Justitsminister vil forhandle offentlighedslov og sexchikane i SF

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at justitsminister Nick Hækkerup (S) vil indkalde til forhandlinger om at ændre den omstridte offentlighedslov, at seksuelle minoriteter, transpersoner og unge kvinder er særligt udsat i SF, og at en række kendisser ikke får godtgørelse for tys-tys-snageri. Til gengæld har stifteren af Stram Kurs, advokaten Rasmus Paludan, fået en bøde.

Tak fordi du læser med.

Justitsministeren varsler forhandlinger

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil indkalde til forhandlinger om at ændre den omstridte offentlighedslov. En lov, som har medført, at centrale dokumenter bag politiske beslutninger i ministerierne i langt højere grad kan mørklægges og skjules for offentligheden.

Det skriver Politiken.

“Jeg vil frem mod sommerferien forsøge at afdække, hvordan vi kan tilrettelægge en proces for ændring af offentlighedsloven”, sagde Nick Hækkerup fredag under en debat i folketingssalen.

Og dermed har regeringen nu åbnet for, at den omstridte lov bliver lempet.

Så sent som i går, da justitsministeren var i samråd om netop offentlighedsloven, var der ellers fortsat et smalt flertal, som stod på, at der ikke skulle pilles ved reglerne, som siden januar 2014 har gjort det vanskeligere for medier at få aktindsigt i dokumenter fra ministre og ministerier.

Men som Nick Hækkerup bemærkede på talerstolen:

“Så er der faktisk sket noget siden i går."

Det er velkendt, at De radikale, SF og De Konservative, som i sin tid stemte for aftalen om at stramme reglerne i offentlighedsloven, længe har haft et ønske om at løsne op. Socialdemokratiet og Venstre, som er vant til at skiftes om at besætte regeringskontorerne, har dog holdt fast.

Indtil Venstre formand, Jakob Ellemann-Jensen, så i et interview med Berlingske torsdag kunne erklære, at hans parti nu er klar til at kigge loven efter i paragrafferne.

“For meget falder i den mørklagte afdeling med den nuværende lov. Det er særligt det seneste år blevet tydeligt, at der er behov for mere åbenhed om det faglige grundlag bag de politiske beslutninger,” sagde han til avisen.

Venstre ser gerne den såkaldte regel om ministerbetjening ændret.

Reglen har gjort det langt vanskeligere at få indsigt i den siddende regerings beslutninger. Og ifølge Venstre er det især blevet tydeligt under coronapandemien, hvor uhensigtsmæssigt, det er, fordi regeringen flere gange har kunnet kritiseres for at tilbageholde oplysninger om det faglige grundlag bag dens beslutninger og tiltag for at tøjle krisen.

Læs hele historien her.

 

Internt medlemsforum i SF: “Femi-nazier”

Seksuelle minoriteter, transpersoner og unge kvinder er særligt udsat i SF.

Det skriver Kvinfo i den rapport om seksuel chikane i SF, der er blevet offentliggjort fredag.

Og det er ikke kun i fysiske sammenhænge, at medlemmer af venstrefløjspartiet oplever, at de bliver udsat for krænkende adfærd.

Det skriver Ekstra Bladet.

Også på partiets interne onlineforum, bliver seksuelle minoriteter, transpersoner og feminister udsat for ubehagelige kommentarer, hvor eksempelvis kvindelige feminister i partiet kaldes for femi-nazier. Transpersoner kan opleve at blive kaldt “modbydelige”, lyder det.

I rapporten fremgår det, at der er en undren over, at partiets ledelse ikke skrider ind over for den hårde tone på medlemsforummet. Men også i forhold til relationen i mellem ungdomspartiet SFU og SF er der medlemmer, der undrer sig.

Her beskriver rapporten, hvordan det tilsyneladende er alment kendt, at især kvindelige medlemmer af SFU oplever seksuel chikane fra ældre medlemmer af SF. Og så tilføjer rapporten flere steder, at dette er alment kendt blandt medlemmer.

Alligevel beskriver rapporten også en kultur, hvor der ikke bliver grebet ind over for adfærden, men at man i stedet advarer unge kvinder i mod bestemte medlemmer. Kvinfo beskriver også, at en enkelt ansat angiveligt har forsøgt at få seksuelle relationer op at stå med unge SFU'ere.

Derudover er en ulige magtstruktur mellem ældre SF'ere og unge SFU'ere med til at gøre det svært at sige fra i situationer med upassende adfærd, skriver Kvinfo.

Derfor “normaliseres” den upassende adfærd, lyder det i rapporten, ligesom det også beskrives, at der er frustration i partiet over, at ledelsen ikke griber ind over for den upassende adfærd.

Læs hele historien her.

 

Kendisser får ingen godtgørelse for tys-tys-snageri

Selv om ugebladet Se og Hør blev dømt i sagen om tys tys-kilden, har en stribe kendisser ikke krav på en økonomisk erstatning for at have været udsat for metoden.

Det har Københavns byret afgjort fredag 

“Uanset at sagsøgerne har været udsat for grove retsstridige krænkelser, finder retten efter en samlet vurdering, at krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke er egnet til at påvirke deres selv- og æresfølelse,” lyder det i afgørelsen på det civile gruppesøgsmål, som Line Baun Danielsen, Casper Christensen, Remee, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehus og Martin Jørgensen indledte tilbage i 2016.

