Kald mig en dårlig socialdemokrat, og du kalder mig et dårligt menneske

For Jacob Bundsgaard har kernen i socialdemokratisk politik ikke ændret sig. Det handler stadig om at skabe lige muligheder for alle, men hvis det skal lykkes, så skal medlemsdemokratiet i partiet styrkes.
Vi er på Århus Rådhus. Arne Jacobsens og Erik Møllers imponerende kolos er inde bag de grå mure lidt ligesom en magisk labyrint. Hvor end du vender dig, ser du en dør. Og er du heldig finder du et forkontor med to morgenfriske sekretærer og en borgmester, der er på vej.

”Der er meget forskel på ham og Nicolai. Du kan slet ikke sammenligne de to. Jacob er meget mere stille og rolig”, siger den ene af damerne.

Det er to år siden, at Jacob Bundsgaard røg ind i den stol, som ellers havde tilhørt Nicolai Wammen. Men da valget blev udskrevet i august 2011 ville Nicolai Wammen tilbage til Folketinget, og Jacob Bundsgaard, som på det tidspunkt havde været medlem af byrådet i ni år, var den naturlige arvtager. Turen fra rådmand til stolen i hjørnekontoret med borgmesterkæden tog få uger, og de efterfølgende dage kunne man læse og se interviews, hvor budskabet ”Århusianere skal lære mig at kende” var gennemgående.

Det må sige at være lykkedes.

Drømmen er at skabe lige muligheder
”Jeg ved godt, at målet med din interviewserie er at finde frem til, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Men der er jo hundrede måder at være socialdemokrat på, og hvis folk for eksempel siger, at jeg er en dårlig socialdemokrat, så siger de også, at jeg er et dårligt menneske,” siger Jacob Bundsgaard.

Det var udvekslingsophold i henholdsvis USA og London, der fik Jacob Bundsgaards øjne op for, hvad liberalismens motto om at være sin egen lykkes smed har af konsekvenser. Det stod hurtigt klart for Jacob Bundsgaard, at de amerikanske skolekammerater, der boede i trailerparks, på ingen måde havde de samme muligheder for at få sig en uddannelse og et hus, som de velhavende skolekammerater havde.

”Som socialdemokrat drømmer jeg om at skabe et retfærdigt samfund, hvor der er lige muligheder for alle. Og der er til stadighed systematiske uretfærdigheder i vores samfund. Vi kan jo se, at kommer du fra et hjem, hvor der ikke er nogen uddannelse, så er du i overhængende risiko for ikke at få en uddannelse selv.”

Konservativ af udseende, socialdemokrat i hjertet
”Kunne du ikke lige så godt være blevet konservativ?” spørger jeg.

Jacob Bundsgaard kigger forvirret på mig og ved ikke helt, om han skal svare. Eller hvad han skal svare.

”Forstå mig ret. Hvis jeg mødte dig på gaden, ville jeg se en akademiker i en nydeligt gråt jakkesæt. Du har pæne, hvide negle, og du kommer fra et hjem, hvor din far er overlæge. Det er jo ikke opskriften på en typisk socialdemokrat. ”

Jacob Bundsgaard er stille lidt. Så rykker han i stolen. Begynder på en sætning, men stopper igen. Tager luft ind og siger så:

”Jo, det er er rigtigt. Min far er børnelæge, og min mor er bioanalytiker. Men havde det stået til familiehistorien, så skulle min far have været landarbejder. Men samfundet gav ham muligheden for at skifte spor, tage en gratis uddannelse og blive læge. Så den socialdemokratiske drøm er ikke fremmed for mig. Der ligger grundige overvejelser bag mit politiske valg. Det er her jeg hører til.”

Fællesskabet skal træde til, hvor der er behov
For Jacob Bundsgaard er det det socialdemokratiske udgangspunkt, der har været afgørende for hans valg: at den enkelte selvfølgelig har et ansvar for at gøre sig umage og skabe rammerne om det liv,  vedkommende gerne vil leve. Men at vi som samfund også har et ansvar for hinanden. Det er det, der ifølge Jacob Bundsgaard adskiller Socialdemokraterne fra højrefløjen.

Det er også derfor, at yndlingscitatet tilhører præsten og filosoffen K. E. Løgstrup:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sine hænder.”

”Man skal ville noget med andre mennesker. Det er det, der driver mig. Man skal ville noget med de relationer, man har, de mennesker man kender, og det samfund der omgiver en. Jeg mener, at det store fællesskab skal træde til, der hvor det er nødvendigt,” siger Jacob Bundsgaard.

Alle skal med, ellers brækker samfundet over
Det er dybt utilfredsstillende, at så mange borgere føler, at de ikke kan være med til at bidrage til samfundet, mener Jacob Bundsgaard. At så mange føler sig ekskluderet af det gode selskab, fordi de ikke har overskud til at levere, hvad der kræves på nutidens arbejdsmarked. Det er et problem, og det er skyggesiden af velfærdssamfundet:

”Det er vores ansvar som socialdemokrater at få dem med, som føler sig udenfor. Dem som snublede på vejen eller ikke har 100 procent arbejdsevne. Det er om nogen dem, vi skal repræsentere i Socialdemokraterne.”

Jacob Bundsgaard håber derfor også, at der kommer en stærkere kobling mellem de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg og det kommunale bagland. For hvis Socialdemokraterne skal repræsentere bredt, så er man også nødt til få medlemmerne mere med i den politikformulerende fase og skabe nogle nye inddragelsesformer som en del af politikudviklingen i partiet:

”Kernen i socialdemokratisk politik har ikke forandret sig. Det handler stadig om at skabe lige muligheder for alle. Også dem som ikke har fået de bedste kort fra starten. Vi har en kæmpemæssig opgave i få løftet alle med. Ellers får vi et samfund, der brækker over. Og det er der for mig ikke andre end Socialdemokraterne, der kan gøre.”

Jacob Bundsgaard blev tirsdag den 19. november valgt til borgmester i Århus Kommune med 39.237 personlige stemmer. Interviewet med Jacob Bundsgaard er gennemført tilbage i oktober 2013.

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Jacob Bundsgaard er nummer fem i rækken.

Læs her tidligere interview med:
Mette Gjerskov
Jesper Petersen
Knud Heinesen
Claus Jensen


Flere artikler om emnet

Annonce