Karakterkrav skader underklassens børn

Børn af arbejdsløse forældre rammes hårdest af de nye karakterkrav. Elitære optagelseskrav fastholder gymnasiets prestige, mener 3F
Konsekvenserne af karakterkravet bliver, at knap hver fjerde elev i 9. klasse ikke kan gå direkte videre på gymnasiet. Mere end hver 10. ikke kan komme direkte ind på hverken gymnasiet eller erhvervsskolen.

Det svarer til, at 13.000 folkeskoleelever i Danmark er afskåret fra at gå direkte videre på en ungdomsuddannelse. 6.400 af dem, altså cirka halvdelen, vil heller ikke have mulighed for at søge direkte ind på en erhvervsskole.

De unge, der rammes, er især børn af forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, og i nogen grad også arbejderklassens børn. Kun få af dem, der er opvokset i overklassen og den højere middelklasse, vil blive ramt af stramningerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).  

I Danmark har vi virkelig svært ved at bryde den negative sociale arv, og de her adgangskrav forstærker kun den tendens

Forstærker en tendens

I 3F mener man, at de nye krav gør det endnu sværere at bryde den sociale arv:  

“I Danmark har vi virkelig svært ved at bryde den negative sociale arv, og de her adgangskrav forstærker kun den tendens. Det er ikke vejen frem,” siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F med ansvar for uddannelsespolitik, til Netavisen Pio.  

Han mener, at det er den forkerte vej at gå, når man sortere mellem de unge gennem et karakterkrav:

“Vi skal lade flere unge prøve kræfter med den ungdomsuddannelse de helst vil have og ikke opstille mure, som gør det umuligt for dem at forfølge deres ønsker og drømme. Vi skal vejlede og inspirere de unge, i stedet for at sortere.”

Det er superkritisabelt, at man har lavet et adgangskrav, som rammer de børn, hvis forældre ikke tjener så meget

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bekræfter den sociale skævhed i karakterkravet, at det er en dårlig idé:

“Det er superkritisabelt, at man har lavet et adgangskrav, som rammer de børn, hvis forældre ikke tjener så meget eller har en lavere videregående uddannelse, men ikke de børn, hvis forældre tjener mange penge. Det viser bare, at det har været en super dårlig idé at skærpe karakterkravene,” siger formand Malte Sauerland-Paulsen til Politiken.

Karakterkravet indføres for gymnasiet i år. Kravene til erhvervsskolerne er fra 2015. Gymnasiet vil nu kræve et gennemsnit på 5. Mens erhvervsskolerne har et krav på 2 i dansk og matematik.
 

Mange knækker koden

Den sociale slagside ved de nye karakterkrav, bekymrer også Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, der peger på, at mange fra uddannelsesfremmede hjem knækker den faglige kode i gymnasiet:

“Dem har vi ret gode erfaringer med at kunne løfte fra et ikke-imponerende indgangsresultat. Vi har mange eksempler på, at de rent faktisk knækker koden, mens de går i gymnasiet, hvor de får styr på det faglige og kommer ud med nogle fornuftige studentereksaminer. Men det er ikke sikkert, at det længere vil være en mulighed,” siger hun til Politiken.

Det er kun Finansministeriet, der kan synes, at det er en dårlig løsning

At de unge tester gymnasievejen af, for så senere at lægge en uddannelse som eksmeplvis tømrer ovenpå en studentereksamen, ser Søren Heisel ikke noget problem i:

“Det er kun Finansministeriet, der kan synes, at det er en dårlig løsning. Jeg mener, at gymnasiet skal sidestilles med erhvervsuddannelserne i adgangskrav, men at mange flere unge skal vejledes og trænes i folkeskolen mod faglige uddannelser. Jeg mener også, at gymnasieelever, der mistrives i gymnasiet, aktivt skal vejledes mod erhvervsuddannelserne.”
 

Ikke alle har ret til en gymnasial uddannelse

Men de begrænsninger, som nogle elever vil møde, når de nye krav indføres i 2019, kan få de unge til at tænke i nye baner, så man ikke bare vælge gymnasiet som en automatreaktion.

Gymnasiet er nærmest blevet mainstream, men ikke alle har ret til en gymnasial uddannelse

Det mener Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet:

“Gymnasiet er nærmest blevet mainstream, men ikke alle har ret til en gymnasial uddannelse. Hvis eleven ikke har de boglige kompetencer, skal personen andetsteds hen. Og det er også der, samfundet har brug for dem,” siger han til Politiken.

Samme begrundelse havde regeringen, da man aftalte at hæve karakterkravet:

”Alt for mange unge starter i gymnasiet uden at overveje, om det er den rigtige uddannelse for dem. Med den nye gymnasiereform har vi sikret, at de unge udfordres på deres uddannelsesvalg, og det sker bl.a. med den studievalgsportfolio, som de unge fremover skal lave og vedlægge deres ansøgning til gymnasiet, erhvervsuddannelserne eller hf. Den ene uddannelse er ikke bedre eller finere end den anden, men det er vigtigt, at flere unge havner på den rette hylde første,” lød det dengang fra daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
 

Får den stik modsatte virkning

Diagnosen deler Søren Heisel: For få unge vælger erhvervsuddannelserne.

De skal vælge en erhvervsuddannelse, fordi det er fedt, spændende og udviklende at have et fag

Behandlingsmetoden, hvor man øger karakterkravene ekstra for gymnasiet, mener han dog kan forstærke de unges forestilling om, at det er finere at være gymnasieelev eller tømrerlærling:

“Adgangskravene gør gymnasiet finere og mere prestigefyldt for eleverne, og det signal går stik imod alle uddannelsespolitiske visioner på tværs af alle partier her i landet. Så det er kontraproduktivt med de elitære optagelseskrav til gymnasiet,” siger Søren Heisel og uddyber: 

“De skal ikke vælge en erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan komme i gymnasiet. De skal vælge en erhvervsuddannelse, fordi det er fedt, spændende og udviklende at have et fag.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg er af den opfattelse, at det i og for sig kan være en god idé med nogle skrappe adgangskrav til gymnasiet, men jeg synes dertil, at man kunne anvende nogle mere fleksible metoder til at lade folk kvalificere sig dertil. Lad os antage, at en skoleelev ikke er kvalificeret til gymnasiet ved afgangen fra skolen. ville der så ikke være en rimelighed i, at vedkommende gennem andre uddannelser, evt. arbejde, beviste egen seriøsitet og dermed forudsætninger for at komme i gymnasiet? Der er jo også den mulighed, at eleven gennem forberedende selvstudier efter skolen gjorde det meningsfuldt at komme til samtale med en, evt flere lærere på gymnasiet? Vi har jo gennem årene set ganske mange uden den ringeste seriøsitet komme i gymnasiet, hvilket væsentligt har bidraget til udhulingen af tilliden til den gymnasiale uddannelse. Der ligger jo også noget rent holdningsmæssigt i det der med valg af den gymnasiale uddannelse. Lad os ikke glemme, at det oprindelige formål med gymnasiet var at forberede eleven til et universitetsstudium, og det mener jeg bestemt burde genindføres. En håndværker in spe har ikke noget at gøre på et gymnasium. Og heller ikke en specialarbejder. Eller en kontorfunktionær. Vi har brug for et langt mere målrettet gymnasium, og det betyder langt skrappere optagelseskriterier. Hvis eleven ikke har planer om et universitetsstudium, så er gymnasiet ikke det rette sted.