Kampen om Bruxelles: Vestager og alle de andre kandidater

Torsdag og fredag mødes EU’s ledere til topmøde for at fordele unionens topposter imellem sig. Og en dansk politiker er med i kapløbet.
Selvom der også skal diskuteres EU’s budget og Brexit, når EU’s stats- og regeringsledere torsdag og fredag mødes i Bruxelles, så bliver fordeling af  topposterne i EU det helt store emne.

For hvem skal være kommissionsformand, formand for det Europæiske Råd, EU’s udenrigsminister og formanden for den Europæiske Centralbank i den kommende periode.

Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager på Danmarks vegne, da der endnu ikke er dannet en ny regering.

Flere medier og politikere nævnt, at den nuværende konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager (R) kan være i spil til en toppost.

Både tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen (S), der lige nu sidder som kongelig undersøger, har erklæret deres støtte til Vestagers kandidatur.

Det kan give muligheder for den danske kommissær, der har høstet ros for modet til at udfordre tech-gigantenerne.

Spitzenkandidat på sidelinjen

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentsvalget har flere af de europæiske partier forsøgt at få gennemført den såkaldte spitzenkandidat-proces, hvor man har peget på en fælles-europæisk spidskandidat til Europa-Parlamentet, som så efterfølgende skulle vælges til formand for kommissionen.

Det ville i så fald betyde, at det er den tyske europa-parlamentariker Manfred Weber fra den konservative EPP-gruppe, der skulle indtage posten.

Det er dog de færreste stats- og regeringsledere som anerkender den proces, som flere grundlæggende mener er et traktatmæssigt brud på statsledernes ret til at styre processen og derfor er det også de færreste, der tror på den model. Derfor bliver det næppe den stærkt konservative Weber.

Kabale på ideologi, lande og køn

Det er formelt fire poster, der skal besættes, men i spillet om dem, kan der også handles med både politiske løfter og andre poster i systemet.

I den kabale der skal lægges, skal der blandt andet tages hensyn til de politiske fløje, så der både er nogle konservative, liberale og socialdemokrater politikere at vælge imellem.

Samtidig skal geografi også gå op så topposterne fordeles  til både lande i både øst og vest, samtidig med små og store lande også skal balanceres. Og så skal der helst også gerne være ligeligt med både mænd og kvinder i den endelig trup.

Der er ingen formelle opstillingsfrister og ingen er ’rigtige kandidater’ før kabalen falder på plads. Men udover Margrete Vestager, så har følgende navne været nævnt på rygtebørsen over de seneste måneder.

Angela Merkel, EPP

Den tyske kansler blev i sidste uge bragt i spil af den franske præsident Emmanuel Macron. 64-årige Merkel har for længst annonceret, at hun er på vej væk fra tysk politik og en EU-toppost ville være en god anledning til at få gennemført et skifte i Berlin.

Der er dog ikke tradition for at tyskerne render med topposterne i EU-systemet, der normalt gives til de lidt mindre lande.

Michel Barnier, EPP

EU’s franske chefforhandler i forhold til Brexit-forhandlingerne har også været nævnt som et bud. Barnier, som også var i spil til kommissionsformandsposten i 2014, kommer fra den konservative EPP-gruppe, kender kommissionen indgående efter to perioder i Bruxelles.

Barnier har aldrig været stats- eller regeringschef, hvilket i årtier har været et uofficielt kriterium for Kommissionens præsidenter. Barnier, 68, er også næsten fire år ældre end Juncker, på et tidspunkt hvor mange efterspørger en yngre, og mere energisk figur i front.

Mark Rutte, Renew Europe (Tidl. ALDE)

Den hollandske premierminister har længe ønsket sig væk fra regeringskontoret i Haag og ligner en oplagt kompromiskandidat. Rutte har ved flere lejligheder afvist at han skulle være kandidat til en toppost, men den slags udmeldinger ved de fleste, der følger politik, at man skal tage med et gran salt.

Rutte, der ”kun” er 52, er liberal ligesom Vestager, og bortset fra Merkel og Ungarns Victor Orban, den længst siddende regeringsleder.

Dalia Grybauskaitė, Uafhængig

Litauens snart tidligere præsident Grybauskaitė, 63, var også blandt kandidaterne til et EU-topjob i 2014 og hun tjekker som både kvinde, østeuropæer og tidligere EU-kommissær, flere bokse af på skemaet. Grybauskaite er dog stærkt kritisk overfor Putins Rusland, og det er der sikkert nogen i statslederkredsen som ikke bryder sig alt for meget om.

Frans Timmermanns, PES

Endnu en hollænder har budt sig til, nemlig den nuværende EU-kommissær Frans Timmermans, som også var den socialdemokratiske gruppes såkaldte ”spitzenkandidaten” (spidskandidat, red.) ved det netop overståede EU-valg.

Her sikrede den tidligere udenrigsminister sit parti et overraskende godt valgresultat. Men om det er nok til den absolutte toppost i et EU-system, hvor konservative og liberale kræfter dominerer blandt stats- og regeringslederne, er nok tvivlsomt.

Spillet er i hvert fald helt åbent, og resulatet skulle gerne være på plads fredag aften.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook