Man kunne måske også godt mene, at Karsten Lauritzen argumentation er en smule usmagelig, når han bruger pædofili som afledningsmanøvre for, at han ikke vil afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til at bakke sin politik op.
For almindelige mennesker lyder dette som sund bondefornuft: Når man foreslår noget, skal man også kunne betale for det.
Ikke desto mindre fik udmeldingen Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, helt op i det røde felt. Han mente ikke, at man skal adskille straflængde fra finansieringen af Kriminalforsorgen:
"Ellers risikerer man at bringe lovgivere i en situation, hvor man eksempelvis ønsker at straffe pædofili hårdere, men ikke kan finde pengene. Den forklaring vil jeg meget nødigt give til forældre til et barn, der er udsat for et overgreb. Det er nærmest usmageligt."
Man kunne måske også godt mene, at Karsten Lauritzen argumentation er en smule usmagelig, når han bruger pædofili som afledningsmanøvre for, at han ikke vil afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til at bakke sin politik op.
At dømte kriminelle skal bag lås og slå burde være en selvfølge, men der er dog åbenlyse problemer med Venstre-ordførerens argumentation i denne her sammenhæng.
Karsten Lauritzen skal derfor ikke bare forklare et fiktivt offer for pædofili, at forbryderen ikke får en forlængelse af straffen engang i fremtiden, men helt konkret forklare voldsofre, at de risikerer at møde deres voldsmand på gaden, fordi Venstre var for nærige til at skaffe vedkommende plads på Hotel Gitterly.
Venstre - eller noget andet parti for den sags skyld - ville aldrig lade en politisk modstander slippe af sted med at stille et forslag om noget som helst uden at kræve beregninger for a) hvor meget forslaget koster, og b) hvor finansieringen skulle komme fra. Aldrig!
Men retspolitikken lever åbenbart i en afsondret boble væk fra resten af det politiske system. I retspolitikken kan man åbenbart godt vedtage ting, som har konsekvenser for kapacitet, kvalitet og medarbejderressourcer, uden at man tager højde for det økonomiske.
Konsekvenserne af Lauritzens manglende lyst til at tage økonomisk højde for sine retspolitiske synspunkter betyder, desværre, at vi alle sammen kommer til at bliver mere udsatte for kriminalitet.
Når man ikke sætter penge af til flere fængselspladser, er der ikke plads til de dømte i fængslerne. Det betyder, at der bliver flere dømte, der går rundt på gaden uden for fængslet og venter på afsoning, end der sidder inde i fængslet og rusker tremmer. Denne situation opstod faktisk i 2004 efter flere år med straffeforhøjelser, men uden flere fængselspladser.
Karsten Lauritzen skal derfor ikke bare forklare et fiktivt offer for pædofili, at forbryderen ikke får en forlængelse af straffen engang i fremtiden, men helt konkret forklare voldsofre, at de risikerer at møde deres voldsmand på gaden, fordi Venstre var for nærige til at skaffe vedkommende plads på Hotel Gitterly.
Dette er, hvad Venstre mener, når de taler om en 'hård', 'konsekvent' eller 'stram' retspolitik.