Justitsministeren til fagforbund: I har en allieret
Justitsministeren til fagforbund: I har en allieret
Tre håndværkerforbund kalder på politisk handling for at bekæmpe arbejdskriminalitet, og jusitsminister Peter Hummelgaard bakker op
Det skal være sværere og straffes hårdere at begå arbejdskriminalitet.
Det var hovedpointen fra justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, da han talte på et morgenmøde afholdt af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk EL-Forbund og Malerforbundet fredag.
Ved sin side havde han formændene for de tre fagforbund.
Foran sig, en forsamling, der primært bestod af forbundenes medlemmer.
En svær opgave
Én efter én rejste medlemmerne sig og fortalte om situationer fra deres arbejdsliv, hvor de har følt sig magtesløse over for arbejdskriminalitet.
En elektriker fortalte, hvordan han oplever, at udenlandske arbejdere løber om hjørner med Arbejdstilsynet og let formår at gemme sig under inspektioner.
En anden fortalte, hvordan forbundene ofte bliver bedt om at forholde sig passivt, når de ser arbejdskriminalitet for ikke at skræmme de kriminelle væk.
Læs også:Strafreform giver historisk stor økonomisk saltvandsindsprøjtning
En tredje fortalte, at Arbejdstilsynets rolle i hans øjne er blevet mere vejledende end håndhævende, og at forbundene ofte er overladt til sig selv, når de kommer til at sanktionere de kriminelle bagmænd.
Alle historierne vidner om, at arbejdskriminalitet på det danske arbejdsmarked eksisterer, men at det – til stor frustration for arbejderne og forbundene – er svært at komme til livs.
Straf, håndhævelse og forebyggelse
De tre formænd talte også til forsamlingen – og i særdeleshed til justitsministeren.
Ifølge Tonny Olsen fra Malerforbundet er hårdere straffe en del af løsningen, men der skal også ses på, hvordan man kan blive bedre til at håndhæve lovgivningen:
“Hårde straffe er et godt middel – men hårde straffe med lav risiko for at blive opdaget er ikke meget værd.”
Hårde straffe med lav risiko for at blive opdaget er ikke meget værd
Han foreslår, at man kigger ind i at oprette en fælles enhed, der har til formål at opdage kriminelt arbejde, eller i det mindste sikre bedre koordinering mellem myndighederne og fagforeningerne.
Benny Yssing fra Dansk EL-Forbund peger på, at det på bagkant ofte er svært at få bagmænd til at betale, når der opdages svindel.
Han mener, at det bør være lettere at få indsigt i, hvad det foregår på de danske byggepladser, så man kan forebygge, at entreprenørfirmaerne går i skjul i udlandet.
Tipping point
Ifølge Henrik W. Petersen fra Blik- og Rørarbejderforbundet befinder det danske arbejdsmarked sig på et tipping point:
“Vi har stadig mulighed for at lave de her tiltag, så vi har et reguleret arbejdsmarked, som er under ordnede forhold,” siger han og fortsætter:
Hvis vi ikke gør noget nu, tipper det over
“Men hvis vi ikke gør noget nu, tipper det over til, at vi får et kriminelt arbejdsmarked i skyggesamfund i byggebranchen, som man har set det ske i andre brancher også.”
Whac-a-Mole
Justitsministeren deler de fremmødtes bekymring.
Han sammenligner det at bekæmpe arbejdskriminalitet med arkadespillet ‘Whac-a-Mole’:
Så snart man har slået en skurk ned ét sted, dukker der straks en ny skurk op et andet sted – en trættende kamp, der fortsætter i det uendelige.
Spillet er dog ikke ude endnu, og der kan stadig rettes op, mener han.
Præcis, hvordan man skal gribe det an, vil han se nærmere på, når der skal forhandles nyt politiforlig til september.
Læs også:”Ingen børn fødes kriminelle”: Hummelgaard vil ikke kun straffe
Derfor er Peter Hummelgaard også glad for at høre medlemmernes erfaringer, fortæller han til Netavisen Pio:
“Når kriminaliteten bliver organiseret og kompleks og kreativ, så har vi jo brug for at få hverdagseksempler på, hvordan kriminaliteten viser sig, og hvad det er, de oplever,” siger han og fortsætter:
“Det er jo ikke, fordi Politiet og myndighederne ikke godt er klar over, at bandegrupperinger er involveret i byggeriet og tjener penge på det. Men det er interessant for mig at vide, hvordan det sætter sig i helt almindelige elektrikeres, blikkenslageres og maleres arbejdsliv.”