Deres krav om en samlet tortgodtgørelse på èn million kroner udspringer af straffesagen mod Se og Hør, der i 2014 blev afsløret af en tidligere medarbejder i at have anvendt en informant hos betalingsselskabet Nets til at kortlægge udvalgte berømtheders færden på baggrund af deres kreditkortbetalinger. På den måde kunne ugebladets journalister og fotografer eksempelvis skrive beretninger om, hvad kendisserne foretog sig på deres ferier, selv om de gjorde alt for at skjule sig for offentlighedens søgelys.

Den ulovlige metode kostede Se og Hør en bøde på 10 millioner krone samt en fængselsstraf til den daværende chefredaktør, Henrik Qvortrup, men ikke desto mindre fandt hverken byretten, landsretten eller Højesteret, at politikeren Morten Helveg Petersen var berettiget til en økonomisk erstatning.

Det samme er Københavns Byret altså nu nået frem til i det efterfølgende gruppesøgsmål. Dommen lægger blandt andet vægt på, at der ikke ser ud til at være sket en ”yderligere videregivelse, anvendelse eller offentliggørelse af kreditkorttransaktioner”.

 

DK har aldrig besøgt fangelejre

Danske myndigheder har aldrig besøgt de omstridte fangelejre al-Hol og al-Roj i Syrien, som huser 19 danske børn og deres mødre.

Det skriver DR.

Det danske fravær i lejrene kritiseres af både eksperter og regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale. De mener ikke, myndighedsgruppen kan udføre sit arbejde godt nok uden at være fysisk til stede.

“Det er ret skræmmende, at danske myndigheder slet ikke har været nede i lejrene og set, hvordan forholdene er, når nu man tænker på, der jo er danske statsborgere i de her lejre,” siger retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund.

Omdrejningspunktet for kritikken er regeringens såkaldte myndighedsgruppe, som har til opgave at håndtere sagerne om  fremmedkrigere og deres børn. Gruppen består af repræsentanter fra fire ministerier, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ser man til lande som Sverige, Finland og Belgien, så er der en anden tilgang til myndighedernes måde at arbejde. Alle landene bekræfter, at repræsentanter har besøgt fangelejre i Syrien.

Repræsentanter fra det svenske udenrigsministerium besøgte i oktober sidste år lejrene for at se svenske børns situation an med henblik på at hente dem hjem. Flere forældreløse børn er indtil videre hentet hjem til Sverige.

Som et modsvar til kritikken lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at de danske myndigheder “ikke har adgang til lejrene.”

“Danmark har ikke nogen repræsentation i det nordøstlige Syrien af indlysende grunde som er, at der er en borgerkrig i Syrien. Der er vi ikke til stede selvfølgelig,” siger han.

Læs hele historien her.

 

Flygtningenævnets formand: Asyl er ikke tag-selv-bord

Efter godt en uges intenst politisk pres på regeringen for at bremse syriske udvisninger fastslår en af de mest magtfulde og respekterede stemmer i håndhævelsen af den danske asylpolitik, at juraen er klar.

Syriske flygtninge fra hovedstaden Damaskus kan vende hjem, hvis de ikke er individuelt forfulgte, siger Flygtningenævnets formand og landsdommer Henrik Bloch Andersen.

Det skriver Berlingske.

"Hvis der ikke er tale om en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel tre, og hvis der ikke er individuelle forhold, er der ikke retligt eller konventionsmæssigt grundlag for at give asyl," siger Henrik Bloch Andersen og påpeger, at Flygtningenævnet på den baggrund har truffet fire afgørelser i februar og marts 2020, hvor nævnet har stadfæstet et afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen.

Flygtningenævnet er en helt afgørende udlændingeinstans i Danmark. Nævnet har karakter af en domstol, der behandler klager om afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen.

Nævnets vurdering af forholdene i Syrien er altså helt afgørende for de syriske flygtninge i Danmark.

"Vi vurderer, at de generelle forhold i Rif Damaskus-provinsen, der omkranser hovedstaden Damaskus, ikke længere i sig selv kan begrunde midlertidig beskyttelsesstatus," siger Henrik Bloch Andersen, der understreger, at nævnet til fulde anerkender, at individuelle forhold kan berettige til flygtningestatus i Danmark.

Læs hele historien her.

 

Paludan får bøde

Rasmus Paludan er formentlig bedst kendt som stifteren af Stram Kurs. Men Rasmus Paludan er også advokat, og nu har han fået et rap over nallerne af Advokatnævnet.

De har i en kendelse indklaget ham for grov tilsidesættelse af god advokat-skik og har pålagt ham en bøde på 60.000 kroner.

Det har de, fordi Rasmus Paludan ikke har indberettet en såkaldt klientkontoerklæring, som alle advokater ellers er pålagt at indberette en gang årligt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Efter at have modtaget flere rykkere har Rasmus Paludan endnu ikke indsendt den, og det koster ham altså nu dyrt.

Rasmus Paludan mener selv, at der er en god grund til, at erklæringen ikke er blevet sendt.

Det fortæller han, da Ekstra Bladet får kontakt til ham.

“Jeg skrev til Advokatnævnet og fortalte dem, at min sædvanlige revisor ikke længere er revisor. Og så har jeg jo også været udsat for et drabsforsøg i juni sidste år, og det havde desværre den effekt, at jeg fik det, man kan kalde en posttraumatisk stressreaktion,” siger Rasmus Paludan og fortæller, at det har medført en ændring i hans adfærd.

“Jeg var meget grådlabil og fik en forandret adfærd. Det gjorde også, at jeg havde svært ved at koncentrere mig om forskellige ting. Det var derfor, den blev forsinket.”

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce