Kære regering, en bedre folkeskole er ikke gratis!

12 timers undervisning om ugen på læreruddannelsen giver ikke en bedre folkeskole. Men man får jo den folkeskole og de lærere, som man betaler for
Kan man række ud efter sparekniven og samtidig give folkeskolen et løft? Nej. Derfor klinger regeringens nye folkeskoleudspil ”Folkets Skole: Faglighed, Dannelse og Frihed – justeringer af folkeskolereformen” ganske hult.

12 timers undervisning er ALT for lidt
VLAK-regeringens skoleudspil indeholder 7 forslag, der skal justere folkeskolereformen. Kortere skoledage, selvstyrende skoler og læsekampagne er nogle af dem. Men forslagene kommer ikke til at gøre en afgørende forskel ude på landets folkeskoler, så længe penge er en mangelvare på skolerne og læreruddannelsen.

Sidste semester på læreruddannelsen havde jeg KUN 12 timers undervisning om ugen


Sidste semester på læreruddannelsen havde jeg KUN 12 timers undervisning om ugen. Hvordan skal jeg og mine medstuderende kunne blive de dygtige lærere, vi drømmer om at blive? Flere nyuddannede lærere går i baglås i deres første lærerstilling, fordi de ikke har kompetencerne til det. Samtidig oplever lærere, at skolerne mangler penge, og det gør det svært at levere tilfredsstillende undervisning. Derfor arbejder flere læreruddannede andre steder end i folkeskolen. DET burde regeringen tage at kigge på.

Tavshed fra Socialdemokratiet
Lad mig gøre det klart: det ærgrer mig, at det ikke er Socialdemokratiet, der fremlægger udspillet. Siden reformens fødsel har der været larmende tavshed fra mit eget parti på skoleområdet. Reformen har brug for et eftersyn. Lange ikke-varierede skoledage, ulighedsskabende lektier og inklusion uden flere ressourcer er desværre virkeligheden mange steder. Det tror jeg er klart for de fleste, der har berøring med folkeskolen.

Reformen har brug for et eftersyn

Der ER nogle gode takter i udspillet fra VLAK. Men regeringen begår en fejl, når de påstår at ville løfte folkeskolen. Ligeså rigtigt det er, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”, ligeså rigtigt er det, at vores fælles skole behøver penge for at kunne dygtiggøre og danne eleverne tilstrækkeligt. Det skærer i ørerne, når regeringens udspil hedder ”Folkets skole”. Samme regering har nemlig forgyldt privatskolerne gennem mange år, uden at budgettet er steget til folkeskolen, der er den egentlige skole for folket. Folkeskolen er nemlig gratis, og det betyder, at både serviceassistentens datter og advokatens søn kan gå der.

Der skal meget mere til!
Udspillet er en lappeløsning. For det første foreslår regeringen en læsekampagne, der skal styrke alle elevers læsefærdigheder. For det andet vil regeringen have kommunerne til at lave målsætninger om at nedbringe antallet af vikarer. Lyder det ikke meget godt? Jo, men hvis man i stedet satsede på at uddanne kompetente lærere, sikrede forberedelse til dem og økonomiske ressourcer til folkeskolen, var problemer med elevernes læsefærdigheder og de mange vikarer nok ikke så store.

Så længe regeringen sidder tungt på skattekisten, så får man den folkeskole og de lærere, man betaler for

Der er brug for en helt grundlæggende satsning på folkeskolen. Så længe regeringen sidder tungt på skattekisten, så får man den folkeskole og de lærere, man betaler for.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook

Annonce