Kæberasler til DF: Det gule Danmark forduftet

”Vi har ikke været dygtige nok til at forventningsafstemme,” understreger partileder Kristian Thulesen Dahl
Dansk Folkepartis partileder, Kristian Thulesen Dahl, anerkender, at Dansk Folkeparti har fået en "gedin tilbagegang" og "en vælgerlussing" af vælgerne ved folketingsvalget onsdag, hvor partiet mistede 21 mandater – og nu står tilbage med kun 16 mandater.

”Men vi svigter ikke dem, der har stemt på os. Vores DNA er det samme, uanset hvor mange stemmer vi får,” sagde Kristian Thulesen Dahl onsdag afte ved partiets valgfest på Christiansborg.

Han understregede samtidig, at han bliver som partileder:

"Når man er i modvind, så skal man tage lederskabet og rette op igen," lød det fra Thulesen Dahl onsdag aften.

DF-lederen vurderer, at vælgerflugten til dels skyldes, at mange danskere tror, at de får en stram udlændingepolitik og bedre velfærd hos andre partier:

”Hvis det er tilfældet, så har vi da muligheden for at vinde det tabte terræn igen," sagde partilederen og understregede, at nogle vælgere måske har haft for store forventninger til hvad Dansk Folkeparti kunne få gennemført oven på det gode valg tilbage i 2015, hvor DF gik frem med femten mandater fra 22 til 37:

”Det blev nærmest italesat, som om vi kunne få alt igennem. Vi var ikke dygtige nok til at forventningsafstemme.”

Det gule Sydjylland forsvundet

Partiets gruppeformand Peter Skaarup meddelte lidt over midnat på sin Facebook-profil, at Dansk Folkeparti ”fortsætter her efter valget med at søge indflydelse og trække dansk politik i den rigtige retning,” han ønskede samtidig Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ”tillykke med valgsejren og derved retten til at prøve at danne en regering.”

placeholder

 

DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, betegnede allerede tidligt på valgaftenen onsdag over for Netavisen Pio Dansk Folkepartis valgresultat som "totalt utilfredsstillende" - på et tidspunkt, hvor partiet i exit-pools lå på omkring 18-19 mandater. Men det endelige valgresultat gav altså kun Dansk Folkeparti 16 mandater.

placeholder

 

DF's stifter og tidligere partileder, nuværende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, skriver torsdag formiddag på twitter, at det den markante tilbagegang "gør ondt":

placeholder

 

Dansk Folkepartis vælgermæssige deroute ændrer også det politiske landkort.

Efter folketingsvalget for fire år siden blev Dansk Folkeparti størst i hele det sydlige Jylland. Og i store dele af Syd- og Vestsjælland. Disse områder er efter folketingsvalget i går ikke længere gule, men i stedet enten blå eller røde. Socialdemokratiet er således blev det største parti i det syd- og vestsjællandske, mens Venstre er blevet størst i det sydlige Danmark – undtaget Sønderborg-området.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DF er et populistisk parti, der svinger som stemningen er til, den går ikke mere. Derfor nederlaget som kun er godt for landet, da vi var ved at komme lidt for langt ud med højredrejningen. Venstre må også sadle om, så godt de tabte magten. Løkke er også populist så det basker, red min bag, så lover jeg.... han vil gøre alt for at bevare magten, DERFOR på tide han afgiver den og sin formandspost til ny V leder. Tror det sker på deres landsmøde.

EU valget for V i 2014 var et stort nederlag alle husker en svendende Løkke, og i 2019 takket være Gade og Løkkegård, fik de så 3 mandater, plus et, hvis Brexit kommer. Valget 2015 nederlag på 19.5 % ,og kun magten gr. DF store fremgang, Løkke er aldrig valgt af folket til magten. Og nu fik de grundet DF og LA
store nedtur, nogle vælgere tilbage, til 23,5 men da slet ikke på det niveau i 2001 som Fogh havde. Så klart V er glade, men flot resultat åh ja.Der er ingen blå blok mere eller borgerligt alternativ. Løkke har jo skiftet kurs til venstre, hvor efterlader det K og DF og LA ????

Annonce