Flere tiltag - med forbehold
Håndværkerne ønsker handling, og de ønsker er Peter Hummelgaard parat til at indfri.
For det første er der brug for højere straffe, for det andet er der brug for bedre håndhævelse:
“Vi skal se på, hvordan vi kan styrke Politiets og myndighedernes muligheder for at koordinere og efterforske. Og mange af de ting, kommer vi til at diskutere i forbindelse med det kommende politiforlig, som vi begynder at forhandle her i september måned.”
Læs også:Fagbevægelsen får deres ønske opfyldt: Nu kommer ID-kortet
Han foreslår også, at staten skal bidrage med advokatbistand i sager, hvor der drejer sig om at hente midler hjem fra udenlandske underleverandører.
Det er dog ikke et forslag, han har vendt med resten af partiet, og han tager det derfor på egen kappe, understreger justitsministeren.
Han er dog varsom med at love, at konkrete tiltag bliver til virkelighed.
For selvom Socialdemokratiet er parate til at tage alle redskaber i brug, kræver det, at de kan opnå politisk flertal for det i Folketinget.
Det har eksempelvis tidligere været udfordrende under forslag om at indføre kædeansvar.
Kommentarer
“Hårde straffe er et godt…
“Hårde straffe er et godt middel – men hårde straffe med lav risiko for at blive opdaget er ikke meget værd.”
Vigtig pointe.
Dette er en sag hvor S er…
Dette er en sag hvor S er nødt til at træde i karakter. Kædeansvar skal gælde. Vær hårdere overfor de små regeringspartier.
Lovændringer kræver flertal…
Lovændringer kræver flertal i folketinget. De blå har store interesser i, at have betænkelig arbejdskraft til renovering af store Hellerupvillaer m.fl. SÅ - stemmer forbundenes medlemmer rødt????
Hårdere straffe har ingen…
Hårdere straffe har ingen eller kun ringe effekt. Det er der masser af undersøgelser, der dokumenterer.
Det bliver ikke anderledes, fordi Hummelgaard gerne vil fremstå handlekraftig.
Der skal forebygges, hvilket betyder, at kriminaliteten bliver sværd at begå uden at blive afsløret.
Mon ikke man skal stramme tilsynet med arbejdsgiverne og forlange gennemsigtighed i forhold til virksomhedskonstruktioner.
Her tales der om den arbejds…
Her tales der om den arbejds forbrydelse, der går ud på, at danske håndværkere angiveligt mister ordrer og staten skatteindtægter, fordi nogle danske virksomheder engagerer uregistreret og underbetalt udenlandsk arbejdskraft til danske byggeopgaver mv.
Jeg forstår udmærket, at danske håndværkere er sure over, at de skal konkurrere med underbetalt arbejdskraft.
Dog begår mange af disse håndværkere selv arbejds kriminalitet gennem udførelse af sort arbejde i deres fritid. Jeg kørte eksempelvis engang for en håndværker, der oplyste, at han tjente lige så mange sorte penge ved weekendarbejde i sin fritid, som han sideløbende fik udbetalt som lønmodtager fra sin arbejdsgiver.
Han oplyste yderligere, at det er normalt for håndværkere at have sorte indtægter.
Derfor er det lidt af et paradoks, at håndværkerne er imod een type arbejds kriminalitet men i stort omfang selv dyrker en anden form for arbejds kriminalitet.
Moralen er, at arbejds kriminalitet er en form for økonomisk kriminalitet, og at al økonomisk kriminalitet er ulovlig og derfor skal bremses og sanktioneres.
Da myndighedernes kontrolmuligheder på nuværende tidspunkt tilsyneladende er al for svag, hvilket animerer til yderligere kriminalitet, er det derfor klart, at kontrollen skal strammes betydeligt op. Dette skal primært ske via øget ressource tildeling til de pågældende statslige kontrol organer, som måske også indbyrdes bør tilstræbe et øget samarbejde.
Tilføj kommentar