Jussi Adler-Olsen på skotsk er intet mindre end fremragende
Jussi Adler-Olsen på skotsk er intet mindre end fremragende
’Dept. Q’ er virkelig både simpel underholdning, ekstremt uhyggelig og overordentlig velspillet. Nu venter vi bare på anden sæson

Carl Mørck er i grunden intet uden sine støttende sekundanter. Det ser man tydeligt i den nye tv-serie, ’Dept. Q’, der bygger over Jussi Adler-Olsens herostratiske succesromaner om 'Afdeling Q'.
Serien er intet mindre end fremragende.
Måske er det ikke så overraskende, at 'Afdeling Q', helt uden at miste noget essentielt, sådan har kunnet skiftet lokation fra Danmark til Skotland, som det er tilfældet med Scott Franks tv-serie, der i virkeligheden først og fremmest bygger på Jussi Adler-Olsens første roman: 'Kvinden i buret'.
At Carl Mørck nu hedder Carl Morck, og at afdelingen nu ligger i kælderen på Edinburghs politistation, fungerer faktisk overraskende glimrende.
Tv-serien er blevet overordentlig godt modtaget, og Matthew Goode, der spiller Carl Morck, har fået roser alle vegne.
Det er også velfortjent, men nu, mens anden bølge af kritikernes omtale af serien konstant dukker op i ens feed på de sociale medier, er det hans sekundant, den underlige og mystiske, syriske medarbejder, Assad (men som i serien hedder Akram Selim), spillet af Alexej Manvelov, der bliver mest hypet, og det med rette. '
Meget mere sammensat og nuanceret figur
Vi så det også i de danske succesfilm om 'Afdeling Q', hvor det morsomme, det empatiske og det dynamiske netop blev skabt mellem de to, selvom Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck lige er ved at overskygge Assad, der spilles så særdeles fremragende af Fares Fares.
Den pointe har Scott Frank fanget, og derfor moduleret Carl Mørck-figuren lidt om, så dynamikken mellem de to er blevet endnu mere tydelig. Og det virker!
I ’Dept. Q’ forbliver den syriske sekundant mystisk, samtidig med, at man i stigende grad fatter hvor intelligent og sympatisk han faktisk er.
Og Carl Mørck er også blevet en meget mere sammensat og nuanceret figur, hvilket er helt igennem opløftende.
Nikolaj Lie Kaas fik lov til at spille denne kogende knudemand, der var ved at sprænge i luften hele tiden, fordi han lider af traumer, men også af professionel alvor.
Serien udfolder i langt højere grad miljøportrætter, og mange flere, centrale personer tegnes meget skarpt op
Det var, ærlig talt, meget godt spillet, men som figur også alt for ensidigt og redundant.
I den skotske udgave rækker sådan en attitude ikke, alene fordi en serie jo er meget længere, men også fordi serien gerne vil så meget mere end de danske filmudgaver.
Serien udfolder i langt højere grad miljøportrætter, og mange flere, centrale personer tegnes meget skarpt op.
Læs også:TV-serien reducerer Anker til tegneseriefigur
Sekretæren Rosa er der selvfølgelig, men også Mørcks kollega, der blev skudt i samme omgang som ham selv, får en mere fremtrædende rolle.
Carl Morcks teenagesøn og sambo bliver også centrale figurer, men det er især skurkene, der i ’Dept. Q’ bliver langt mere tilstedeværende og vigtige elementer, og som vi får et meget mere intenst - og sygt - indblik i.
Har holdt sig til første roman
Hvis ikke Jussi Adler-Olsen allerede havde fået international succes med sine 'Afdeling Q'-romaner, der pt er ved at bliver videreudviklet med et team af co-skribenter (i guder, man må krydse fingre for, at den forvandling lykkes!), så har denne serie for alvor sprængt grænserne, og hele Netflix-segmentet nærmest skriger på flere sæsoner.
Og det geniale er faktisk, at sæson et er skruet sådan sammen, at den nærmest diktatorisk har holdt sig til første roman, og at døren derfor står pivåben til at tage den videre, roman efter roman, sag efter sag.
Læs også:Paul Auster: Byen og teksten som labyrint og kriminalgåde
’Afdeling Q’ handler jo om denne sære, psykisk plagede betjent, der er hadet af de andre betjente, og som smides på porten - troede de - ved at blive begravet i uopklarede sager.
Sådan fremstår fortællingen i de danske film, men i denne tv-serie bliver det fremstillet meget mere realistisk.
Ja, de andre kan ikke lide ham, men han er dog en kollega, der er blevet skudt, samtidig med, at hans bedste ven er blevet invalideret og en anden betjent dræbt.
Derfor bliver han selvfølgelig modtaget med sympati, da han vender tilbage på arbejdet, og ikke som i de danske film, blot hadet.
Nordiske antihelte
Grunden til at mange nordiske krimier fungerer så overordentlig godt, hænger jo sammen med at de formår at skabe antihelte, der brydes med hverdagen og med reglerne, uden at blive til superhelte.
De bliver derfor elsket og hadet på en og samme tid. Vi skal, som læsere og seere, både kunne holde af dem, men også mærke, at de ikke altid er rare at være sammen med.
’Dept. Q’ indeholder alle nuancerne, og det er sgu godt gået!
Den er virkelig både simpel underholdning, ekstremt uhyggelig, overordentlig velspillet og charmerende komponeret, uden at den bliver for højpandet, men ej heller for dvælende ved hverdagslivet i et af verdens smørhuller, hvor de fleste har det for ulideligt nemt og godt.
Så nu venter vi blot på at serien fortsætter, for er der noget som verden godt kunne trænge mere til, så er det intelligente, underholdende og ikke for flade krimier!
’Dept. Q.' Scott Frank. Medvirkende: Matthew Goode, Alexej Manvelov mfl. 2025. Kan streames på Netflix.
Kommentarer
Den nye serie er hamrende…
Den nye serie er hamrende god. Fyldt med sarkasme. Glæder mig til at hele Q-serien kommer. Carl Mørk er lidt ung i serien - men så kan han jo holde i mange afsnit endnu.
Jeg er enig , den er god…
Jeg er enig , den er god. Især de sidste episoder hvor det hele spænder til , er både spændende og uhyggelige.
Også mange gode præstationer af skuespillerne der giver serien et skotsk tilsnit , især rollen som den rødhårede Rose med Leah Byrne en skotsk skuespiller er perfekt udført. Og meget tro Adler-Olsens version af Rose.
Tilføj kommentar