Kan S og DF stå fast på krav om dagpengelempelser?

Alt tyder på et stort flertal i Folketinget for et mere retfærdigt dagpengesystem efter det kommende valg. Men det store spørgsmål er, om dette flertal også resulterer i, at der faktisk bliver rettet op på de katastrofale følger af dagpengereformen fra 2010.
Det lød næsten for godt til at være sandt, hvilket det heller ikke var.

Da VK-regeringen i foråret 2010 gik i gang med at forhandle den såkaldte genopretningspakke, var dagpengestramninger slet ikke med i sparekataloget. Men da nogle af deres forslag ikke var spiselige for Dansk Folkeparti, blev der åbnet et vindue for, at embedsmændene i finansministeriet kunne trække deres yndlingskanin op af skuffen – den dagpengereform, som Arbejdsmarkedskommissionen havde foreslået året før.

For at få den til at glide igennem, tunede embedsmændene deres regnemaskiner og garnerede regnestykkerne med superoptimistiske forudsigelser om de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser:

- Beskæftigelsen ville blive forøget med 13.000 inden 2020.

- Staten ville få en nettobesparelse på ca. 4 mia. kr.

- Hvor der hidtil var faldet 1-2.000 ud af dagpengesystemet årligt, ville konsekvensen blive en fordobling til 2-4.000. Et antal som trods alt ikke ville være større, end at en bedre beskæftigelsesindsats i jobcentrene m.v. burde kunne håndtere det.

Det lød næsten for godt til at være sandt, hvilket det heller ikke var. Men Dansk Folkeparti troede på det og indgik forlig. Og da der skulle stemmes om det i Folketinget, stemte de Radikale og resterne af Ny Alliance også for. De partier, der var imod reformen, havde kun 72 ud af de 175 sydatlantiske mandater.

Reformen blev således vedtaget med et komfortabelt flertal.

Valget i september 2011 ændrede ikke på størrelsen af flertallet bag reformen. De partier, der havde stemt imod, havde stadig kun 72 mandater. Og under forhandlingerne om regeringsgrundlaget formåede Socialdemokraterne og SF ikke at få de Radikale med på at lempe reformen, som var tidsindstillet til at træde de facto i kraft i juli 2012.

I finanslovsforhandlingerne for 2012, gik de radikale dog med til en midlertidig udskydelse med et halvt år. Derfor var det først fra januar 2013, at de ledige i tusindvis begyndte af miste dagpengeretten. I skrivende stund har ca. 54.000 mistet dagpengeretten. Og prognoserne tyder på, at vi i år kommer op på 12-14.000.

Da de reeelle konsekvenser af reformen var uafviselige, ændrede Dansk Folkeparti holdning og sagde, at de var åbne for at lempe på stramningerne. Og de har da også stemt for, de midlertidige afbødninger i form af uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælpsniveau.

Hvis den nuværende regering kan fortsætte efter valget, bliver det spændende om Helle Thorning-Schmidt kommer bedre ud af armlægningen med de radikale, end hun gjorde i det sorte tårn.

Det har gjort ondt på socialdemokraterne og medvirket til SFs udtræden af regeringen, men de radikale er tilsyneladende urokkelige. Selvom Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har et klart flertal på 94 ud af 175 mandater, er Socialdemokraterne bundet af regeringsgrundlaget til efter næste valg.

Opinionsmålingerne tyder på, at der efter næste valg vil være et markant større flertal i folketinget, som går ind for en ny dagpengereform, hvor langt færre mister dagpengene. Seneste vejede gennemsnit af de forskellige målinger offentliggjort i Altinget for marts måned, viser således et flertal til modstanderne af dagpengereformen på 104 ud af 175 mandater.

Men det forudsætter jo, at MF'erne kan få lov til at stemme efter deres overbevisning og ikke bindes af et nyt regeringsgrundlag, som fastholder reformen.

Hvis den nuværende regering kan fortsætte efter valget, bliver det spændende om Helle Thorning-Schmidt kommer bedre ud af armlægningen med de radikale, end hun gjorde i det sorte tårn. Eller om Enhedslisten og SF kan og vil sætte trumf på og presse indrømmelser igennem som betingelse for at støtte regeringen.

Hvis blå blok vinder valget, bliver det lige så spændende om Dansk Folkeparti kan og vil stå fast på deres krav om lempelser.

Verner Sand Kirk er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds.


Kommentarer fra Facebook