I USA ynder man gerne, at kalde formanden for den amerikanske centralbank, som mest går under navnet The Fed, for landets næstmest magtfulde mand. Spørger du amerikanere og økonomer, så vil mange sikkert mene, at den magt også gælder for resten af verdenen.
Alligevel har spillet omkring hvem, der skal efterfølge Ben Bernanke ikke været omgærdet af den største opmærksomhed i de danske medier. En umiddelbar forklaring kan findes i, at de fleste mennesker er klar over hvordan deres egen bank fungerer, men i langt ringere grad, hvordan en centralbank fungerer.
Nomineringen har i længere tid været et tomandsræs imellem de to forhåndsfavoritter Larry Summers og Janet Yellen. I offentligheden vil de flere være bekendt med Summers. Han var finansminister for Clinton i årene 1999-2001, og senere hen Obamas tætteste økonomiske rådgiver fra starten af 2009 til slutningen af 2010.  Særligt perioden som finansminister har givet Summers end del opmærksomhed senere hen. Her førte han an i afskaffelsen af Glass-Steagall-loven og afviste forsøg på reguleringen af derivater. Konsekvenserne heraf er kendt for de fleste, men på trods af velbegrundet kritik, så var Summers indtil for nyligt favoritten til, at overtage posten efter Ben Bernanke. Det var lige indtil han valgte, at trække sit kandidatur.
Han begrunder selv sin tilbagetrækning med, at en opslidende nomineringsproces ikke er at ønske. Hverken for ham selv, hans familie eller for landets forsatte økonomiske genopretning.
Derfor vendte alle øjne sig imod Janet Yellen, som nu må siges at være den ubestridt mest oplagte kandidat. Hun har tilbragt ni år med fingeren på pulsen inden for den amerikanske pengepolitik. Først som leder af San Francisco Centralbank fra 2004-2010 og de sidste tre år som næstformand for Ben Bernanke i The Fed. Hun er foretrukket blandt økonomer, hvor blandt andet Paul Krugman og Joseph Stiglitz gerne bruger spalteplads på, at prise hendes evner. Hun er fortaler for, at bruge pengepolitikken til at sænke arbejdsløsheden. Et standpunkt, der efter krisen ser ud til at vinde større indpas i de flere centralbanker.
Hvorfor har Obama-administrationen så ikke bare udpeget hende med det samme? De har ikke været fortalere for hende, da hun har ry for, at være en selvstændig tænker i en sådan grad, at de er bange for, at hun ikke vil give dem ubetinget opbakning til politiske budskaber, som ikke har et fast økonomisk fundament.
Et andet kritikpunkt går på, at Yellen har sin primære interesse for pengepolitik og mindre for regulering af finanssektoren, og dermed vil stå svagere på dette felt.  Her spiller The Fed en vigtig rolle i implementeringen af eksempelvis Dodd-Frank (lov om regulering af finanssektoren, red.). Modstandere der prøver at tale dette emne op, gør det nok primært for, at skifte fokus over på noget andet end pengepolitik, hvor andre kandidater ikke kommer tæt på at matche Yellen.
Efter Summers ikke længere er i betragtning, så har man rettet øjnene imod Donald Kohn, Yellens forgænger på posten i The Fed og mangeårig rådgiver for Alan Greenspan, og Obamas tidligere finansminister Timothy Geithner, som dog offentligt har sagt, at han ikke er interesseret i posten.
Bliver Donald Kohn valgt, så vil det være et meget konservativt træk fra Det Hvide Hus. De vil slippe for en besværlig indsættelseshøring i senatet, og får en mand, der vil lave meget lidt om på politikken i The Fed.
Lige nu ligner Yellen det mest oplagte valg, men som en politisk kommentator bemærkede det, så er det få, der snakker om Donald Kohn, men hans navn bliver nævnt på de møder, hvor det betyder noget.
For de lidt nørdede, så er Raghuram Rajan, forfatter til en af de bedste bøger om finanskrisen, blevet udnævnt som leder af den Indiske Centralbank.