Annonce

Kæmpe klimasynder endelig på finansloven - forsker: absurd at det er blevet ignoreret

En ny national handlingsplan skal fremme bæredygtighedsinitiativer i tekstilindustrien. Danmark skal være foregangsland, mener miljøminister Magnus Heunicke
Foto: Colourbox
Arkivfoto
Ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet har regeringen sammen med SF og De Radikale afsat 10 millioner kroner årligt på finansloven 2025-2028 til en national handlingsplan for tekstilindustrien.

Hensigten er at støtte tiltag, der bidrager til at reducere tekstilindustriens forurening og støtter bæredygtighedsinitiativer.

Millionerne fra finansloven kan blandt andet bruges til at støtte det frivillige sektorsamarbejde for tekstiler, der er et samarbejde mellem virksomheder, organisationer og Miljøministeriet, hvor fælles miljømål formuleres.

Tekstilindustrien er den fjerde mest forurenende industri i EU kun overgået af bolig-, transport- og fødevareindustrien

Miljøminister Magnus Heunicke (S) skriver i pressemeddelelsen:

"Tekstilproduktionen verden over presser både vores klima og miljø. Vi står med et massivt overforbrug af tekstiler, der er vanskelige at genanvende, men også et stort potentiale for at skubbe udviklingen i en mere cirkulær og bæredygtig retning.”

Han tilføjer:

“Den mulighed griber vi med en national handlingsplan for tekstiler, hvor vi politisk sammen med sektoren, kan arbejde frem mod en samlet plan, der skal reducere tøjspild, fremme genanvendelse og gøre Danmark til et foregangsland, når det kommer til bæredygtige tekstiler.”

I forhold til størrelse og aftryk er det helt absurd, hvordan området er blevet ignoreret hidtil, når man sammenligner med andre områder

Tekstilindustrien er den fjerde mest forurenende industri i EU kun overgået af bolig-, transport- og fødevareindustrien.

Et af de fælles mål er for eksempel, at danske virksomheders tøj og tekstiler skal bestå af mindst 40 procent genanvendt materiale inden 2030.

Stof til eftertanke

Else Skjold, lektor, Ph.d. i design og bæredygtighed, Det Kongelige Akademi, ser gode takter i handlingsplanen.

“Jeg er voldsomt begejstret for at tekstilsektoren overhovedet er på finansloven. I forhold til størrelse og aftryk er det helt absurd, hvordan området er blevet ignoreret hidtil, når man sammenligner med andre områder. På det punkt har jeg kun hænderne oppe i vejret af begejstring,” siger hun til Netavisen Pio.

Hun fortæller, at industrien er præget af aktører, der går i hver sin retning, som for eksempel selve industrien og kritisk forskning

De gode takter i handlingsplanen, synes hun er, at der forhåbentlig sker en koordination mellem de forskellige aktører, der arbejder med grøn omstilling.

Hun fortæller, at industrien er præget af aktører, der går i hver sin retning, som for eksempel selve industrien og kritisk forskning.

Producenterne samarbejder ikke med forskningen, og det indebærer en risiko for investeringer, der gør de sociale, kulturelle og miljømæssige problemer værre. Det ser Else Skjold frem til, at der bliver lavet om på nu.

Vi har behov for en grundlæggende genopbygning af tekstilviden og dannelse - ikke endnu en kampagne

Else Skjold peger på, at det er et problem, at handlingsplanen er forankret i Miljøministeriet, der er brug for en tværfaglig indsats flere ministerier i mellem

Venter i spænding

Om handlingsplanen reelt vil gøre en forskel i tekstilindustrien afhænger af hvordan den bliver operationaliseret.

“Vi har behov for en grundlæggende genopbygning af tekstilviden og dannelse - ikke endnu en kampagne.”

“Jeg vil sige det sådan, at jeg venter i spænding. Det kan blive godt, eller det kan blive mere af det samme.”

Den kommende nationale handlingsplan for tekstiler forankres i et sekretariat uden for Miljø- og Ligestillingsministeriet. Præcis hvilket ved ministeriet ikke endnu.
 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg flytter snart til Ungarn eller Rusland hvis jeg skal tvangsfodres med mere klimapis.

God rejse, Peter Jensen, savnet efter dig her på netavisen Pio vil være begrænset.

Rusland kan altid bruge mere kanonføde i Ukraine.

Farvel og god tur til et af de to lande, du nævner, og som i øvrigt begge formentlig er totalt ligeglade med dig og almindelig anstændig opførsel på stort set alle planer. Uanset, hvor indigneret du føler dig over at blive 'tvangsfodret med klimapis', som du så smukt kalder det, så er der ingen tvivl om, at tekstilindustrien har meget at svare for og endnu ikke har gjort noget alvorligt ved den enorme forurening, de er ansvarlige for. Det er på høje tid, at verden vågner op og forholder sig til det kæmpe overforbrug af 'modetøj', som fodrer en kæmpestor, svinende industri

Nej, Magnus, Danmark skal ikke være foregangsland

Annonce