisk som nogen, man aldrig kan lave aftaler med (hvilket ret beset er mestrene og ikke svendene).

Asbest og social dumping? Det må man læse om i nichemedier.

#Metoo bliver massivt omtalt når det rammer politikere, akademikere og journalister, men den sexchikane som arbejderkvinder har måttet udholde i århundreder går under radaren.

Journalistprøven er åben for alle

Men er journalistprøven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen ikke åben for alle, uanset hvor godt ens forældre har klaret sig? At børn fra hjem med bogreoler interesserer sig for journalistik, er vel lige så naturligt, som at de melder sig ind i partier, og derfor har større chance for at blive politikere.

Jo. Der er ikke noget galt med, at hverken politikere eller journalister rekrutteres fra pæne hjem. Der vil altid være en elite og i Danmark består eliten ofte af meget dygtige mennesker.

Problemet opstår når eliten bliver blind for sin egen rolle og forveksler sine egne interesser med flertallets.

De lærdes tyranni

Den amerikanske politisk filosof Michael Sandal udgav sidste år bogen “The Tyranny of Merit”, der handler om hvordan de politiske systemer i vesten i stigende grad indrettes efter de veluddannedes præferencer og interesser.

Indenrigsminister Kaare Dybvad var inde på det samme i sin bog “De Lærdes Tyranni” fra 2017.

Den øvre middelklasse hylder meritokratiet, altså at mennesker skal forfremmes på baggrund af deres evner og uddannelse, men effekten af at indrette samfundet efter de dygtige og veluddannede bliver ironisk nok den modsatte.

Den sociale mobilitet går i stå, når goderne reserveres til dem med eksamensbeviset i orden.

Derved skabes en ny form for klassesamfund, hvor skillelinjen ikke går langs ideologiske uenigheder, men mellem dem som har forbindelserne og evnerne til at udnytte globaliseringens muligheder, og så dem der har brug for strukturer til at skærme sig fra udviklingen.

Det er her både journaliststanden og medierne har svært ved at se ud over deres egen næsetip.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hørt.

Dette faktum afspejler sig tydeligt i den fanatiske enøjede kritik og ekstremt tendentiøse dækning af den siddende regering……

Kim Jønsson, den siddende regering er ikke enøjet. Det var den der sad fra 2001-2011 og 2015-18.
Ole simonsen

Vi er fuldstændig enige Ole Kloster Simonsen! Læs mit indlæg `en gang til😉. Men overordnet set er det mest bekymrende, både den manglende historiske viden og den klassemæssige bevidsthed blandt journalisterne……..derfor ender journalistik i ligegyldig elendighed og i sidste ende anarki.

MANGLENDE klassemæssige bevidsthed…….. skulle der stå!

MANGLENDE klassemæssige bevidsthed…….. skulle der stå!

Nu stopper festen , den pris har de vundet . Røde journalister , er der stadig en lønmodtager eller en på overførsel indkomst der ser landsdækkende TV . DR 1 og især TV 2 News , så er det svært at se disse grupper være en del af Danmark . Gamle betonklodser og Venstre folk , flot men sørgeligt . Kom nu ind i kampen ellers skal vi bare sende flere penge i skattely . 🇩🇰👊

DR og TV2 er ikke neutrale, for samfundet er styret af borgerlige værdier og neutralitet betyder en solidarisering med de allerede tilstedeværende værdier. Bortset fra den manglende neutralitet så syne jeg kvaliteten på DR er betydeligt højere end på TV2.

Jeg kan ikke være mere enig!

Se f.eks. TV2´s dækning af dyremishandlerne i minkindustrien.

