Henter indhold

30. juni 2017
Kampen imod antibiotika-resistens er for slap
EU vedtog i går en handlingsplan, der skal bremse multiresistente bakterier. Godt, men ikke godt nok, mener Christel Schaldemose
 

Multiresistente bakterier koster i dag den europæiske sundhedssektor over 11 milliarder kroner i ekstraudgifter per år – en udgift, der risikerer at eksplodere.

Inden år 2050 kan det ifølge EU blive en større dødsårsag end kræft.

”En stille tsunami er på vej ind over os”, udtalte sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis i går på et pressemøde i Bruxelles, om den stigende tendens til bakterier i Europa, som ikke længere kan slås ned med antibiotika.

Derfor vedtog EU i går en handlingsplan som skal bremse spredningen af multiresistente bakterier.

Intentionen er god, men vi har brug for langt skrappere midler, mener europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), om EU’s ikke-bindende retningslinier:

”Det er helt urealistisk at alle EU’s lande vil overholde planen”.

Du kan læse Netavisen Pios resume af handlingsplanen her.

Et grænseoverskridende problem
Handlingsplanen, som EU vedtog i går, fokuserer på at udbrede kendskabet til multiresistens, at styrke forskningen på området og at EU skal spille en større rolle i den globale kamp mod de resistente bakterier.

Christel Schaldemose har i lang tid kæmpet for en ambitiøs håndtering af problemet i Europa. ”Det er et grænseoverskridende problem. Vi ved, at noget nær halvdelen af rumænere og italienere går rundt med en bakterie, som ikke kan slås ned med antibiotika, hermed kan en simpel lungebetændelse blive dødbringende. Og da vi rejser på tværs af landegrænser og spiser mad fra andre lande bliver vi nødt til at håndtere problemet i fællesskab.”

Men i den nye handlingsplan er der for meget fokus på, hvordan vi finder nye antibiotikatyper og kun alt for få konkrete ideer til, hvordan vi får skåret forbruget ned, mener Christel Schaldemose.

Det er et problem, da overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier.

”Det er ikke fordi vi er perfekte i Danmark, her er forbruget også for højt. Men mange lande kunne lære meget af den måde vi håndterer problemet på herhjemme, for eksempel i forhold til overvågning og rapportering af forbruget.”

I Norden får det økonomiske konsekvenser
På europæisk plan er Danmark et af de lande, hvor antibiotikaforbruget er lavest. Forbruget er lidt lavere i lande som Holland, Estland og Sverige, men væsentligt højere i lande som Spanien, Grækenland og Rumænien.

Men også i Danmark stiger forbruget af antibiotika til mennesker hvert eneste år. Og antallet af multiresistente bakterier er stigende. En af de multiresistente bakterier er den såkaldte VRE-bakterie: I 2012 blev der konstateret 54 tilfælde af infektioner med bakterien, i 2015 blev der registreret mere end 300 tilfælde.

”Dødeligheden ved infektioner rammer meget skævt. Det vil især blive et problem på den sydlige halvkugle, og et mindre problem i norden, hvor vi har rigtig gode screeningredskaber.”

Det forklarer Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut, fagligt ansvarlig for analyser af antibiotikaforbruget i Danmark. Hun understreger, at det primært er de øgede udgifter til hospitalsvæsenet, som vi vil kunne mærke i vores del af verden.

”Vores første opgave er at modarbejde, at resistensen spredes. Vi vil i højere grad skulle screene patienter og fødevarer. Vi vil skulle bruge langt flere ressourcer på hygiejnemæssige foranstaltninger og vi skal være forberedte på længere indlæggelser, når medicineringen ikke er effektiv. Det kan blive en kæmpe økonomisk udgift.”

Der findes ikke præcise tal på, hvor meget de resistente bakterier koster det danske sundhedsvæsen. På europæisk plan vurderer man, at det i dag koster sundhedssektoren over 11 milliarder kroner per år.
Ute Wolff Sönksen er generelt positivt stemt overfor handlingsplanen, men savner dog også flere konkrete bud på, hvordan antibiotikaforbruget reduceres – da det er vejen til at undgå, at bakterierne udvikler resistens.

En luftig ambition
90% af antibiotikaforbruget til mennesker udskrives i Danmark af de praktiserende læger, de sidste 10% på sygehusene. I EU’s handlingsplan er der derfor et særligt fokus på, hvad man kan gøre for, at de praktiserende læger udskriver mindre antibiotika.

Ifølge sundhedskommissær Vytenis Andriukaitus, som selv er tidligere læge, handler det først og fremmest om at ”udbrede kendskabet” til, hvornår antibiotika er effektivt, og hvornår det ikke er.

”Vi bliver nødt til at sætte ind på alle niveauer i samfundet – fra borgeren, til lægen, til forskningen til lægemiddelindustrien. Alle skal vide, at antibiotika ikke virker imod virus og forkølelse. Som det er i dag, er det tit patienterne, der kræver hurtig behandling af deres praktiserende læge.”

Det er en meget luftig ambition, mener Christel Schaldemose, som frygter, at man blot lægger ansvaret på patientens skuldre. ”Det er lægernes ansvar at medicinere korrekt, og det er sundhedsmyndighedernes ansvar at lægge nogle fornuftige retningslinier for lægerne.”

Sundhedsområdet er national kompetence
Christel Schaldemose tvivler dog på, at alle de europæiske lande vil overholde EU’s retningslinjer, da der særligt fra de syd- og østeuropæiske lande ofte er modstand, når der debatteres yderligere regulering på området.

”Det er fuldstændig urealistisk, at alle lande vil overholde det her. Der er stærke økonomiske interesser på spil i forhold til landbruget. Og så er det et meget følsomt politisk område, fordi sundhed er noget, vi har tradition for at klare på nationalt niveau.”

Schaldemose mener, at det burde have været muligt for EU at fremsætte nogle håndfaste retningslinier. ”Der er brug nogle langt mere hardcore tiltag på det her område. Man kunne for eksempel kræve af alle medlemslande, at de selv skal implementere national lovgivning.”

”Med lad os se, hvad der sker. Intentionen er god. Men hvis ikke der sker noget indenfor en 5-10 år, hvilket man kunne frygte, så skal vi måske sige, at det her er ved at være så stor en sundhedstrussel, at vi skal have fælles og meget stramme kriterier for, hvordan det her skal håndteres.”

Tilfredshed fra Europa-Kommissionen
Sundhedskommissær Andriukaitus understreger overfor Netavisen Pio, at han er særdeles tilfreds med den nye handlingsplan.

Ville Kommissionen gerne være gået længere end til at fremsætte vejledende retningslinier?

Vis mig et andet sted på jorden, hvor man har ligeså ambitiøse retningslinier som i EU. Ikke i Kina, ikke i Australien, ikke i USA, måske i Canada. Kun EU går forrest som en global leder i kampen mod de multiresistente bakterier.

Men vil det her skabe reelle resultater, når planen ikke er bindende for medlemslandene?

”Det er jeg helt overbevist om,” svarer kommissæren.

Læs mere om AMR-handlingsplanen på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO