Annonce

Kampen mod ulighed - alletiders vigtigste kamp!

Fornyligt blev der i et interview til Netavisen Pio efterspurgt et politisk projekt i forbindelse med vores opstilling til DSU’s ledelse. Vi har her forsøgt at tegne en linje for, hvor DSU’s politiske kampe i vores øjne bør ligge i de kommende to år.
Uligheden stiger! Mens den vestlige verden langsomt bevæger sig ud af finanskrisens skygge, stiger uligheden. Det er et trist faktum i Danmark såvel som i resten af verden. Væksten tilfalder de rigeste, mens forholdene for den almindelige lønmodtager står stille eller forværres.

Vi ønsker en verden, hvor alle mennesker er frie til at leve det liv, de drømmer om. Kampen mod ulighed er fundamentalt vigtigt for at nå det mål. Ulighed begrænser grundlæggende det enkelte menneskes frihed. Vi vil derfor gøre kampen mod ulighed til overliggeren for DSU’s politiske arbejde de næste to år.

Diskussionen om ulighed begrænser sig ikke til et snævert fokus på finanskrisens konsekvenser. Under uligheden ligger et hav af dagsordner, som DSU skal være med til at løfte.

Et opgør med de liberalistiske myter
Det liberalistiske Danmark lever i den vildfarelse, at ulighed er godt og skal fremmes. At det ligefrem gavner samfundet og økonomien. Intet kunne være mere forkert.

Myten om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen, lever i bedste velgående på trods af, at tiden efter finanskrisen tydeligt har vist, at det ikke kommer underklassen og middelklassen til gavn når de rige bliver endnu rigere. Den fejlslagne ”trickle down”-tankegang forpester stadig store dele af den økonomiske tænkning fra Wall Street til Finansministeriets regnemodeller.

Den fejlslagne ”trickle down”-tankegang forpester stadig store dele af den økonomiske tænkning

DSU skal stå i spidsen for et opgør med den myte. Økonomisk omfordeling og lighed bør stadig være socialdemokratiske, politiske mål. Det politiske mål om økonomisk lighed i samfundet er ofte, selv i socialdemokratiske kredse, blevet negligeret til fordel for diskussionen om chanceulighed. Men virkeligheden er at de to diskussioner hænger sammen. Økonomisk ulighed er stadig i dag et af de største benspænd for reelt lige muligheder for alle mennesker.

DSU skal insistere på, at flytte fokus væk fra BNP som det eneste mål for vækst. BNP siger nemlig ikke noget om fordelingen af velstanden i samfundet. Som socialdemokrater må arbejdsløsheden altid være det vigtigst mål, men vi er også nødt til at anerkende den økonomiske lighed som et økonomisk mål.

Ulighed er skadeligt for samfundet og økonomien. Alligevel slipper liberalisterne afsted med myten om at ulighed skaber dynamik. De påstår at ulighed er godt, fordi det motivere de fattigste til at stræbe efter succes og rigdom. Det er en løgn. Mulighederne for at bryde mønstre opstår kun i lande med høj grad af lighed, hvor velfærdssamfundet giver alle mulighed for at tage den uddannelse de vil og danne sig det liv de ønsker.

Det er i Danmark – et af verdens mest lige samfund – at ”den amerikanske drøm” lever i bedste velgående. Det er i Danmark at lastbilschaufførens søn reelt har mulighed for at komme på universitetet, hvis det er det han ønsker. Det er i Danmark der er dynamik, for det er lighed der skaber dynamik!

Kriser udnyttes til at øge uligheden
Den europæiske håndtering af finanskrisen har været et langt ideologisk korstog mod de europæiske velfærdsstater, og dermed vores muligheder for at bekæmpe uligheden. Sparepolitikken er fremstillet som en økonomisk nødvendighed oven på krisen, men i virkeligheden har den to simple formål, at nedbryde velfærdsstaterne og sænke lønningerne. Begge dele vil øge uligheden.

Stramme budgetkrav fra Merkel og EU tvinger staterne til at skære ned eller droppe investeringer i velfærden, og målet om at få gang i den økonomiske vækst uden flere penge i økonomien hviler på en forudsætning om at lønniveauet må ned.

Fattigdom er ikke den bedste vej til god integration

Inden vi er nået ud af finanskrisen har en ny krise meldt sig - flygtningekrisen. Igen står de borgerlige i kø for at udnytte en krisesituation til at opnå deres ideologiske mål om mere ulighed. Kommunerne skal løfte hele integrationsindsatsen uden, at der følger en eneste krone med. Samtidig skal de spare en procent i minusvækstens navn.

Imens presser borgerlige kræfter og erhvervslivet på for at liste indslusningsløn ind ad bagdøren. Indslusningsløn, der markedsføres som noget, der vil hjælpe flygtninge i gang på arbejdsmarkedet, men i virkeligheden kun er et usselt forsøg på at sænke minimumslønningerne og udfordre vores danske arbejdsmarkedsmodel. Fattigdom er ikke den bedste vej til god integration og et lavtlønsarbejdsmarked vil kun gå ud over bunden i samfundet og øge uligheden markant.

Vi er oppe imod kræfter, der vil udnytte enhver situation og enhver krise til at udfordre vores velfærdssamfund og vores arbejdsmarked med ordentlige lønninger, i et ideologisk forsøg på at øge uligheden yderligere. DSU skal være det aktive modsvar og stå vagt om velfærdssamfundet og kampen mod ulighed, når borgerlige kræfter forsøger at nedbryde den.

De bredeste skuldre skal løfte endnu mere
Verdenshistoriens mest succesfulde måde at bekæmpe ulighed er det universelle, solidariske velfærdssamfund. Det velfærdssamfund vi blandt andet har i Danmark.

Det kommer dog ofte til at fremstå som om at velfærdssamfundet har nået toppen, som om det ikke længere kan udvikles, men blot skal finpudses og justeres. Den tankegang abonnerer vi ikke på. Vi mener velfærdssamfundet kan udvides og udvikles endnu mere. Men det kræver, at vi tør, og det kræver at vi erkender, at det kommer til at koste nogle knaster.

Vi er villige til at sætte skatten op. Ja, vi sagde det. Hvis vi skal bekæmpe uligheden, kræver det mere omfordeling og mere velfærd, altså må vi kradse flere penge ind. Efter årtier med skattesænkninger skal vi kigge på at øge indtægterne til fællesskabet.

Vi er villige til at sætte skatten op

Vi tænker dog ikke at vi skal hæve skatten på arbejde, men i stedet kigge nærmere på de steder hvor uligheden for alvor slår igennem. Det er nemlig ikke primært i arbejdsindkomster, men i formuer og kapital. Vi skal derfor i langt højere grad beskatte de såkaldte arbejdsfrie gevinster, så som aktiegevinster, gevinster ved boligsalg, arv og finansiel spekulation. På den måde kunne vi lave et skattesystem, hvor det for alvor er de bredeste skuldre, der løfter mest.

Velfærdssamfundet er det bedste værn mod ulighed
Med større indtægter fra arbejdsfrie gevinster, ville man også kunne tage hul på diskussionerne om hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund. Hvor og hvordan vi styrker velfærdssamfundet er et stort spørgsmål med mange rigtige svar. Vi har derfor prøvet at begrænse os til tre konkrete bud på hvordan vores velfærdssamfund kunne blive endnu stærkere:

En ny efterløn. Der er behov for en reform af vores pensionssystem, således at mennesker der har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år med hårdt nedslidende arbejde kan trække sig tilbage, mens man stadig har gode leveår tilbage.

Obligatorisk ungdomsuddannelse. Vi bør lave en overbygning til helhedsskolen, som sikrer en fast overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Så alle unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og de får lettere ved at finde sig tilrette i netop den uddannelse, som passer dem bedst.

Et reelt psykiatrisk sundhedsvæsen. Vi har et princip om at sidestille psykiske og fysiske lidelser, men virkeligheden er, at psykiatrien halter alvorlig bagefter, ikke mindst på grund af manglende økonomiske midler. Vi skal prioritere og udvikle psykiatrien, således at vores sundhedsvæsen altid kan give dig behandling i verdensklasse uanset om du har ondt i kroppen eller sjælen. Det kræver, at det psykiatriske sundhedsvæsen kommer på finansloven.

Velfærdssamfundet er langt fra færdigbygget, og for hver ny sten vi lægger øger vi den solidariske omfordeling i vores samfund, og vi styrker vores værn mod uligheden. Kampen for velfærd er et led i alletiders socialdemokratiske kamp for mere lighed i samfundet og øget frihed til alle.

Dét er vores politiske projekt. Det står ikke mejslet i granit, men det udstikker den vej, vi vil gå med DSU de næste år. Vi glæder os til at debattere det og videreudvikle det sammen med mange andre, engagerede, unge socialdemokrater.

 

Maj Jensen Christensen er næstformand og forbundssekretærkandidat i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Lasse Quvang Rasmussen er formandskandidat i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.


Flere artikler om emnet