Helt enig ....og den mest "røde" deltager på News hedder Hans Engel😉

Al ære værd at så mange danskere stadig kan tænke selv og sympatisere med Socialdemokatiet til trods for den massive kampagne for ikke at sige hetz, som næsten hele pressen fører mod regeringen. Altså ikke blot den borgerlige presse, hvor ansv. chefredaktør for BT, Michael Dyrby, i særlig grad udmærker sig med sit konstante had til Socialdemokratiet. Men også de såkaldt upartiske medier som DR og TV2 er klart præget af antipati mod regeringen. Det sker ganske vist mere subtilt end hos den erklæret borgerlige presse. Men f.eks. kan det dagligt konstateres i den måde studieværter interviewer socialdemokrater på. Her afbryder de nemlig langt mere og kritisk end, når de har borgerlige politikere i studiet. Et særligt grelt eksempel var studievært på DR1 Nina Munck Perrin, som i sidste uge interviewede Mattias Tesfaye med et ansigt, der var fortrukket af fjendtlighed hvis ikke direkte væmmelse mod integrationsministeren.
Dette var nok et studie og undersøgelse værd for elever på Journalist-højskolen: hvor forskelligt og forudindtaget studieværter og journalister på både TV og i radio interviewer "deres gæster". For eksempel ved ikke at lade dem tale ud, som de ikke bryder sig om. (Hvem sagde Clement Kjærsgaard?)

Helt enig Jørn. Den borgerlige presse især B.T og Berlingske er grove, ingen dag uden kritik og negativ omtale af regering og enkelte ministre, der køres hetz mod. Og tv 2 er i den grad politisk, knyttet til de blå partier.

Godt skrevet. Og lad mig så tilføje, at journalistfolkets næstmest foretrukne parti ikke er spor røde.

Det er jo i det hele taget en besynderlighed, at disse journalister står for at udvælge historierne, prioritere dem, vurdere vigtigheden af dem samt stille spørgsmål på vegne af en befolkning, som de er så nærmest ufatteligt urepræsentative for.

Jeg er mere mediekritisk end som så. Det er virkelig et privat erhverv der kalder hvad som helst for nyhed. Sendetiden skal fyldes med et eller andet. Tag fx valget i Tyskland og før det Talibans overtagelse af Kabul/Afghanistan. Begivenhederne bliver/blev dækket siger man. Men det er ikke tilfældet. Medierne bliver fyldt med begivenhederne. Det tyske valg har afsløret at vi ikke ved særligt meget om vores nabo. Situationen i Afghanistan blev bogstavelig talt dækket af vores fordomme og viden om Taliban i 1990’erne. Måske er det rimeligt at påstå at mediernes udsendte leverede varen: vi ved ikke hvad der foregår. Så vi kan tale om forsøg på at finde nyheder og om at udfylde sendetiden med “reality”.

Vigtigt opråb og velargumenteret analyse, Niels Jespersen - tak for det :-)

Der synes at være at der er 3 medietendenser at vælge imellem: urbanisering, globalisering eller personificering.

Urbaniseringens ultimative udtryk ses i den giftige symbiose imellem journalistik og politisk konfliktmageri centret omkring Christiansborg, hvor en kollossal massiv dækning af helt ligegyldige og uendelige konflikter med det personlige politiske mål at opnå 10 - 15 sekunders skærm- og taletid medfører en udbredt politikerlede.

Globaliseringen er nødvendig - men efterhånden indskrænker den sig jo til "korte nyheder" og gerne noget med et jordskred eller lignende - evt. 30 min. med Horisont i DR

- og så er der personificeringen, som i denne tid kobles tæt sammen med problemer og fejl i sundhedssystemet hvor der bringes uendelige indslag med familier hvor det er gået galt - seneste eksempel er den ugelange mediemæssige hamren på lægevagten - eller DR´s kollossale samlede dækning på samtlige platforme af "De Kødædende Bakterier" - som jo på ingen måde står i forhold til antallet af ramte og diagnosticerede - når man ser på det samlede sundhedssystem - det at skære sig på en flaske er nu blevet til en livstruende skade!

Medierne,og Journalisterne kan vi ikke komme uden hvis
vi vil vide hvad der sker i Danmark og i udlandet og på
jorden og i universet osv

Men de er mest optaget af at kunne beholde deres job
så derfor evig jagt på næste nyhed.
Det er ligesådan med jobcenter-sagsbhandler
Det handler om at kunne skrive om en arbejdesløs
så sagsbehandlerns overordnede er tilfreds
den arbejdesløse jobmangel kommer i anden række

Og næste tak
Og næste tak
Og næste tak

Tak for en af de bedste og vigtige artikler jeg har læst meget længe 👍

hvor mange har været usa som udveksllings studenter og blevet påvirket der!!
der er jo det, der er meningen med rejsen.

Annonce