Terrorisme er blevet en af hverdagslivet over hele Europa. Tiden hvor terroren var forbeholdt nordirske terrorister, der sprængte bomber i London, og baskiske separatister, der hærgede det nordlige Spanien, er for længst forbi. I den forgangne weekend var det således en 26-årig mand, der tog ladegreb på en kalashnikov i et propfyldt tog på vej mod Paris.

Manden blev stoppet, men terror er blevet et fast element af hverdagen over hele Europa. Hvordan forholder vi os egentligt til terroristerne, deres baggrund og deres motiver? Skal vi finde årsagen til terrorisme i sociale problemer i udsatte boligområder, eller har den religiøse og ideologiske radikalisering andre årsager?

Med udgangspunkt i et tidligere debatindlæg på Netavisen Pio krydser socialborgmester i København, Jesper Christensen, og journalist på Weekendavisen, Søren Villemoes, klinger.

 

Kære Jesper,
Du skrev for et par måneder siden et debatindlæg på Piopio.dk, hvor du advokerer for, at midlerne til terrorbekæmpelse i stedet bruges til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Du nævnte her, hvordan pengene til tiltag mod bandekriminalitet og udsatte unge kunne have været brugt bedre til at forebygge fremtidige terrorangreb.

Du skriver, at man skal forstå problemet, før man smider penge efter løsninger. Jeg er helt enig. Men har du overhovedet selv forstået, hvad problemet er?

Du starter med at skrive, at "jo klogere vi bliver på de tragiske begivenheder i februar og på gerningsmandens baggrund, jo tydeligere bliver det, at udspillet ikke har noget at gøre med de problemer, der ligger bag de tragiske hændelser", hvorefter du konkluderer, at Omar el-Hussein "var en hærdet forbryder. Men hærdningen skete på stenbroen i København – ikke i de varme lande."

Men hvordan ved du det hr. Socialborgmester? Omar el-Hussein flyttede til Jordan, da han var omkring 12 år gammel. Her levede han i minimum tre år. Og da han vendte tilbage fra dette "varme land", blev han hurtigt involveret i en kriminel løbebane. Det er umuligt at sige klart, hvad Omar el-Hussein oplevede i Jordan, og hvad der skete, da han vendte hjem. Du virker til at vide det ret klart. Hvilke kilder har du?

Du siger derudover, at roden til terrorangrebet d. 14.februar skal findes i de udsatte boligområder. Igen må jeg spørge: Hvor ved du det fra? Gennem de sidste ti års forskning i radikalisering og terrorisme har man ellers fundet frem til, at der ikke er nogen målbar sammenhæng mellem at være socialt udsat og at blive radikaliseret.

Tværtimod er der overvældende empiri, der tyder på, at der er langt større chance for at blive radikaliseret, hvis man befinder sig i middelklassen. Tal fra Frankrig viser f.eks., at to tredjedele af deres udrejste krigere til Syrien kommer fra middelklassen. Faktisk er den gruppe, der er mest overrepræsenteret i terrorstatistikker ingeniører.

Det virker, som om du forsøger at reducere terrorisme til et socialt problem som alle andre. Men mig bekendt er der ikke meget, der tyder på, at det er sandt.

Søren Villemoes

 

Kære Søren,
Tak for dine meget relevante spørgsmål.

Ifølge mediernes fremstilling fulgte Omar el-Hussein en traditionel kriminel løbebane: Opvækst i et udsat boligområde, bandekriminalitet, hashmisbrug, grov vold og fængsling. Det er det, jegmener med hærdning på stenbroen.

Ja, han var i Jordan som barn, og nej, jeg ved ikke, hvordan det påvirkede ham. Men tror du virkelig, han kom hjem som 15-årig for hærdet islamist og formåede at holde et så højt niveau af had i mere end 7 år, før det blev udløst ved Krudttønden? En så lang periode mellem radikalisering og handling ville gøre ham til en meget atypisk terrorist.

Når du talerom de Syriens-frivilliges middelklasse baggrund, bliver jeg nødt til at spille tilbage med et andet faktum: Af de mere end 12.000 personer fra 81 lande, der har været i krig i Syrien, har én person været involveret i et terrorangreb mod vesten.

De seneste års internationaleliste over forstyrrede mænd med kaotisk baggrund, der begår gerninger i stil med Omar el-Husseins, er til gengæld lang. Er det ikke et temmelig markant vink med en vognstang om, at forebyggelsespengene er bedre givet ud i Mjølnerparken end på DTU?

