Kan dårlig og grådig bankledelse reguleres?

Hverken statsbanker eller lovparagraffer kan forhindre, at dårlige ledere i finansverdenen foretager dårlige investeringer og styrer virksomheden mod bankerot.
Et frirum, hvor der skal foretages ledelsesmæssige beslutninger, medfører logisk muligheden for dårlig ledelse, der ikke kan reguleres gennem lov.

I kølvandet på Finanskrisen knækkede en række danske banker sammen. Disse bankkrak, der blandt andet omfatter Roskilde Bank, EBH Bank samt Amagerbanken, har givet anledning til et bredt ønske om øget finansiel regulering. Dette omfatter blandt andet øgede kapitalkrav (at bankerne skal flere penge på kistebunden som sikkerhed, red) og regulering af sammensætningen af medlemmer i pengeinstitutternes bestyrelser. Også en skat på finansielle transaktioner kan betragtes som en konkret regulering af bankernes råden over egne midler.

Men kan øget strukturel regulering af bankernes virksomhed i praksis fungere som et bolværk mod nye krak og den grådighed, der i mange tilfælde har medført en syg kreditkultur? Og er et statsligt alternativ til de private banker en skude, der er sikker til søs?

Dårlig ledelse er ikke jura

Lov om finansiel virksomhed er med sine over 400 bestemmelser en af de suverænt længste love i Danmark og ligner derfor umiddelbart et sikkert redskab til at foretage den nødvendige finansielle regulering. Naturligvis må der foreligge en bred indskærpelse af blandt andet lånetyper og andre aftaleforhold, og selvfølgelig er øget regulering af bankerne ét redskab til at sikre bæredygtige finansielle institutioner.

Ved at se det virkelige problem i øjnene er det imidlertid nødvendigt at anerkende, at bankers økonomiske deroute også skyldes beslutninger, hvor jura ikke er på hjemmebane.

Imidlertid må enhver retskaffen mand eller kvinde til tider gribe i egen barm og anerkende, at ikke alle problemer kan løses ved juridisk indgriben. Da bankerne fungerer som konkurrenter om kunder, må der også være et retligt frirum, der skal udfyldes af ledelse, ikke jura. Et frirum, hvor der skal foretages ledelsesmæssige beslutninger, medfører logisk muligheden for dårlig ledelse, der ikke kan reguleres gennem lov.

I advokatundersøgelsen for Roskilde Bank fremgår det, at bestyrelsen havde udstedt en såkaldt § 70-instruks, hvor man delegerer bevillingskompetence i presserende sager til direktionen. Sager, der normalt ville skulle behandles af bestyrelsen, kan altså behandles af den daglige ledelse, hvis sagen ikke tåler udsættelse. En lovlig anvendelse af reglerne, der i øvrigt også giver udmærket mening. Problemet var imidlertid, at direktionen efter denne særlige undtagelsesregel traf beslutning i op imod 50 procent af alle sager, hvilket er en klokkeklar afvigelse fra bemyndigelsen.

Eksemplet fra Roskilde Bank viser, at der trods tilstrækkelig finansiel regulering findes konkrete situationer, hvor dårlig ledelse – der i øvrigt også har medført et erstatningssøgsmål – resulterer i uønskede situationer.

Aktionærer på generalforsamlinger, et styrket Finanstilsyn og straffe- og erstatningsretlige konsekvenser skal tøjle de ledere, der tør spille finansiel roulette med andres penge.

Statsbank skal stadig ledes

Før valget promoverede Socialdemokratiet og SF et forslag om at etablere en statsbank, der skal kunne fungere som et konkurrencedygtigt alternativ til de private banker. Umiddelbart kan det forekomme som et ønskværdigt forslag, hvis man som bankkunde ønsker at vise utilfredshed med eksempelvis Danske Banks forretningsmetoder.

Imidlertid forekommer det uklart, hvad den direkte fordel vil være for en kunde i en statsbank, da denne jo fortsat skal have en daglig ledelse og en bestyrelse, som vil være underlagt samme finansiel regulering som andre banker. En leder ansat i såvel en offentlig som en privat bank kan velsagtens være dårlig? Men kan man så ikke have en APT-bank? Tjo, jo. Men en stor forskel gør det næppe.

Behovet for øget finansiel regulering er uden tvivl fortsat gældende for at sikre troværdige penge- og kreditinstitutter i Danmark. Ved at se det virkelige problem i øjnene er det imidlertid nødvendigt at anerkende, at bankers økonomiske deroute også skyldes beslutninger, hvor jura ikke er på hjemmebane. Aktionærer på generalforsamlinger, et styrket Finanstilsyn og straffe- og erstatningsretlige konsekvenser skal tøjle de ledere, der tør spille finansiel roulette med andres penge.


Kommentarer fra Facebook