Kære regering: Husk os unge, når bølgerne går højt under det danske EU-formandskab

EU-formandskab

Kære regering: Husk os unge, når bølgerne går højt under det danske EU-formandskab

Det danske EU-formandskab er en mulighed for at tænke stort – men det kræver, at regeringen tager ungdommens bekymringer alvorligt, ikke bare symbolsk, mener landsformand i Europæisk Ungdom

Asmus Vilster, landsformand for Europæisk Ungdom er ikke imponeret over Mette Frederiksen nyfundne kærlighed til EU
Billedtekst
Asmus Vilster, landsformand for Europæisk Ungdom mener, at regeringen under EU-formandskabet skal lytte til de unge, der tør at stille spørgsmål
Foto: Europæisk Ungdom/regeringen.dk/Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

I dag overtager Danmark EU-formandskabet.

En stor dag, får vi at vide.

For demokratiet, for kontinentet, for “fællesskabet”.

Læs også:Tingets Tilstand: Ingen kan løkke som Løkke

Man kan næsten høre fanfarerne og smage kagen på Marienborg.

Men for os unge? For dem, der har arvet klimapolitikkens regninger, boligmarkedets absurditeter og en geopolitik, der ligner et genoptryk fra 1938? Her er fanfaren svagere.

Vi er mere end et symbol

Det er, som om vi kun bliver nævnt, når talen skal rundes af med håb.

Fremtiden, siger I. Som om det ikke er nutiden, der kvæler os i mellemtiden.

Der er nok af visioner i de talepapirer, der skal turnere rundt i Bruxelles – om regelforenkling, budgetdisciplin og storpolitik med store armbevægelser.

Vi er ikke bare et symbol på håb, man kan hive op af hatten, når det er bekvemt

Og ja, det er vigtigt. Men det er også en mulighed – for at vise, at EU kan være mere end en kulisse for stormagternes spil og embedsværkets slideshows.

Vi er ikke bare et symbol på håb, man kan hive op af hatten, når det er bekvemt.

Vi er ikke et PR-greb eller en sentimental slutning på jeres taler.

Det er vores fremtid, der er på spil – og den kræver mod, udsyn og beslutninger, der rækker længere end den næste meningsmåling.

Vi tør spørge – tør I svare?

Unge har én fordel: Vi tør stille de store spørgsmål, fordi vi ved, det er nødvendigt.

Hvor skal Europa hen?

Hvad sker der, hvis Ukraine ikke bliver en del af fællesskabet?

Hvis EU svigter på klimaet?

Hvis vi ikke får oprustet i tide?

Hvis Ungarn fortsætter med at indskrænke LGBTQIA+-personers rettigheder?

Hvis ungdomsarbejdsløsheden bliver en permanent tilstand?

Læs også:Danske unge er ikke idioter, selvom de drikker sig i hegnet

Vi forventer ikke perfekte svar. Men vi forventer, at I tør stille jer selv de samme spørgsmål. Og at I ikke lader formandskabet drukne i smålig forvaltning, nationale særinteresser og forsigtige hensigtserklæringer.

Brug det danske EU-formandskab til at vise, at politik stadig kan noget.

Og husk os – ikke bare når stemningen er højtidelig, men også når bølgerne går højt.

Asmus Vilster

Landsformand i Europæisk Ungdom

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 01.07.2025 - 17:38

Og det vigtigste at vide om "de unge" er, at de har lige så forskellige holdninger, præferencer og prioriterer som de midaldrende og de ældre. Uanset om de kaldes generation x, y eller z.

Også selvom dem, pressen altid finder frem til, kan virke ens i en foruroligede grad ;-)

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.07.2025 - 01:09

“Unge har én fordel: Vi tør stille de store spørgsmål, fordi vi ved, det er nødvendigt.”

Og ældre kan stille de rigtige spørgsmål, fordi de har erfaringen og unge behøver ikke alle at sætte sig på kogepladen for at blive klogere…

Gavner Roskilde festival klimaet i verden? Tænk hvor megen unødvendig CO2 der kunne spares til opfostring af den næste generation i stedet?

Gider I unge i det hele taget at have besværet med at opfostre den næste generation?

Gider I unge at kigge på trafikken i stedet for jeres iPhonen når I kører bil?

Gider I unge at passe haver, skov og natur i stedet for jeres evige charterrejser med druk?

Gider I unge at betale til “den danske model”, der skabte fundamentet for jeres liv?

Gider I unge…?

Gider I unge påny at leve “normale liv”, der i længden skaber fundamentet for kommende generationer?

Jo, der er masser af spørgsmål, der presser sig på når studenter-alkohol-tågerne har lagt sig?

Og det allerbedste:

Hvornår skal 500 veluddannede mennesker fra alle årgange tvangsudskrives til forsvaret?

25.000 med ideer, erfaring, fællesskabsfølelse og allerede egne børn på trods af alskens relationsbogstavs-lege.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.07.2025 - 14:54

Når de unge går så meget op i klima og miljø, kunne de jo passende vise os "gamle" at de mener noget med miljøet og selvfølgelig fjerner alt affald, telte, stole og andre genstande de har medbragt til festpladserne således at pladserne bliver afleveret rengjort i samme stand som da de ankom til pladserne. De kan jo begynde med festpladsen ved Roskilde festivallen. Jeg glæder mig til at se hvordan pladsen fremtræder rydelig og uden affald når "festen" er slut, men bliver nok skuffet igen. Det kunne ellers spare arrangørerne af festivallen for det tocifrede millionbeløb de til dato har brugt på oprydning efter den miljø- og klimabeviste ungdom.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.