Lad mig spørge dig Søren: Hvorfor byder det sociale argumentet dig så meget imod? Hvorfor er det ikke sandsynligt, at de sociale problemer, som vi ved er afgørende for unges tiltrækning til bander og anden voldskriminalitet, også øger risikoen for, at unge begår forbrydelser som Omar el-Husseins? Dermed er det jo ikke sagt, at gerningsmanden er uden skyld. Eller at de ekstremister, der har visket i hans øre, er ansvarsfri.

Jesper

 

Kære Jesper,
Tak for dit svar.

Jeg kan forstå, at du baserer dine vidtgående konklusioner om radikalisering og terror på mediernes dækning af et enkelt terrorangreb. Synes du, at det lever op til dit eget krav om at forstå fænomenet, før vi bekæmper det? Er det et sagligt grundlag?

Du spørger mig, om jeg virkelig mener, at Omar El-Hussein kom tilbage fra Jordan som en hærdet terrorist. Nej, det mener jeg ikke. Det var heller ikke det, jeg skrev. Jeg spurgte dig, hvordan du kunne vide, at han blev ungdomskriminel på Stenbroen, når han tilbragte de fleste af sine teenageår i Jordan? At han blev "hærdet" på Stenbroen og ikke i de "varme lande" kan jeg ikke se, at du kilder til at kunne konkludere.

I øvrigt rejste Omar el-Hussain tilbage til Jordan i 2½ måned i 2013. Vidste du det? Her er, hvad hans jordanske ven, Ahmad Alhilwani, fortalte Jyllands-Posten om det besøg: ”Før gik Omar ikke så meget op i religion, men han blev påvirket af mig, fordi jeg bad. Når jeg gik i moskéen, gik han med”. Hvordan ved du, at hans ven Alhilwani tager fejl? Du har vel tjekket det igennem, før du skrev, at "de varme lande" ikke havde hærdet ham?

Du spørger mig: ’Hvorfor byder det sociale argument mig så meget imod’? Her er mit svar meget enkelt: Det byder empirien imod.

Og til slut vil jeg gerne spørger dig hvor langt man kunne være kommet, hvis man du foreslår havde haft en milliard til forebyggelse? Skal det virkelig læses således, at socialborgmesteren bruger et terrorangreb som anledning til at skaffe flere penge til sin egen forvaltning på et spinkelt og delvist opdigtet grundlag?

I den anledning kunne man også spørge, hvad den milliard, som Københavns Kommune allerede har brugt på udviklingsplanen for Mjølnerparken, i så fald har betydet for forebyggelsen af terrorisme?

Med venlig hilsen,
Søren

 

Kære Søren,
Jeg er ikke sikker på, at du har læst længere ned end første linje i mit seneste indlæg. Så lad mig gentage pointen: Som tallene i mit tidligere indlæg viser, er det tydeligt, at risikoen for terror ikke stammer fra tilrejsende eller syriensfrivillige, men fra forstyrrede unge mænd fra de sociale boligområder.

Det forholder du dig ikke til. Og det på trods af, at du skriver, at det er empirien, der forhindrer dig i at tilkende det sociale argument betydning. Men det er selvfølgelig også lettere at basere sine synspunkter på empiri, hvis man bruger fakta lidt selektivt.

Jeg påstår ikke, at jeg har en tilbundsgående forståelse af baggrunden for Omar el-Husseins gerninger eller motiver. Jeg konstaterer, at han har en kriminel fortid i et udsat boligområde, og at det tilsyneladende gør ham gennemsnitlig som vestlig attentatmand – jævnfør tidligere nævnte statistik.

Det er da bestemt muligt, at Omar el-Hussein mødte negativ påvirkning i Jordan. Men mon ikke han qua sin opvækst og kriminelle løbebane var lidt lettere at påvirke end en gennemsnitlig dansk teenager? Det tror jeg.

Så derfor – ja, hvis vi gav flere unge fra udsatte boligområder bedre muligheder for fællesskab, fritidsinteresser, uddannelse og job, tror jeg, at risikoen for radikalisering og attentater, som det i februar ville blive endnu mindre, end den er i forvejen.

Du spørger, hvad har det betydet, at vi har brugt penge på områder som Mjølnerparken hidtil?  Det har blandt andet betydet, at den groveste ungdomskriminalitet i København er styrtdykket. Om det også har forebygget terrorisme, er der af gode grunde ingen, der kan vide med sikkerhed.

Jesper