Efter kritik af, at flere ministre har fået deres embedsmænd til at udarbejde oplæg og andet materiale i forbindelse med møder i Socialdemokratiets erhvervsklub, blåstempler justitsminister Nick Hækkerup (S) nu denne praksis.

Nick Hækkerup oplyser således til Folketingets retsudvalg, at spørgsmålet om, i hvilket omfang embedsværket kan yde en sådan hjælp, er ikke "udtrykkeligt behandlet i de relevante udredninger, betænkninger mv. eller i den juridiske litteratur."

Men møderne i erhvervsklubben, Erhvervsforum Vækst DK, svarer til, at en minister optræder i en partimæssig sammenhæng, hvor embedsmændene godt må hjælpe med at klæde vedkommende fagligt på. Så længe emnet ligger inden for ministerens såkaldte ressort- eller fagområde.

Må finde tilsvarende anvendelse

"Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at de ovenfor beskrevne rammer for embedsværkets bistand til ministeren, herunder navnlig for så vidt angår ministerens optræden i partimæssige sammenhænge, må finde tilsvarende anvendelse," skriver justitsministeren i en redegørelse.

"Det indebærer bl.a., at embedsværket kan bistå ministeren med materiale til brug for oplæg mv. i foreninger, sammenslutninger mv., herunder erhvervsklubber, om emner, som ligger inden for ministerens ressort, eller som har tilknytning til ministerens funktion i regeringen."

Ifølge Nick Hækkerup mener regeringen, at "de gældende normer og regler, der er beskrevet oven for, rammer en rimelig balance mellem de modstående hensyn og har derfor ikke planer om at foreslå ændringer."

50 medlemmer 

Både finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) har således fået hjælp af deres embedsmænd forbindelse med møder i Erhvervsforum Vækst DK, som medlemmerne årligt betaler 20.000 kroner for at deltage i.

Erhvervsforum Vækst DK har siden marts 2020 haft adresse på Socialdemokratiets partikontor på Christiansborg, og klubben har afholdt fire møder for klubbens omkring 50 medlemmer i løbet af det seneste år.

I valgår er erhvervsklubben blandt Socialdemokratiets største bidragsydere, fremgår det af partiets grupperegnskaber. Erhvervsklubben blev stiftet i 2014 og bidrog for første gang økonomisk til partikassen i 2015. Formanden er i dag den tidligere socialdemokratiske overborgmester i Københavns Kommune Jens Kramer Mikkelsen.

Socialdemokratiets nu tidligere partisekretær, Jan Juul Christensen, har oplyst, at formålet "er at styrke dialogen mellem Socialdemokratiet og erhvervslivet," der betaler "et årligt fastsat og ensartet kontingent".

Tidligere kritiseret

Eksperter har tidligere kritiseret brugen af embedmændene i forbindelse med møderne, fordi der er tale om en aktivitet, som er en direkte indtægtskilde for Socialdemokratiet og altså ikke har et såkaldt sagligt formål.

Som Socialdemokratiet tjener penge på

"Problemet her er, at man betaler mange penge til Socialdemokratiet for at deltage i et erhvervsforum og embedsmænds arbejde skal ikke gå til en aktivitet, som Socialdemokratiet tjener penge på," har Frederik Waage, der er professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, forklaret.

Til gengæld har andre eksperter netop hæftet sig ved formuleringen i en betænkning om embedsmændenes rolle, hvor der står, at der "ikke er noget til hinder for, at det almindelige embedsværk f.eks. skriver en tale til et debatmøde om emner, som ligger inden for ministeriets ressort".

Amerikansk inspiration

Den socialdemokratiske erhvervsklub er på ingen måde en ny opfindelse i dansk politik. Også borgerlige partier bruger de såkaldte penge- eller erhvervsklubber til at samle penge ind.

Klubberne er oprindeligt stiftet efter inspiration fra USA, hvor amerikanske politikere gennem årtier har rejst store beløb til deres valgkampe gennem de såkaldte PAC's – Political Action Comitees – eller Super PAC's.

Pengeklubberne kom første gang til Danmark i midten af 1990'erne, da Venstre stiftede "Klub 20.000", som hurtigt blev til Den Liberale Erhvervsklub. En klub, der blev stiftet i kølvandet på indførelsen nye partistøtteregler, som pålagde politiske partier at indberette navnene på politiske sponsorer, som årligt betalte mere end 20.000 kroner til partikasserne.